Elendige kørelærere har frit spil

Selv når 90 pct. af eleverne dumper til køreprøven, har politiet ingen muligheder for at skride ind over for kørelærerbranchens brodne kar.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle kørelærere leverer så dårlig undervisning, at 90 pct. af deres elever dumper første gang, de går til køreprøve. Samtidig har de bedste kørelærere dumpeprocenter helt ned til ti pct. Det estimerer kørelærernes brancheorganisation, Dansk Kørelærer-Union.

Rigspolitiet beskriver i et notat, det sendte til Justitsministeriet i december 2010, hvordan nogle kørelærere presser deres elever hurtigt igennem uddannelsesforløbet uden at sikre, at køreeleverne lærer det, de skal – især i områder med stor konkurrence på priserne. Ifølge notatet dumper disse elever typisk flere gange, og kørelærerne tjener på de ekstra køretimer, eleverne er nødt til at tage. Andre steder er det eleverne, der presser på for at få kørekortet hurtigere, skriver Rigspolitiet.

»Når mange elever dumper, kræver det flere ressourcer og giver længere ventetider, for de skal op igen. Når kørelærere kommer med alt for mange elever, som ikke kan bestå, kan vi ønske en form for sanktionsmuligheder,« siger politiinspektør Allan Nyring, Rigspolitiet. Han understreger, at kritikken er rettet mod kørelærerbranchens brodne kar og ikke branchen generelt.

Spændet er stort

Der findes ikke nogen præcis statistik over de enkelte køreskolers dumpeprocent. Men i København, der har landets højeste samlede dumpeprocenter, kender man alt til problemstillingen, selv om man ikke kender de præcise tal.

»Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken i forhold til tallene, men jeg kan roligt sige, at spændet er stort,« siger Gunnar Lund, der er sektionsleder for køreprøvesektionen ved Københavns Politi. I 2009 dumpede 54,1 pct. deres første køreprøve i København.

I Dansk Kørelærer-Union opfordrer man medlemmerne til at stramme op.

»Dumpeprocenten skal blive bedre,« siger René Arnt, formand for Dansk Kørelærer-Union. »Enhver branche bør se på, hvor stor fejlmargen man kan acceptere, og der er nogle i kørelærerbranchen, som har beståelsesprocenter, der bestemt ikke er acceptable.«

Ingen mulighed for at gribe ind

Dansk Kørelærer-Union bakker derfor Rigspolitiet op, når det anbefaler Justitsministeriet, at det giver politiet mulighed for at reagere over for kørelærere med meget høje dumpeprocenter. I dag er kørelærere godkendt fem år ad gangen, og i den tid kan godkendelsen ikke uden videre inddrages, selv om næsten alle eleverne dumper.

 Den anbefaling har politi og kørelærere stået sammen om siden 2002, hvor et udvalg under den daværende Færdselsstyrelse afgav sin rapport, som også anbefaler en forbedring af uddannelsen til kørelærer. Året efter sendte Rigspolitiet rapporten videre til Justitsministeriet og foreslog, at anbefalingerne blev gennemført. Men det er de aldrig blevet, selv om Justitsministeriet bl.a. færdiggjorde en undervisningsplan til den nye uddannelse.

Senest i notatet fra december 2010, som Berlingske har fået aktindsigt i, gentager Rigspolitiet anbefalingerne.

»Rigspolitiet finder (fortsat), at der er behov for et kvalitetsløft i forhold til den nuværende kørelæreruddannelse, ligesom der fortsat findes behov for indførelse af reaktionsmuligheder,« skriver de i notatet.

Ministerielt møde ikke afholdt

I sit svar den 17. december 2010 lover Justitsministeriet at indkalde til et møde om anbefalingerne »snarest muligt«. Det møde er endnu ikke afholdt. Justitsministeriets rolle har Rigspolitiet ikke ønsket at kommentere. Det vil kørelærerne til gengæld, og de er frustrerede over otte år uden resultater.

»Vi finder det selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at man nedsætter arbejdsgrupper og gør arbejdet færdigt, og når man når til lovgivningsniveau, så dør tingene. Det er ikke tilfredsstillende, at vi bidrager positivt til nye tanker omkring det her, og så ender det i jura og administration og ministerielle problemstillinger,« siger René Arnt.

Det har ikke været muligt at få oplyst fra Justitsministeriet, hvad status er for arbejdet med anbefalingerne. Justitsminister Lars Barfoed (K) har ikke ønsket at kommentere denne artikel.