Er den engelske virusvariant mindre smitsom end hidtil antaget? SSI-læge forklarer ny vurdering

Statens Serum Institut (SSI) vurderer i rapport fra tirsdag, at smitsomheden for den engelske coronavirusvariant kan være 36 procent større end ved gamle varianter. Men tallet er meget usikkert, forklarer en af lederne af seruminstituttets ekspertgruppe. Desuden kan tallet ifølge SSI ikke en til en sammenlignes med den oprindelige udmelding fra England i december, da det forlød, at virusvarianten så ud til at være cirka 70 procent mere smitsom.

Da regeringen indførte skærpede forlængede restriktioner, skete det med henvisning til den engelske, mere smitsomme virusvariant B.1.1.7. Tal fra Statens Serum Institut tyder nu på, at dens smitsomhed er 36 procent højere end andre varianter. Det er lavere tal, end der tidligere har været fremme. Men tallet er behæftet med stor usikkerhed, lyder det fra Statens Serum Institut. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvor meget mere smitsom er den nye engelske variant B.1.1.7. end gamle varianter?

Det har Statens Serum Institut (SSI) et nyt estimat for, fremgår det af en rapport offentliggjort tirsdag.

Estimatet kan oversættes til, at den engelske virusvariant har en smitsomhed, der er 36 procent større end gamle varianter. Tidligere har der været estimater fremme om 50 til 74 procent øget smitsomhed.

Smitsomheden gør ifølge SSIs modeller en stor forskel for, hvor mange dagligt smittede der vurderes at være omkring 1. april.

Ved et kontakttal på 0,8 kan forskellen betyde noget i retning af, at vi i stedet for over 1.000 dagligt smittede omkring 1. april kan nøjes med godt 100 dagligt nysmittede. Det kan være scenariet, hvis den øgede smitsomhed ved den engelske variant kun er 36 procent frem for 53 procent sammenlignet med gamle virusvarianter.

Men danskerne kan ikke med henvisning til SSI-rapporten ånde lettet op. For estimatet på de 36 procent er nemlig meget usikkert.

For at forstå tallet har Berlingske talt med Camilla Holten Møller, der er læge ved Statens Serum Institut og medforfatter til den rapport, der blev offentliggjort tirsdag, som indeholder tallet.

Helt præcist skriver seruminstituttet, at kontakttallet er mellem 1,19 og 1,53 større for den engelske variant end for de gamle coronavirusvarianter. I midten findes tallet 1,36, hvilket kan oversættes til, at den engelske variant vurderes som 36 procent mere smitsom.

Normalt er forskere temmelig sikre på, at deres estimater ligger inden for et sikkerhedsinterval.

Men usikkerhederne er i dette tilfælde usædvanligt store.

»Den store usikkerhed skyldes, at smittespredningen ikke foregår helt homogent i Danmark. Det kan være tilfældigheder eller helt specifikke lokale forhold, der afgør, om smitten blusser op eller dør ud. Så indtil denne her variant rigtig får fat, så er det ofte tilfældigheder, der afgør vækstraten, og det er rigtig svært at få ind i en matematisk model,« siger Camilla Holten Møller.

Der er mange både danske og udenlandske tal på banen om den engelske variant. Hvor smitsom vil du vurdere, at den er?

»Jeg mener ikke, at man kan lægge sig fast på et præcist tal. Det er rigtigt, at man godt kan sige, at det ser ud til, at kontakttallet er 36 procent højere for den nye variant end for gamle varianter, men i næste uge ser vi sandsynligvis et nyt tal, når vi begynder at få flere data ind. Så man skal ikke lægge sig fast på det tal for at være helt ærlig.«

Tænker du, at det reelle tal for smitsomheden sandsynligvis er højere end de 36 procent?

»Vi er inde i en periode med mange plejehjemsudbrud, og det kan godt snyde os lidt. Så jeg tror, at man skal være virkelig forsigtig med at konkludere noget, før smittespredningen bliver mere homogen og mindre tilfældig,« siger Camilla Holten Møller.

Svært at sammenligne

I december kom de første oplysninger fra England om 70 procents øget smitsomhed. Men Camilla Holten Møller advarer imod, at man uden videre sammenligner det målte kontakttal i England med det danske kontakttal. Det skyldes, at en af ingredienserne i kontakttallet er forskellig i Danmark og England, og det er derfor ifølge SSI-lægen »enormt svært« at sammenligne på tværs af lande.

I Danmark regner seruminstituttet med, at der går 4,7 dage fra, at en smittet person smitter den næste i smittekæden. I England regner man med 6,5 dage. Det kaldes »generationstiden«.

Så selv om man kunne tro, at fremtiden pludselig ser mere lys ud på grund af et lavt tal for smitsomheden, så er det ikke helt tilfældet. For det oprindelige tal fra England på 70 procent kan ikke sammenlignes med SSIs vurdering på 36 procent.

»Det har været bredt kommunikeret, at man i England finder, at cluster B.1.1.7 er 70 procent mere smitsom. Ved gennemsyn af arbejdet fra Imperial College relaterer dette sig imidlertid til væksten i forholdet mellem B.1.1.7 og andre varianter, hvilket i realiteten svarer til, at de finder en øget smitsomhed på 34 til 54 procent. Det stemmer også overens med arbejdet fra London School of Hygiene and Tropical Medicine (LSHM), hvor den øgede smitsomhed beregnes til 56 procent,« forklarer Camilla Holten Møller.

Så for at skære det ud i pap. Hvad betyder det, hvis man bare kommer til at overføre de engelske tal til de danske – bliver tallet så for højt eller lavt?

»I virkeligheden så er de engelske estimater højere og kommer til at fremstå mere voldsomme end det, vi finder frem til i Danmark. Når vi finder frem til tallet 1,36 (at kontakttallet for B.1.1.7 i Danmark er 36 procent højere ifølge et SSI-estimat end gamle varianter, red.), så handler det blandt andet om, at vi benytter en kortere generationstid i beregningerne. Det ville se anderledes ud, hvis vi regnede med 6,5 dage, som man gør i England,« siger Camilla Holten Møller.

En årsag til, at det er vanskeligt at konkludere, hvor smitsom B.1.1.7 er, skyldes, at man i dag langtfra sekventerer alle positive prøver.

Men det er man begyndt at gøre som noget nyt fra uge 2. Tidligere gik meldingen på uge 3. Når resultaterne er kommet ind, skal data ind i SSIs fremskrivningsmodel, der er baseret på en række parametre – nuværende smittetal, smitsomhed og generationstid og så videre. Dermed bliver modellen langt mere præcis, og det bliver muligt mere nøjagtigt at forudsige smittetallet.