Skoler kan få det bedste frem i eleverne

Børn med forældre fra et ikke-vestligt land er dårligere stillet i det danske skolesystem, men gør skolerne en indsats, kan eleverne hæve sig over det forventede, viser CEPOS-undersøgelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I toppen over de skoler, der er bedst til at løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, finder vi to etniske friskoler fra København - HAY Skolen og DIA Privatskole. Begge skoler er stærkt boglige, og begge skoler formår at give eleverne en undervisning, der sikrer dem bedre afgangskarakterer, end man skulle forvente, når man tager højde for elevernes baggrund. Det viser en ny undersøgelse af undervisningseffekten fra den liberale tænketank CEPOS.

»Kommer man fra et bogligt svagt hjem, har man typisk sværere ved at opnå gode resultater, men her ser vi, at der faktisk er nogle skoler, der har formået at lære eleverne at læse og regne signifikant bedre end elever med samme etniske og sociale baggrund normalt gør,« siger CEPOS' forskningschef, Geert Laier Christensen, der står bag undersøgelsen.

Københavns Kommune undersøgte sidste år, hvad der fik de tre mest succesrige muslimske friskoler i København til - elevernes sociale baggrund taget i betragning - at få bedre afgangskarakterer end de københavnske friskoler med mange tosprogede børn. Høje krav til faglighed og disciplin, lavt sygefravær blandt lærerne og stor respekt mellem skole og hjem var nogle af karakteristikaene ved de tre skoler. De parametre er professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet enig i. Særligt skoleledelse er noget af det vigtigste for, at en skole klarer sig godt, siger han.

»Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at korrigere for den sociale baggrund. Der er altså noget ved den måde, vi driver skoler på, der ikke virker for alle børn. Den holder de svageste elever nede, men er fantastisk for de dygtige. HAY Skolen og DIA Privatskole har vist, at skolerne faktisk kan korrigere for social baggrund,« siger Niels Egelund.

Han foreslår, at man målretter undervisningen mere til den enkelte elev, og det er skolelederne enige i: »Vi skal fortsætte med at differentiere undervisningen, så den målrettes den enkelte elev, blive bedre til at udnytte IT i skolen og forstærke samarbejdet mellem skole og fritidsordninger,« siger Skoleledernes formand, Anders Balle.

For og imod

Det er ikke bare på skoler med en stor andel af tosprogede, man kan bruge de gode eksempler, mener Niels Egelund. CEPOS' undersøgelse viser, at der i det hele taget er markant forskel på, hvor god den enkelte skole er til at fremme elevernes potentiale.

Undervisningseffekt er da også blevet et centralt begreb i tiden. Flere politikere anerkender, at elevernes karakterer ikke nødvendigvis siger noget om skolens kvalitet, men at man også er nødt til at korrigere for de socioøkonomiske faktorer. Senest har de Konservative krævet, at man i forbindelse med offentliggørelsen af de nationale test korrigerer tallene. Og Venstre er enig.

Både skoleledere og lærere er dog imod at måle undervisningseffekten og sammenligne skoler på baggrund af karakterer - selvom man korrigerer for den sociale baggrund.

»Den sociale korrektion, som CEPOS hævder, de har foretaget, giver jeg ikke meget for. De kan ikke korrigere for alt,« siger Anders Balle, formand for Skolelederne.

Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, tror ikke, at en rangliste af skolerne vil have positive effekter på skolernes præstationer: »Det er vigtigere, at forældre får en god samtale med skolelederen og får at vide, hvad skolen står for, frem for blot at se på hvordan den klarer sig,« siger han.