Først omtrent to år efter fødslen blev det ved udvidede genetiske test slået fast. Jens Berg, der i dag er 51 år, var far til en lille pige. Et barn, han ikke havde ønsket sig, og som han ikke følte, han kunne tage ansvar for. Hverken økonomisk eller følelsesmæssigt. Dermed er han en af de mænd, der ifølge en stor del af danskerne bør have ret til at frasige sig sit faderskab. For som Berlingske skrev i går, mener 39 procent af danskerne, at mænd skal have mulighed for at få en såkaldt juridisk abort, såfremt en kvinde vælger at sætte hans barn i verden mod hans vilje.

»Jeg havde lige været igennem en indlæggelse og en sygdomsperiode. Jeg kunne ikke overskue at få flere børn,« fortæller Jens Berg, der i forvejen havde to børn fra et tidligere forhold, men som i 1998 blev far til endnu et barn. En pige, hvis mor havde været underviser for ham på et kreativt kursus på et socialpsykiatrisk dagcenter, hvor Jens Berg netop gik i forlængelse af, at han havde været indlagt på et psykiatrisk hospital.

Gik i chok

»Min økonomi hang i laser, fordi jeg var på dagpenge. Jeg betalte i forvejen børnebidrag til de to børn, jeg allerede havde, og jo havde haft et ønske om at få. Jeg skulle have en økonomi til at hænge sammen, hvor der var plads til de to børn, og på det tidspunkt havde jeg kun et rådighedsbeløb på 2.500 kroner om måneden,« fortæller Jens Berg.

Moderen til hans tredje barn havde egentlig en kæreste igennem ti år, da hun indledte et forhold til Jens Berg. De havde på det tidspunkt en konflikt. Hun var 38 år og ville gerne have børn, men det ville hendes kæreste ikke. Han frygtede at give en arvelig sygdom videre til et barn.

Efter at have haft en affære med kvinden en måneds tid ville Jens Berg ikke mere.

»Jeg syntes, at det var forkert, når hun i virkeligheden var sammen med en anden mand. Det havde jeg det dårligt med,« forklarer han.

Men en aften efter en våd julefrokost tog han alligevel kontakt til hende igen. Han endte hjemme hos hende. De havde sex et par gange. Han brugte kondom – men måske kom det lige en anelse for sent ud af folien. Nogle uger efter kom hun hjem til ham for at fortælle, at hun var gravid. Om det var Jens Berg eller kæresten, der var faderen, vidste hun ikke.

»Jeg gik helt i chok og tænkte, at jeg måtte gøre min pligt, og at vi burde flytte sammen. Men jeg var ikke forelsket i hende, og jeg kunne ikke mærke, at hun var glad for mig,« siger Jens Berg.

Den bedste løsning var en abort, mente han. Eller at han som det næstbedste blev holdt udenfor og ikke blev angivet som barnets far.

»Jeg var lige kommet ud fra hospitalet, var blevet raskmeldt og skulle have det hele til at fungere igen. I sådan en situation kan en kvinde sige, at hun ikke skal have et barn. Men det kunne jeg jo så ikke gøre. Jeg følte mig virkelig krænket,« siger Jens Berg.

I tilfælde som hans eget mener Jens Berg, at en mand bør have mulighed for at få en juridisk abort, som indebærer, at hvis en kvinde vælger at få et barn imod mandens vilje, skal han have mulighed for at frasige sig faderskabet og pligten til at betale børnebidrag. Til gengæld frasiger han sig retten til samvær med barnet.

»Begrundelsen for, at den frie abort blev indført for kvinden, var, at hun kunne have nogle helbredsmæssige eller sociale omstændigheder, som gør, at hun ikke ser sig i stand til at opfostre et barn. Men en mand kan jo være i nøjagtig den samme situation,« siger han.

Krav om børnebidrag

Kvindens kæreste ville blive sammen med kvinden, uanset hvem der var biologisk far. Alligevel blev der gennemført faderskabstest, og da resultatet viste, at Jens Berg var pigens far, blev han prompte mødt med et krav om børnebidrag. Også bagudrettet for de to år siden barnets fødsel.

For få uger siden bad han kvinden om at slippe for at betale de omtrent 1.300 kroner om måneden, da han skal på SU, når han om lidt går i gang med at læse til socialrådgiver. Det ønske har hun netop efterkommet.

I dag er datteren 15 år. Hun er vokset op med moderens kæreste som social far. I 2001 foreslog Jens Berg, at kæresten kunne adoptere datteren, men han fik aldrig svar.

Pigen ved godt, at hun har en biologisk far, som hun ikke kender. Vil hun en dag møde sin rigtige far, er Jens Berg parat til det.

Af hensyn til barnet optræder Jens Berg under pseudonym. Redaktionen kender hans navn.