Drengen fra papkassen kommer hjem – og med ham en vrimmel af andre børn, »der nu skal gå i vuggestue, få kammerater, gå i folkeskole«

Advokat Knud Foldschack har brugt det meste af sit liv de seneste år på at få danske familier hentet ud af fangelejre i Syrien og til Danmark – nu er det lykkedes. »Jeg er sgu lige ved at græde.«

Tegning lavet af 13-årig dansk dreng i lejr i Syrien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»Tænk …«

Advokat Knud Foldschack holder en pause – »jeg er sgu lige ved at græde …«

»Den toårige pige skal gå i vuggestue, hun følges i vuggestue. Den 11-årige dreng skal gå i skole, en dansk folkeskole, få kammerater, et almindeligt liv.«

Lettelsen er enorm, ubegribelig, hos advokat Knud Foldschack og hans lille hold, der de seneste ikke bare måneder, men reelt år, har brugt de fleste af deres vågne timer på én eneste sag: At skaffe de danske børn og deres mødre hjem fra de fangelejre i det nordlige Syrien, hvor de har levet under dybt traumatiserende forhold, siden det kalifat, kvinderne tilsluttede sig, brød sammen, og deres skæbne blev overladt til kurdiske fangevogtere og danske politikere, der indtil tirsdag stod fast på én ting:

Børnene skal ikke hjem, mødrene skal slet ikke hjem, de har »vendt Danmark ryggen«, og de må blive, hvor de her.

Advokat Knud Foldschack. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Nu kommer de alle hjem, eller i hvert fald de tre danske statsborgere og deres børn: Tre danske kvinder, hvoraf Knud Foldschack repræsenterer to af dem, der begge er etnisk danske:

En kvinde på 31 år fra Nordvestsjælland med to børn, en femårig dreng og en fireårig pige, og en anden etnisk dansk kvinde fra Jylland på 33 år, der har i alt fem børn: En toårig pige, en niårig dreng, en 11-årig dreng, en 12-årig pige og en 13-årig dreng.

Ubeskriveligt

»Jeg har vundet mange retssager, jeg har oplevet mange bevægende ting, men jeg har aldrig, aldrig oplevet noget så rørende som dette. Det er ubeskriveligt,« fortæller Foldschack.

Familierne i Danmark var »euforiske«, selvfølgelig, da de modtog beskeden, men også nervøse, for »kunne det virkelig passe«.

»Men det passer – det lykkedes,« siger Knud Foldschack:

»Det er en sejr for de her børn, men det er især en sejr for dansk moral, etik, retssikkerhed,« siger han.

Foldschack har i årevis spillet en afgørende rolle i bestræbelserne på at presse de danske myndigheder til at få hjemtaget de danske familier. Han har sørget for, at især den fireårige pige og delvis hendes bror blev udredt af lægehold – igen og igen og igen og igen – han har to gange været i Syrien, han har presset myndighederne, skældt ud, råbt og skrevet breve i dusinvis, og han har sagsøgt staten med påstand om, at myndighederne under den tidligere regering havde lovet at tage moderen og de to børn på fire og fem hjem.

Presset virkede, og især er der en lykkelig krølle på det hele.

Også papkassedrengen kommer med hjem.

For blot få uger siden var myndighederne til sinds at bede den 31-årige mor om at sende sin traumatiserede datter hjem. Selv skulle hun blive i lejren, og det samme gjaldt datterens femårige bror, idet han ikke var en rigtig bror. Han blev fundet i en papkasse i Syrien og indleveret på et hospital, hvor ingen havde kræfter til at passe ham.

Den danske kvinde tog drengen til sig som sin egen.

Også han kommer nu til Danmark.

I alt vil tre mødre og 14 børn blive hentet til Danmark. Tilbage er yderligere fem børn med dansk tilknytning, herunder børn af kvinder, der er frataget deres statsborgerskab.

»De bør også hjem. Selvfølgelig,« siger Foldschack.