Gymnasier mangler plads til 1.745 elever

Ifølge gymnasierektorerne mangler der plads til elever i mere end 60 klasser på gymnasier og hf, når der fra august højst må optages 28 elever i 1.g.-klasserne.

Rødovre Gymnasium, Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Landet over vil gymnasierne komme til at mangle plads til mere end 1.700 elever, når der til sommer indføres et loft over klassestørrelsen på maksimalt 28 elever pr. klasse. Det viser nye beregninger fra Gymnasieskolernes Rektorforening, der har gennemført en undersøgelse af klassekvotienterne i 1.g.-klasserne på de almene gymnasier og hf.

Undersøgelsen viser ifølge rektorerne, at det vil blive langt dyrere at sænke klassekvotienterne, end regeringen og Enhedslisten har regnet med i den politiske aftale om klassekvotienterne. Samtidig vil der ifølge rektorerne mangle plads til langt flere kommende gymnasieelever end forventet.

- Det er katastrofalt, at der ikke er plads til eleverne. Hvis man i år havde indført et klasseloft på 28 elever, skulle vi skaffe plads til 1.745 ekstra elever eller 62 klasser i det almene gymnasium og hf. Alene i Region Hovedstaden mangler der 40 klasser. Det er helt vildt, siger Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Regeringen og Enhedslisten har afsat 120 mio. kroner til hele gymnasiesektoren, når det nye klasseloft er fuldt implementeret på alle gymnasiets årgange. Finansieringen bygger på oplysninger fra Undervisningsministeriets statistikenhed Uni-C, der regner med en gennemsnitlig klassekvotient på 27,1 i det almene gymnasium og 26,7 på hf i 2010.

Men ifølge Gymnasieskolernes Rektorforening er der reelt langt flere i klasserne, end undersøgelsen fra Uni-C viser. Rektorernes undersøgelse viser således, at der i september i år sad 29,3 elever i gennemsnit i 1.g.-klasserne på det almene gymnasium, mens der sad 30,4 i hf-klasserne. Hvis de tal holder, betyder det, at det både vil blive langt dyrere at sænke klasseloftet, og at der vil blive større problemer med at skaffe plads til de kommende elever i 1.g.

Kræver mindst tredobbelt beløb

- Den tidligere regering ønskede, at vi så vidt som muligt skulle opfylde de unges ønske om gymnasium, når vi fordeler eleverne. Det har vi i høj grad gjort, for 96 pct. får ét af deres ønsker opfyldt. Det kan vi slet ikke leve op til fremover, siger Jens Boe Nielsen, der mener, at loftet over klassekvotienterne vil kræve tre til fire gange så mange penge, som regeringen har afsat.

Undervisningsministeriet og rektorerne holdt i går møde om klassekvotienterne og fortsætter møderne for at opnå enighed om klassernes størrelse, finansieringen og pladsbehovet.

- Nu skal vi finde ud af, hvad der er op og ned på tallene, siger undervisningsminister Christine Antorini (S), der dog ikke mener, at ministeriets tal er forkerte. Hun understreger, at der er en kapacitetspulje til gymnasier, der har behov for at udbygge for at få plads til eleverne.

Men I fremsætter lovforslag i februar, og eleverne begynder til august. Det giver ikke meget tid til at bygge en ny fløj på et gymnasium?

- Vi skal se, hvor der er helt konkrete problemer, og så tager vi den derfra. Der er noget tid. Vi har begyndt drøftelserne, og vi vil have overblik over, hvor problemerne er. Der er jo rigtig mange steder, hvor det ikke er et problem. Vi kan jo ikke skære det over én kam.

Kunne du forestille dig at give dispensation til de gymnasier, der har pladsproblemer, og kun lade klasseloftet gælde, hvor der er plads?

- Det har vi ikke taget stilling til, svarer Christine Antorini.

Elevtallet i 1.g. ventes at toppe næste år, hvorefter det falder på landsplan - dog ikke så meget i Københavns-området.