Faderhuset sælger Jagtvej 69

Ifølge et ledende medlem af Faderhuset er den omstridte grund på Jagtvej 69 blevet solgt for flere måneder siden.

En af de mest omdiskuterede grunde i København er tilsyneladende blevet solgt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godt tre år efter den turbulente nedrivning af Ungdomshuset på Jagtvej 69 har ejeren, den kristne frimenighed Faderhuset, solgt den tomme grund, skriver politiken.dk.

Ifølge et ledende medlem af Faderhuset, der optræder anonymt, blev grunden solgt for længe siden.

- Vi har solgt grunden, jeg ved ikke til hvem. Det er et godt stykke tid siden, flere måneder, siger vedkommende til politiken.dk.

Læs mere: Unge: Jagtvej 69 skal være et fristed
Læs også: Tre års stilhed på Jagtvej 69

Tingbogen siger dog intet om, at grunden har skiftet ejer, men det kan skyldes de langvarige problemer, der har været med den digitale tinglysning.

Den 1. marts 2007 rykkede politiet talstærkt ind på Jagtvej 68og rømmede huset for unge, der gennem måneder havde barrikaderet sig og nægtet at forlade Ungdomshuset. Få dage efter blev huset under store protester revet ned af overmalede sølvgrå, anonyme entreprenørmaskiner.

Nedrivningen blev en kulmination på flere års tovtrækkeri om brugsretten til Ungdomshuset. Umiddelbart før politiet og entreprenørmaskinerne rykkede ind, tilbød advokat Knud Foldschack på vegne af Fonden Jagtvej 69 at købe huset for 13 millioner kroner.

Hverken køberen eller købsprisen er på nuværende tidspunkt kendt.

Ifølge Ungdomshusets brugere betyder det Jagtvej 69s historie, at grunden - og hvad end der måtte blive bygget på den - skal skal fungere som et offentligt tilgængeligt frirum.

- I vores øjne er den grund et fristed, der på det groveste bliver misbrugt. Jeg håber, at Faderhuset på et tidspunkt indser, at de har fjernet et historisk og kulturelt mindesmærke, siger Thomas fra Ungdomshusets Pressegruppe. Han ønsker ikke at oplyse sit efternavn.