Sådan kunne man gøre

SUSANNE CLAUSEN, ph.d., Justitsministeriets Forskningsenhed. Hun har specialiseret sig i forskning inden for det kriminologiske område:

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Grunden til at unge med anden etnisk baggrund end dansk begår kriminalitet er sådan set den samme som for danske unge. Det er primært på grund af sociale forhold. Eksempelvis at de ikke får sig en uddannelse og ikke kommer ordentligt i gang med livet.
Generelt viser undersøgelser, at tiltag, der skal afskrække eller disciplinere de unge ikke har nogen effekt, mens tiltag som konfliktråd har givet meget bedre resultater.
Ved et konfliktråd sætter man offer og gerningsmand sammen, og forsøger at mægle mellem dem. Nogle gange inddrager man også deres netværk eksempelvis familien, skolen, lokalsamfundet eller andre, og så forsøger man at løse konflikten på den måde.
Det er primært noget, man har forsøgt sig med i udlandet. Herhjemme bruger man det som en forsøgsordning i visse politikredse, og de er meget tilfredse med modellen, men man har endnu ikke lavet effektundersøgelser af det. I Danmark anvender vi kun konfliktråd som et supplement til en domstolsbehandling. En tidlig indsats over for den kriminelle er under alle omstændigheder det bedste.«

MOHAMMED ASLAM, formand for Beboerforeningen i Mjølnerparken:
»Der er rigtig mange unge mennesker, som ikke føler sig som en del af det samfund, de bor i. For de flestes vedkommende er det vigtigt, at man inddrager forældrene, så de tager ansvar for deres børn. Vi må, som samfund, hjælpe forældrene med at tage det ansvar.
En anden god idé er at lave en handlingsplan for den enkelte. Med skolegang og det hele. I stedet for at de sociale myndigheder kontakter forældrene én gang og så glemmer dem igen.
Herude har vi mange aktiviteter i gang, hvor vi vil have de unge til at bruge deres tid på noget fornuftigt. I øjeblikket prøver vi sammen med kommunen at få etableret en idrætsforening, som skal være så bred som muligt for at få folk udefra, så de unge kan integrere sig.
Problemet er tit, at der bliver talt meget om tingene, når der sker noget i medierne, men når stormen har lagt sig, så glemmer man det igen. Og det ved de unge godt. Vi så det da byen brændte. Vi skal forebygge, at de tror, at de kun bliver hørt, når de tænder ild til noget.«

LARS NICOLAI JENSEN, kriminalinspektør, leder af København Politis Kriminalpræventive Afdeling:
»Bandekriminaliteten er eskaleret samtidig med, at der er kamp om hashmarkedet, og de unge bliver rekrutteret ind i de bander. Det er typisk unge, som kommer fra socialt dårligt stillede hjem, og som klarer sig dårligt i skolen. De finder en identitet ved at være med blandt de grove og ved at være med i grupper, så de kan føle, at de er med i et fællesskab.
Indsatsen skal afgrænses over for den enkelte, familien og personens omgangskreds. Vi prøver med noget, vi kalder hotspots i Valby. Fordi man bliver nødt til at sætte ind overfor årsagerne. Hvis det er en ung, der er kriminel som 16-årig. Hvad er så årsagen til det? Så er det altså, der vi skal sætte ind. Og så skal vi måske skaffe arbejde til forældrene og den unge, så de føler, at de er en del af fællesskabet. Der er rigtig mange mennesker, som ikke føler, de er en del af fællesskabet. Det er nok det største problem. Isoleret set hjælper det ikke at straffe. Man bliver nødt til at kigge på den unges omgivelser.«