Hasardspil om at få danske gidsler fri

I tirsdags blev de to danske søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn sammen med fire af deres filippinske kolleger løskøbt efter 838 dage som piraternes fanger i Somalia. Her er syv nedslag i den lange kæde af begivenheder, der førte til frigivelsen.

Endelig fri! 838 dage efter, at de to danske sømænd Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn sammen med fire filippinske kammerater blev kidnappet om bord på coasteren »Leopard«, nåede gidslerne i tirsdags friheden. På en strand i Somalia blev de mødt af en indsatsstyrke fra det danske orlogsfartøj »Iver Huitfeldt« og fløjet med helikopter ud til fregatten. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forspillet: De sidste uger som piraternes fanger

Mere end to år skulle der gå, fra coasteren »Leopard« blev kapret i Det Indiske Ocean, til fire firhjulstrækkere kørte tyve kilometer med to danske og fire filippinske gidsler til en somalisk strand, hvor de blev frigivet. Gidslerne og deres fangevogtere blev overvåget på afstand af Lynx-helikopteren fra den danske fregat »Iver Huitfeldt«, gidslerne blev modtaget af frømænd fra fregattens indsatshold og sat om bord på helikopteren.

Forud for mødet på stranden gik mange ugers slutspil med rederi, pirater, ministre, embedsmænd, journalister og soldater som aktører. Frigivelsen begyndte udadtil med en tilsyneladende rutinemæssig meddelelse på Søværnets hjemmeside 5. april:

»Efter anmodning fra NATO har Forsvaret imødekommet ønsket om, at fregatten bliver i operationen perioden ud.«

Sådan begrundede Søværnets Operative Kommando, at fregatten »Iver Huitfeldt« alligevel ikke var på vej hjem som planlagt, men tværtimod skulle blive i området »perioden ud.« Hvilken periode, der var tale om, blev ikke oplyst.

»Fregatten skal støtte operationen i en periode med mangel på maritime kapaciteter,« lød den sidste sætning i dette mesterværk i sproglig upræcision, hvis forfatter det ikke er lykkedes at opspore.Oplysningen om, at NATO havde anmodet om at forlænge tilstedeværelsen, var formelt rigtig. Reelt havde forsvaret via den danske repræsentation i NATO selv bedt NATO om at fremsende anmodningen. Da NATO altid mangler kapaciteter, gav det ikke større problemer at få den ønskede anmodning. På dette tidspunkt, omkring 1. april, trak det for alvor sammen til gidslernes løsladelse.

»Vi havde hørt om det on and off siden engang i oktober sidste år,« fortæller en kilde i forsvaret.

Frigivelsen: Politikere i fælles takt

I Udenrigsministeriet var man først på året begyndt at tro på, at noget snart kunne ske i sagen om de danske gidsler. I Forsvarsministeriet var en meget snæver kreds vidende om den mulige frigivelse, som forsvarsminister Nick Hækkerup (S) blev orienteret om. Beslutningen om at fastholde »Iver Huitfeldt« i området var politisk, men ukontroversiel.

»Der var ikke den store snak. Vi fiksede det med NATO,« fortæller en kilde.

Undervejs blev Det Udenrigspolitiske Nævn løbende orienteret. For nogle uger siden ringede udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til partiernes udenrigsordførere for at fortælle, at det nu var ved at blive alvor. Og da nævnet mødtes i tirsdags, havde ordførerne forinden fået besked om, at man forventede frigivelse samme dag.

»Der var en næsten rørstrømsk stemning, da nævnet fik at vide, hvad der skete med gidslerne,« fortæller en af de tilstedeværende. Mødet faldt sammen med afhentningen af gidslerne på stranden i Somalia, og da TV 2 rapporterede om frigivelsen, begyndte mobiltelefonerne at distrahere deltagerne. Efter 40 minutter fik forsvarsminister Nick Hækkerup, der også deltog i mødet, besked om, at gidslerne var om bord på fregatten, hvorpå nævnet foreslog ministrene at suspendere mødet for at bekræfte frigivelsen over for journalisterne udenfor.

»Vi har haft en forbilledlig kontakt med og orientering fra regeringen,« siger de Konservatives udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister, Lene Espersen. En vurdering, som Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er enig i.

Rederiet: Shipcraft under anklage

Det danske rederi Shipcraft, som ejer »Leopard«, er blevet beskyldt for at sidde på hænderne under forhandlingerne om løsesummen for gidslerne. Umiddelbart efter frigivelsen blev Shipcraft ekskluderet af Rederiforeningen af 2010. Firmaet er også blevet politianmeldt af Søfartens Ledere. Men ifølge Claus Bech, direktør for Shipcraft, har rederiet blot fulgt anbefalingerne fra myndighederne og sikkerhedsrådgiverne: Udenrigsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste samt et britisk og et dansk sikkerhedsfirma.

Shipcraft vil af hensyn til kontrakter ikke oplyse hvilke sikkerhedsfirmaer. De firmaer, som Berlingske har været i kontakt med, vil ikke udtale sig. Det er en lukket verden, påpeger Lars Bangert Struwe, forsker ved Center for Militære Studier.

