Ekstra Bladet gav misvisende oplysninger i gidsel-sagen

Ekstra Bladet skrev til Pressenævnet, at avisen aldrig havde modtaget indsigelser eller klager fra de pårørende til de to danske søfolk, der i månedsvis sad som gidsler i Somalia. Men i sommeren 2012 sendte de pårørende en »dybfølt appel« til chefredaktør Poul Madsen om ikke at omtale gidsel-sagen. I dag bringer formiddagsavisen en historisk beklagelse på forsiden.

De danske sømænd Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev sammen med fire filippinske søfolk samlet op på stranden i Somalia i slutningen af april efter 838 dages fangenskab hos pirater. Danske soldater fra Frømandskorpset bevægede sig ind på den somaliske kyst, hvorfra de fragtede de seks gidsler i sikkerhed på fregatten Iver Huitfeldt. Fold sammen
Læs mere