Er indvandrere mere kriminelle?

Unge med indvandrerbaggrund er overrepræsenteret i straffesystemet, men det er nødvendigt med mere kvalificeret statistik for at indkredse problemerne og pege på løsninger, lyder det.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BAGGRUND

Det går den forkerte vej i København, når det kommer til kriminalitetsfrekvensen for unge med indvandrerbaggrund. I hvert fald hvis man ser på de nyeste tal fra Københavns Dommervagt og Københavns Politi, der viser at andelen af de unge straffelovsovertrædere, der har anden etnisk baggrund end dansk, er stigende. Netop forholdet mellem etnicitet og kriminalitet har i årevis været genstand for utallige undersøgelser, men resultaterne tegner imidlertid langt fra et entydigt billede. Mens nogle undersøgelser peger på, at det går fremad, har andre langt mere negative konklusioner.

En årlig undersøgelse fra Danmarks Statistik, baseret på fældende afgørelser, viser eksempelvis, at den kriminelle overrepræsentation for 15-19-årige mænd fra ikke-vestlige lande faldt fra 97 pct. i 2000 til 65 pct. i 2006. På den anden side viser en selvrapporteringsundersøgelse, gennemført i København i 2006 som del af en større international undersøgelse, at andelen af unge indvandrere, der har begået alvorlig kriminalitet én eller flere gange, er dobbelt så stor som andelen af personer født i Danmark.

Når tallene kommer på bordet, følger de dog ikke altid samme definitioner. Nogle steder skelnes mellem unge født i udlandet og unge født i Danmark – i andre undersøgelser skelnes mellem både indvandrere, efterkommere og etniske danskere. Uanset definitionerne fastslår den seneste redegørelse om ungdomskriminalitet fra Justitsministeriets Forskningsenhed imidlertid, at der »utvivlsomt« er en overrepræsentation af etniske minoriteter i straffesystemet.

Forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderer, at det langt hen ad vejen er nødvendigt at se på mere end bare de kriminelle unges etnicitet.

»Hvis man vil se på, hvordan problemerne kan løses, så er det nødvendigt at kontrollere for en lang række baggrundsfaktorer. Ikke for blot at skyde skylden på sociale forhold, men for at kunne forstå, hvad der kan gøres ved problemerne. Det socioøkonomiske aspekt spiller altså en kolossal rolle, men taler man om kriminalitet blandt unge, så bliver man nødt til at se på forældrenes socioøkonomiske forhold, « siger han.

I foråret kom Rockwool Fondens Forskningsenhed med en delundersøgelse af berigelseskriminalitet og etnicitet. Her lød en af konklusionerne, at der blandt unge mænd med indvandrerbaggrund er en klar overrepræsentation i statistikkerne i forhold til etniske danskere, men at overrepræsentationen falder betydeligt med alderen, bortset fra enkelte nationalitetsgrupper. I den undersøgelse havde man nemlig valgt at udspecificere oprindelseslandet.

Og denne »nye« metode, der bryder med tidligere tiders tabu om ikke at hænge specifikke nationaliteter ud, er ifølge Torben Tranæs vigtig for fremtidig forskning.

»Ser man udspecificeret på oprindelseslande, så har man i høj grad også indirekte fanget opholdsgrundlaget, for fra mange lande vil det overvejende være enten flygtninge eller familiesammenførte,« forklarer Torben Tranæs.

Spørgsmålet om familiesammenførte og andre indvandrere over for flygtninge og flygtningebørn har tidligere været genstand for forskning. Teori & Metode Centret kom i 2006 med en undersøgelse af godt 1.000 unge på sikrede ungdomsinstitutioner, og heraf havde knap fyrre procent flygtningebaggrund.

En mere kvalificeret kriminalitetsstatistik, der bl.a. kan belyse oprindelsesland og opholdsgrundlag, har længe været ønsket fra et bredt politisk flertal, der bakkes op af både forskere og integrationskonsulenter. Og i foråret blev der på Finansloven afsat én mio. kroner til en mere detaljeret statistik, der ventes at komme sidst på året.