Løsesummen endte på omkring 40 mio. kr. I starten af 2011 afviste Shipcraft et krav fra piraterne på ca. tre millioner dollar for at sætte besætningen fri. Der mangler endnu mange brikker i billedet af forhandlingsforløbet. Det vides eksempelvis ikke, hvor pengene til løsesummen kom fra. Eller præcis hvorfor Shipcraft blev smidt ud af Rederiforeningen af 2010.

Avisen: Ekstra Bladet var en meget aktiv avis

Ekstra Bladet er blevet voldsomt kritiseret for avisens daglige omtale af de to danske og fire filippinske søfolk, der blev holdt som gidsler i Somalia. Den massive dækning har ifølge familiemedlemmer til søfolkene, sikkerhedseksperter og de fleste politikere i Det Udenrigspolitiske Nævn ikke hjulpet gidslerne ud af piraternes kløer. Tværtimod. Også udenrigsminister Villy Søvndal (SF) understregede i går, at presseomtalen har besværliggjort, forlænget og fordyret løsladelsen af gidslerne.

Poul Madsen, Ekstra Bladets chefredaktør, forsvarer kampagnen med, at søfolkene havde siddet i 536 dages fangenskab, da avisen for alvor gik ind i sagen. Politikernes kritik skyldes ifølge avisen deres egen passivitet. »Og så irriterer Ekstra Bladets aktive journalistik dem!« lød det i avisens leder i går.

Foruden selve dækningen har den dansk-somaliske freelance-journalist Nasib Farah arbejdet både for Ekstra Bladet og medvirket i forhandlingerne mellem det danske rederiet Shipcraft og piraterne om en løsesum. Samtidig beskrev Ekstra Bladet i går, at Nasib Farah hyrede en anden freelance-journalist, Abderahim Mohammed Abdullah, i Somalia. Og at Abdullah sammen med sine vagter var med på den konvoj, som kørte gidslerne ud af bushen og hen til stranden, hvor udvekslingen skulle finde sted.

TV-stationen: TV 2 har billederne

TV 2 viste i aftes dokumentaren »De danske gidsler – mareridtet i Somalia«. Bag optagelserne står den norske freelancejournalist Abdifatah Gelle, som har somalisk baggrund. For omkring 14 dage siden fik han adgang til den lejr, hvor de to danske og fire norske søfolk senest blev holdt fanget. TV 2 har haft optagelserne i over en uge, men ventet med at bringe dem, til gidslerne blev løsladt. Det skyldes ifølge Michael Dyrby, TV 2s nyhedsdirektør, at man ikke har villet forlænge gidslernes fangenskab gennem opmærksomheden.

Filmen viser en lille bid af gidslernes miserable hverdag: Dagene er stillestående, gidslerne slidte. Især styrmand Søren Lyngbjørn klager over mavesmerter. De skyldes ifølge gidslerne den næringsfattige kost – typisk et dagligt måltid med udelukkende ris. Drikkevandet koges flere gange. Gidslerne sover under en orange presenning, klos op ad vagter med maskingeværer. Vagterne har tæsket dem, forklarer de.

Danskerne forklarer også, at de har talt om at begå selvmord. Vagterne er unge mænd eller store drenge, som skjuler ansigtet bag tørklæder. Flere af dem døde undervejs, forklarer kaptajn Eddy Lopez. Det skete bl.a. under kamp mod den islamistiske organisation al-Shabaab. Når natten falder på, kommer også skorpionerne, som har bidt begge danskerne. Til sidst fortæller journalisten gidslerne, at han har overhørt vagternes leder acceptere en løsesum. Lettelsen er kolossal.

»I 31 måneder har jeg ikke set min familie – du aner ikke, hvor meget jeg savner dem,« siger Eddy Lopez.

Gerningsmændene: Piraterne er i skjul

Oplysningerne om de pirater, der holdt de danske søfolk som gidsler, er yderst sparsomme. Måske kan det kommende udredningsarbejde kaste lys over piraterne og deres fremgangsmåde. Måske kan Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, når de er kommet hjem og har sundet sig efter 838 dage i fangenskab.

Efterspillet: Hvem får skylden herhjemme?

Den langstrakte gidselaffære er langtfra forbi. Ud over opgøret mellem medier, politikere og rederiet Shipcraft kommer der et formelt efterspil i form af en undersøgelse fra Den Maritime Havarikommission.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har flere gange henvist til undersøgelsen, når han er spurgt om gidselaffærens forløb. Men kommissionen skal alene undersøge forløbet frem til kapringen – ikke gidseltagningen.

Selv om det er indlysende, at »Leopards« lave fart – omkring 10 knob eller mindre end 20 km/t – og det lave fribord har givet pirater ekstra gode muligheder for at komme om bord, har Havarikommissionen alligevel spørgsmål, der skal besvares. Hvordan kom piraterne for eksempel om bord, og hvilket beredskab havde skibet.

Udenrigsministeriet har ingen aktuelle planer om at udarbejde en redegørelse om gidselaffæren. Ministeriet ønsker ikke at fremtræde som part i sagen, men har formelt blot behandlet sagen som en borgerservicesag, hvor nogle danske statsborgere er taget som gidsler. Udenrigspolitisk Nævn har derimod planer om en høring om pirateri.