Fejl satte alarmsystemet i gang i Københavns Lufthavn

En alarm lød i ganske få minutter i Københavns Lufthavn. En teknisk fejl satte alarmsystemet i gang.

Arkivfoto: En teknisk fejl gjorde, at en alarm i Københavns Lufthavn i Kastrup kortvarigt blev aktiveret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

En teknisk fejl gjorde, at en alarm i Københavns Lufthavn i Kastrup kortvarigt blev aktiveret.

Det oplyser pressevagten til Ritzau.

»Det skete inden for ganske få minutter. Det har ikke betydning for vores drift, og alt kører normalt igen.«

Alarmen betød, at personale og rejsende blev bedt om at forlade lufthavnen.

Men omkring klokken 11.15 er alt normalt igen, og lufthavnen melder over sit højttalersystem, at man roligt kan vende tilbage til lufthavnen, fortæller pressevagten.

Alarmen gik klokken 11.10.

Kort før klokken 11.30 har lufthavnen ikke et overblik over, hvor mange personer, der måtte forlade lufthavnen i forbindelse med evakueringen.