Faktatjek: Er Nordsjælland en »utryghedsghetto«?

Det har skabt stor debat, at Berlingske-debattør Eva Selsing beskriver dele af Nordsjælland som en »utryghedsghetto« med stigende vold og lave huspriser. Hvor slemt står det egentlig til?

I to heftigt debatterede indlæg har hun beskrevet, hvordan hun med sin mand har været på boligjagt i Nordsjælland. Parret valgte områderne omkring de belastede boligområder Egedalsvænge og Nivåhøj fra, fordi Nordsjælland visse steder er ved »at blive en utryghedhedsghetto«, som Eva Selsing skriver. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Der er en krads stemning i debatland. Den omstridte debattør og faste Groft Sagt-skribent i Berlingske, Eva Selsing, er de seneste uger kommet i strid modvind for en række skarptskårne skriverier om situationen i Nordsjælland.

I to heftigt debatterede indlæg har hun beskrevet, hvordan hun med sin mand har været på boligjagt i Nordsjælland. Parret valgte områderne omkring de belastede boligområder Egedalsvænge og Nivåhøj fra, fordi Nordsjælland visse steder er ved »at blive en utryghedhedsghetto«, som Eva Selsing skriver.

Det er ting som »vold, kriminalitet, islamistisk undertrykkelse, racisme mod etniske danskere, social kontrol og en generelt fjendtlig stemning«, der får kommentatoren til at takke nej til at leve i området.

Det har fået debattører, journalister og politikere til tasterne. For så slemt ser det vel ikke ud i det ellers ressourcestærke Nordsjælland? Berlingske har faktatjekket de to indlæg og bedt debattøren uddybe sine påstande. Hun har ikke ønsket at deltage i et direkte interview, men har i stedet svaret via e-mail.

»I min oprindelige klumme havde jeg ingen ambition om at påvise problemerne med multikulturen i Kokkedal og Nivå. Det opfatter jeg som aldeles overflødigt – mit formål var en perspektivering af problemerne. At benægte problemerne i Kokkedal og Nivå er udtryk for fanatisme,« skriver hun.

En af de centrale påstande i debattørens indlæg er, at huspriserne er lavere i områderne, der er berørt af »kulturimpulserne« fra Egedalsvænge og Nivåhøj. En opdagelse, som hun og ægtefællen gjorde under boligjagten. En gennemgang af boligpriserne viser, at det er korrekt, at priserne er lavere i Nivå og Kokkedal end i tilstødende områder som f.eks. Hørsholm, Humlebæk og Snekkersten.

Berlingske har talt med ejendomsmægleren Kim Svane fra Home, som gennem 26 år har solgt boliger i Nivå og Kokkedal. Han har svært ved at genkende billedet af, at de lavere huspriser har noget at gøre med problemerne i Nivåhøj og Egedalsvænge. Ifølge ham er det helt naturligt, at huspriserne her er lavere på grund af beliggenhed og den type huse, der er i området.

Eva Selsing henviser derimod til, at prisudviklingen fra 1995 i Nivå og Kokkedal sammenlignet med de omkringliggende kommuner er lavere.

»I omegnen af 50 procentpoint ringere. I Snekkersten var husene ligefrem billigere i 1995 end i både Nivå og Kokkedal, mens de i dag koster 4.000 – 5.000 mere per kvadratmeter. Jeg kan ikke føre statistisk evidens for, at denne markante forskel i huspriserne skyldes problemerne med multikulturen. Det forekommer dog yderst plausibelt,« skriver debattøren.

Vold og utryghed – mere eller mindre

Eva Selsing nævner videre i sin kommentar som en grund til, at hun ikke ønsker at flytte til førnævnte områder, at antallet af hjemmerøverier er »skræmmende stort« . De officielle tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af anmeldte hjemmerøverier – i hele Danmark – er faldet fra 370 sager i 2009 til 210 anmeldte hjemmerøverier i 2014. Berlingske har spurgt Eva Selsing, hvorfor antallet er »skræmmende stort«. Det har hun ikke svaret på.

I sit andet og opfølgende indlæg skriver Eva Selsing: »Volden stiger ifølge tilgængelige tal fra Danmarks Statistik. Vold i almindelighed med 25 pct. Alvorlig vold med 80 pct. I løbet af blot 20 år. Det mærker folk. Det gør dem utrygge«.

Tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at den alvorlige vold ganske rigtigt er steget betydeligt de seneste 20 år, men tallet har været nogenlunde stabilt siden 2007. Hvad Eva Selsing ikke nævner er, at voldsniveauet generelt er faldet 19 pct. siden 2007.

Hvorfor er det relevant at beskrive, at volden er steget de seneste 20 år, når den rent faktisk er faldet med 19 pct. siden 2007?

»I overensstemmelse med de fleste danskeres oplevelser og beretninger i dagspressen, gør jeg opmærksom på, at volden er steget over de sidste 20 år. En fortsættelse af en stigning, vi også kan spore flere årtier længere tilbage. Det er en meget begrædelig, langsigtet udvikling, og jeg kan desværre ikke se nogen grund til, at de seneste få års lidt bedre tal, gør billedet anderledes. Hvorfor skulle vi pludselig have vendt årtiers dårlige udvikling? Jeg tror blot, vi ser en effekt af finanskrisen«.

Berlingske spurgte videre, hvorfor finanskrisen spiller en rolle for voldsniveauet. Men Eva Selsing har ikke ønsket at svare på opfølgende spørgsmål.

Ifølge en rapport fra Nordsjællands Politi, som Fredensborg Lokalavisen omtalte i marts, følger kriminalitetskurven i Nordsjælland den positive udvikling i resten af landet. Her bemærkes det, at »I Kokkedal og Nivå er faldet så stort, at det nu er på det laveste niveau i de fire år, politiet har lavet målingerne«.

Eva Selsing tilføjer om den stigende vold, at »det mærker folk. Det gør dem utrygge«. Politiets Tryghedsindex for Nordsjælland viser ganske rigtigt, at trygheden er lavere i et område som det belastede Egedalsvænge, hvor 66 pct. af borgerne føler sig »trygge i deres nabolag«, men overordnet set er tryghedsfølelsen høj i Nordsjælland. Her svarer 88 pct. af borgerne, at de i 2014 følte sig trygge – det er en lille stigning i forhold til 2013.

Eva Selsing spørger videre i sit indlæg, hvad der skal forhindre, at problemerne »breder sig til Humlebæk, Espergærde og Snekkersten«. Den udlægning uddyber hun over for Berlingske:

»Jeg er bekymret for, at problemerne vil sprede sig til blandt andet de byer, da de ligger placeret mellem Nivå/Kokkedal og Helsingør, der også har store problemer sine steder. Mit perspektiv er ikke to-tre år, men 25 år. Når man tænker på, hvor radikalt mange andre områder har forandret sig – selv i Nordsjælland – i løbet af de foregående 25 år, forekommer min bekymring desværre ikke spor ubegrundet.«