Fagfolk i oprør over klasseloft i gymnasiet

Fagfolk er stærkt kritiske over for, at regeringen vil tvinge gymnasierne til at overholde et »fleksibelt loft« på 28 elever i gymnasieklasserne. Det vil føre til et større frafald på gymnasierne og skade gymnasiernes økonomi, lyder det.

Gymnasieelever Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Slut med studievejledning, lektiecafeer og et stort underskud på gymnasierne. Det er ifølge fagfolk konsekvensen af en ny aftale, som regeringen landede i går sammen med Enhedslisten om at indføre et »fleksibelt« loft på 28 elever i gymnasieklasserne.

I praksis betyder det, at der for eksempel kan være 30 elever i den ene klasse og 26 elever i den anden - når bare gennemsnittet er 28 elever i klasserne per årgang.

Til formålet afsættes 120 millioner kroner årligt. Dermed er aftalen stærkt underfinansieret, og det vil gå ud over eleverne såvel som gymnasiernes økonomi ifølge formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen:

»Det er fuldstændig forrykt. Aftalen er langt, langt underfinansieret, så vi skal til gengæld afskaffe lektiecafeer, studievejledning og alle mulige aktiviteter, der er med til at sikre, at eleverne fuldfører gymnasiet. Det er en katastrofe. Gymnasierne må gå konkurs eller standse de her aktiviteter. Jeg er fuldstændig målløs over det,« siger han og påpeger, at aftalen vil skade målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Han vil derfor nu skrive et brev til undervisningsminister Christine Antorini (S) i håb om at få aftalen ændret.

Vigtig fastholdelse

Kritikken bakkes op af professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet:

»Det her betyder, at mange fastholdelsesinitiativer som lektiecafeer og psykologhjælp ikke længere kan bruges. Den slags ting betyder langt mere, end om der sidder 28, 30 eller 32 elever i klassen. Vi ved fra et hav af undersøgelser, at klassestørrelsens betydning er relativt marginal. Hvis det her betyder, at gymnasierne ikke kan gennemføre fastholdelsesinitiativer, er det en rigtig, rigtig dårlig investering,« siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon eller fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini til kritikken.

Men tidligere på dagen påpegede Christine Antorini, at aftalen skal få flere til at fuldføre gymnasiet:

»Når man kigger på en årgang, er der i gennemsnit 28 elever i klasserne. Det er markant lavere i forhold til i dag, når man ser, at der nogle steder sidder 38 elever i en klasse, som ikke får tilstrækkelig god undervisning, og at elever derfor falder fra,« siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).