Ekspert: Private lektiecaféer skaber skel i folkeskolen

Når forældre sender deres børn til ekstraundervisning på lektiecaféer og sommerkurser, kan det skabe en større kløft blandt eleverne i folkeskolen, påpeger forsker. Oftest er det nemlig de i forvejen ressourcestærke elever, der sendes af sted.

Hvor sommerferien tidligere har været et frirum for folkeskolens elever, er der i dag flere børn, der beskæftiger sig med brøker og bøjninger, når de holder skolefri.

Flere af de private virksomheder, der tilbyder lektiehjælp, oplever nemlig en stigende efterspørgsel, skriver dr.dk.

Men at flere og flere forældre benytter sig af de mange private tilbud til deres børn, kan have negative følger, vurderer forsknings- og udviklingschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen.

Det er nemlig oftest ikke de børn, der har størst behov for den ekstra lektiehjælp, der bliver sendt af sted:

»Ideelt set skulle det være dem, der virkelig har behov for at få et løft fagligt og socialt, der går til sommerkurserne. Det lader dog til, at mange af de elever, der går på sommerskoler, er nogen, der i forvejen er ressourcestærke,« forklarer Andreas Rasch-Christensen.

Og det kan skabe en kløft mellem folkeskolens svageste og stærkeste elever, påpeger forskningschefen.

»Det betyder, at man potentielt set kan få en endnu større skævvridning, end man har i forvejen. Det er jo en et privat udbud, så man kan ikke styre, hvem der tager imod det, men som det er nu, er det faktisk ikke de elever, der har behov for det, der får glæde af de her tilbud,« siger han.

Lektiefirmaerne Time2Learn, My Academy, Mentor Danmark og Lektiekonsulenterne har alle oplevet en stigning i efterspørgslen i løbet af sommeren. Mentor Danmark har eksempelvis fordoblet antallet af elever på sommerforløbet, mens My Academy har oplevet en stigning på 35 procent.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen skyldes boomet i den private lektiehjælp til dels folkeskolereformen, der har indført lektiecaféer på landets skoler, som i forskningschefens øjne ikke er af den fornødne kvalitet.

»Det, man skal sikre, er, at der er den nødvendige kvalitet inden for det tilbud, skolereformen giver rammer for. Den udvikling, der er nu, hvor kurser og privat lektiehjælp bliver en integreret del af at gå i skole, burde ikke være der,« siger han.

Hos Danmarks Lærerforening skyder næstformand Dorte Lange også en del af skylden på folkeskolereformen. Hun mener ikke, at det burde være nødvendigt, at forældre sender deres børn til privat lektiehjælp.

»Reformen har betydet, at lærerne skal varetage flere undervisningstimer, uden de har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen. Det betyder, at det bliver sværere at leve op til det, som alle mulige politikere har lovet befolkningen - nemlig en mere spændende og varieret undervisning,« siger hun.

Dorte Langes løsning på problemet er, at ressourcerne til kommunerne øges.

Det er dog vigtigt, at de private lektiecaféer ikke bliver en sovepude for lærerne, pointerer formand for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen. Hun frygter til gengæld ikke, at det skævvrider niveauet i folkeskolen, når nogle af eleverne får ekstra hjælp, mens andre ikke gør.

»Vi skal i stedet se brugen af lektiehjælp med de samme briller, som vi ser de forældre, der sender ders børn af sted på sprog- eller fodboldskole: De vil ikke pace deres børn, men udviser omsorg over for dem,« siger Mette With Hagensen.