Politisk Sorteper om indvandrerbander

Gruppen af unge kriminelle indvandrere i København, der bl.a. står bag skudepisoder og knivstikkerier, er et stigende problem. Hvem der har ansvaret, og hvad der skal gøres, diskuteres heftigt.

December 2007: Indvandrergrupper skød mod hinanden på Taastrupgaardsvej i Høje-Taastrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er alt andet end enighed om, hvad der skal gøres ved den hårde kerne af unge indvandrerbander, som i stigende omfang står bag knivstikkerier og skyderier i Københavns-området og ikke mindst med den bredere gruppe af yngre småkriminelle indvandrere, som risikerer at blive rekrutteret af banderne.

Justitsminister Lene Espersen (K) peger på, at det i høj grad er kommunens ansvar, men Københavns Kommune sender aben videre til politiet og regeringen, mens politiet peger på, at der er brug for en massiv forebyggende indsats, blandt andet fra de sociale myndigheders side.

Allerede i 2005 kaldte politidirektør i København, Hanne Bech Hansen, kriminaliteten blandt unge indvandrere »det største og altoverskyggende problem i den danske hovedstad«. Og problemerne er ikke blevet mindre i dag, mener hun blandt andet på baggrund af nye tal fra Københavns dommervagt. Ud af i alt 85 unge under 18 år, som i første halvår af 2008 blev fremstillet i Dommervagten i København for forbrydelser, der kan give fra halvandet års fængsel og derover, havde de 67 pct. udenlandsk baggrund. I 2007 gjaldt det kun 56 pct.

Alene i sidste uge blev mindst to skud da også affyret i området omkring Nørrebrogade og Heimdalsgade. Natten til søndag blev en privat fest i Brønshøj ødelagt af otte skud, hvoraf det ene endte i lejlighedens loft. Og for et par uger siden morede en flok unge sig med at skyde til måls efter en dør på Blågårds Plads og true de forbipasserende.

Det lange seje træk
Ifølge politidirektøren viser eskaleringen, at der er behov for et massivt forebyggelsesapparat fra de sociale myndigheders side.

»Der er ikke nogen lette løsninger, det er det lange seje træk. Det er mange forskellige ting, der skal til. Det, der bekymrer mig mest, er de små brødre helt ned til seks til otte års-alderen, som kigger beundrende på de store brødre. Det forebyggelsesarbejde, der skal til, skal både komme fra de sociale myndigheder og alle, der har med børnene at gøre – skoler, børnehaver osv. Man skal sætte ind meget tidligt og finde ud af, hvor man har de svage familier,« siger Hanne Bech Hansen.

Justitsminister Lene Espersen er enig i, at det er de yngste, man skal få fat i. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra ministeren, men i sidste uge sagde hun til Berlingske Tidende:

»De mærkbare konsekvenser skal kombineres med den forebyggende indsats over for lillebrødrene. Rigspolitiet kører med grovfilen mod de allerværste, men det er lige så vigtigt, at man laver et stort arbejde fra politiets og de sociale myndigheders side med gademedarbejdere, mentorordninger osv for at få trukket lillebrødrene ud af de dårlige miljøer.

Hun peger på, at man i Københavns Kommune bør blive bedre til at få dokumentation for, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Skud ligger hos politiet
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) afviser, at ansvaret for knivstikkerier og skud ligger hos kommunen. Hun efterlyser i stedet en national handlingsplan.

»Ansvaret ligger selvfølgelig hos os omkring det forebyggende, men hvis der er tale om knivstikkeri og skud, så ligger det hos politiet,« siger Ritt Bjerregaard, der i går mødtes med politidirektør Hanne Bech Hansen, hvor de blandt andet diskuterede problemerne med gruppen af unge kriminelle indvandrere.