Overlæger slår alarm: Vi har ingen kontrol over denne nye mutation

Næsten alt fokus har de seneste dage været rettet mod den britiske coronavariant. Men vi bør i mindst lige så høj grad rette opmærksomheden på en helt anden mutation, advarer sagkyndige. For en ny coronavariant er potentielt farligere, men kan stadig inddæmmes fuldstændig, argumenterer de.

Forskere på Aalborg Universitet arbejder med at analysere alle positive danske coronaprøver for den engelske virusvariant cluster B.1.1.7. Det var også her, de fandt den sydafrikanske variant, men eksperter siger, at deres arbejde ikke er tilstrækkeligt til at stoppe den farlige mutation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De seneste uger har debatten og myndighedernes fokus kredset om den britiske coronavariant. Men antallet af smittede i Danmark med denne mutation er nu steget så meget, at den reelt er umulig at inddæmme, forklarer eksperter.

Samtidig er en anden og stærkt bekymrende variant blevet påvist i Danmark. Men i modsætning til den britiske variant er der langt mindre fokus på denne anden variant, selvom det stadig er muligt at inddæmme den.

Det er en fejl, der kan vise sig fatal, advarer eksperter nu.

Det drejer sig om den sydafrikanske variant, som indtil videre er påvist hos én dansker, mens den britiske variant i perioden 14. november til 12. januar er registreret hos 330 danskere.

Søndag oplyste Statens Serum Institut, at andelen af smittede med den britiske variant lå på omtrent otte procent.

Det fik en ekspert til at vurdere, at den britiske variant snart kan blive den dominerende herhjemme.

Forskerne hæfter sig især ved, at myndighedernes nye supervåben – den såkaldte Delta-PCR-test – mod særlige coronavarianter finder den britiske variant og ikke den sydafrikanske. Desuden er der indtil nu flere ubekendte oplysninger om den sydafrikanske mutation, blandt andet om man kan blive smittet med denne variant, selvom man har haft coronavirus – og i yderste fald selvom man er vaccineret.

Lars Østergaard, ledende overlæge på Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, advarer om, at vi lige nu risikerer at tabe kampen mod den sydafrikanske variant, fordi der ikke er tilstrækkeligt fokus på den, når borgerne bliver testet for covid-19.

»Og det er den variant, man bør have fokus på nu. Det er nu, vi har mulighed for at fange den, inden den bliver udbredt. Løbet er kørt i forhold til den britiske variant. Den florerer i samfundet. Men den sydafrikanske variant ville det søreme være dejligt, hvis vi kunne forhindre udbredelsen af,« siger han med henvisning til de usikkerheder, der er om variantens egenskaber.

»Hvis man vil efterleve et forsigtighedsprincip, skal man kaste sig over den variant og have mere fokus på at finde den. Hvis der kun er fundet et tilfælde af den indtil videre, er den stadig indæmningsbar.«

Lørdag oplyste Statens Serum Institut, at den særlige variant var blevet påvist i én positiv coronaprøve, som blev taget fra en dansker 10. januar. Altså næsten en uge tidligere.

Opdagelsen skete i forbindelse med det overvågningssystem, som Danmark har etableret, hvor omkring 17 procent af positive coronaprøver i Danmark bliver gensekventeret – altså analyseret for at undersøge hvilke bestemte coronamutationer der er tale om. For eksempel om det er den britiske eller den sydafrikanske.

Men Lars Østergaard peger netop på, at sekventeringen ikke omfatter alle prøver, og at der desuden er en forsinkelse på flere dage – i perioder op til to uger – fra prøven tages fra borgeren, til analysen er færdig og svaret klar.

Det betyder, at vi altid er bagud med hensyn til at identificere den sydafrikanske variant og desuden ikke nødvendigvis finder alle tilfælde af den.

Nu eller aldrig

I øjeblikket er der etableret en særlig test, såkaldt Delta-PCR-test, der tester for den engelske variant i positive coronaprøver og kræver kortere tid, før der er et svar. Men den fanger ikke den sydafrikanske. Derfor bør man etablere en test, der også fanger mutationen fra Afrika, siger Lars Østergaard.

Overlæge og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Joachim Hoffmann-Petersen er enig med Lars Østergaard:

»Vi missede chancen med den engelske, og det var ærgerligt. Indtil videre er der kun påvist ét eksempel på den sydafrikanske variant, men den er i flere af vores nabolande, så det er absolut sidste chance for at fange den nu.«

Også Eskild Petersen, adjungeret professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, er enig.

»Jeg er fuldstændig enig. Vi er nødt til at sekventere langt flere end de 10-20 procent af positive prøver, vi gør i dag,« siger han.

Eskild Petersen siger, at en særlig PCR-test, der fanger den sydafrikanske, kan være en mulighed, men han mener først og fremmest, at en øget sekventering, hvor blandt andet hospitalernes mikrobiologiske afdelinger bliver inddraget i arbejdet, er vejen frem.

Overlæge: Vi ved mindre om sydafrikansk variant

Jan Gerstoft er overlæge og professor på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, og han bemærker, at det med de relativt lave smittetal aktuelt stadig er muligt at inddæmme den sydafrikanske variant. Derfor er han ikke »specielt bekymret«.

»Men det er klart, at vi skal være i stand til at opfange den hurtigere, end vi er nu, hvis den begynder at sprede sig. Ellers kan vi ikke dæmme op for den, og det interessante ved den variant er, at den muligvis ikke reagerer så stærkt over for antistoffer, hvilket gør, at vi ikke ved, om den kan smitte, selvom man tidligere har været smittet med covid-19,« siger Jan Gerstoft.

Selvom langtfra alle positive coronaprøver analyseres, er professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet ikke så nervøs for, at den sydafrikanske variant skulle være voldsomt udbredt allerede nu.

Det er ham, der er ansvarlig for sekventering af prøver i Danmark, og det var således hans team, der fandt det første tilfælde af den sydafrikanske variant i Danmark. Der var tale om en person på Sjælland, der havde været i Dubai. Personen blev konstateret smittet den 10. januar.

»Det er rigtigt, at vi ikke med sikkerhed ved, hvor udbredt den er, men hvis den skulle være meget udbredt, skal det være sket inden for de seneste par dage,« siger Mads Albertsen, der forklarer, at det nu varer under en uge, før det laboratorium, han står i spidsen for, har sekventeret de positive coronaprøver.

»Vi holder øje med dem. Men vi skal heller ikke gøre det værre, end det er, og hvis den begynder at stige, får vi det også at vide på nationalt niveau,« siger Mads Albertsen.

I og med at varianten ikke kan fanges med en af de nye Delta-PCR-test, betyder det også, at det er vanskeligt at smitteopspore på netop den variant, siger han.

»Jeg tror, at alle er enige om, at det er vanskeligt at smitteopspore, når der kan gå en uge, før vi har kunnet sekventere prøverne. Det kan give en indikation om smittekæderne, men vi skal formentlig noget længere ned, før det er et effektivt værktøj til at stoppe aktiv smitte,« siger Mads Albertsen.