Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Under skrig og skrål jagter en gruppe drenge en fodbold og spiller op ad de solgule mure. Andre sjipper og leger tagfat. Eleverne på HAY Skolen i København hylder årets første tocifrede temperatur, og i dag lever privatskolen i den grad op til sit tyrkiske navn, der betyder livlig. Skolen rummer 270 elever, alle tosprogede med tyrkisk baggrund og en håndfuld med dansk mor eller far - skolen er dog for alle uanset etnicitet.
I en ny undersøgelse har den liberale tænketank CEPOS over en femårig periode beregnet, hvor gode skoler er til at hæve elevernes faglige niveau, når man tager højde for elevernes baggrund. Og her ligger HAY Skolen i top. Ifølge skoleleder Mehmet Kolukisa er de tre nøgleord lærerkollegiet, engagement og tryghed:
»Vi har en god kombination af danske og tosprogede lærere - halvdelen har tyrkisk baggrund, men har taget uddannelse og er vokset op i Danmark - de forstår nogle af de problemstillinger, eleverne kommer med. Derudover har mange af vores lærere dansk som andetsprog, som linjefag eller har suppleret op med diverse kurser. Det har altid været et indsatsområde for os,« siger han.
At forstå verden
»Bornholm, Bornholm, Bornholm, du' min dejlige ferieø,« fylder klasselokalet. Far til fire er på Bornholm, og det samme vil 6.a være om et par uger. Klasselærer Mette Mouridsen giver via sang og videoklip klassen indblik i øens specielle dialekt.
»Er det ikke en blanding af svensk og dansk?« spørger en pige.
At styrke de tosprogede børns forståelse af begrebsverdenen på forskellige måder er en vigtig indsats på skolen, fortæller Mette Mouridsen:
»Vi lægger meget vægt på det boglige, men også på sang og musik. Det er en anden måde at få det sproglige ind på,« siger hun.
Et trygt miljø
Skolen respekterer elevernes etnisk kulturelle baggrund, og det betyder ifølge Mehmet Kolukisa meget for deres engagement i timerne og deres faglige udvikling:
»Hos os er de ikke anderledes, og det giver et løft. Vi hører typisk fra forældre, at deres børn er blomstret op, efter de er startet hos os,« siger han og understreger, at skolen samtidig har meget fokus på, at eleverne laver deres lektier, og at forældrene engagerer sig i børnenes skolegang og deltager i forældrearrangementer. Målet er, at alle elever skal videre i uddannelsessystemet.
12-årige Gülsüm Erman fra 6.a er enig i, at miljøet har betydning:
»Det er rigtig godt, at eleverne stammer fra samme kultur. Her føler jeg mig tryg. I starten var jeg en af de dårligste i klassen, men nu er jeg en af de bedste,« siger hun med et smil.