»Er man stor nok til at åbne lynlåsen, er man også stor nok til at tage konsekvensen.« Eller: »Ligestilling gælder vel alle områder. Så kan det være kynisk, men faktum er, at på dét område er kvinden favoriseret i lovgivningen. Det er ikke i orden.«

Danskernes holdninger til, om mænd bør have ret til at fraskrive sig det juridiske og økonomiske ansvar for et uønsket barn og i praksis få samme retsstilling som sæddonorer, hvis en kvinde får et barn imod hans vilje, er skarpe og strækker sig fra det ene yderpunkt til det andet. Det fremgår af reaktionerne, som Berlingskes læsere har ytret på avisens Facebook-side, efter en artikel i går beskrev, at knap fire af ti danskere mener, at mænd bør have ret til at få en såkaldt juridisk abort.

En af de klare modstandere af konceptet er forkvinde for Dansk Kvindesamfund Lisa Holmfjord, som kalder den juridiske abort en klar glidebane væk fra ligestilling. Fædrene har allerede i dag rig mulighed for at frasige sig uønskede børn, mener hun.

»De kan frasige sig forældremyndigheden og samvær med barnet. De behøver ikke at have noget som helst med barnet at gøre. Det eneste, de ikke kan slippe for, er det økonomiske ansvar i form af børnebidrag, som efter et skattefradrag er 600 kroner om måneden. Det, synes jeg faktisk, er en ret og rimelig pris for at sætte et barn i verden. Giver man mænd ret til en juridisk abort, står kvinden alene med alle konsekvenserne,« siger Lisa Holmfjord.

Hver tredje kvinde støtter abortret

Blandt mænd er 44 procent enige eller helt enige i, at en mand frit bør kunne vælge en juridisk abort. Imens er det samme tal for kvinder 34 procent. Andelen, der er uenige eller helt uenige, er henholdsvis 35 og 40 procent for mænd og kvinder. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske. Særligt hvis manden beviseligt er blevet narret til at gøre kvinden gravid, ved at hun eksempelvis har sagt, at hun tog p-piller uden egentlig at gøre det, bakker danskerne op om den juridiske abort. Her mener hele syv ud af ti, at mænd bør have den ret.

Ligestillingsordfører for SF Özlem Cekic betegner spørgsmålet om fædreaborterne som fyldt med dilemmaer og gråzoner.

»Hvis man er klar modstander af, at kvinden skal have et barn, og man alligevel ender med titlen som far, synes jeg, at det er helt reelt, at han føler, han ikke er ligestillet med kvinden, og at han finder det dybt urimeligt. På den anden side lever vi i en kultur, hvor kvinden både skal have retten til at vælge et barn fra, men også retten til at vælge et barn til, fordi man skal have lov at bestemme over sin egen krop,« siger Özlem Cekic.

Andre dilemmaer er, hvem der skal betale for børnene undervejs, og hvad vi som samfund gør ved, at fødselstallet falder.

»Oven i alt dette kommer barnets tarv,« opsummerer hun.

Ret til afholdenhed

Spørgsmålets kompleksitet kalder ifølge Özlem Cekic på, at Etisk Råd går ind i sagen og kommer med sin vurdering.

»Så kan vi derefter politisk vurdere, hvilken vej vi vil gå. Jeg er slet ikke afvisende over for det, for jeg kan godt se, at det er et reelt problem,« siger hun.

Ligestillingsordfører for Venstre, Fatma Øktem, bakker ikke op om de juridiske aborter. Ej heller gør de Konservatives ordfører på området, Charlotte Dyremose:

»Jeg synes hellere, at Etisk Råd skal diskutere børnenes rettigheder i stedet for, hvem der har ret til at få børn. Mænd har allerede ret til at tage kondom på eller beholde bukserne på,« siger hun.

Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler forstår godt, at debatten opstår set i lyset af udviklingen på fertilitetsområdet med anonyme sæddonorer, hvor endda også enlige kvinder i dag kan blive gravide ved fertilitetsbehandling. Alligevel er han udmiddelbart imod tanken om fri juridisk abort til mænd.

»Spørgsmålet om den juridiske abort er en logisk følge af den udvikling, at vi i nogen grad har adskilt vores seksualitet i lyst og reproduktion. I Etisk Råd ser vi ofte, hvordan en nyvunden ret bliver en trædesten til den næste. Her ønsker fædrene at blive sidestillet med sæddonorer. Men barnet bliver taget som gidsel i en ligestillingskamp. Her fødes et barn, der vokser op med en bevidsthed om, at far altså har valgt barnet fra,« siger han.

Samtidig er han bekymret for, at en ret til juridisk abort for mænd kan føre til, at kvinder vælger at få en abort i stedet for at beholde barnet.

»Manden kan jo sådan set også bare lade helt være. Han kunne beskytte sig selv eller helt undlade sex,« siger han.

At Det Etiske Råd skal se nærmere på spørgsmålet, hilser han dog velkomment.

»Og jeg vil da også lade mig påvirke af den debat, vi potentielt kommer til at have i rådet,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ligestillingsminister Manu Sareen (R), der holder ferie.