Dommere stopper Boeings kamp for papirer om kampfly

Forsvarsministeriet får medhold i Københavns Byret i en sag, som er udløber af det store indkøb af kampfly.

Boeing led nederlag, da Danmark besluttede sig for at købe Lockheed Martins kampfly. F-18 Super Hornet fra Boeing blev fravalgt. Scanpix/Adrian Dennis/arkiv Fold sammen
Læs mere

Flyproducenten Boeing får en dukkert af Københavns Byret fredag. Dommerne afviser selskabets krav om fuld adgang til dokumenter om købet af nye kampfly.

De danske myndigheder har været i deres gode ret til at nægte aktindsigt, mener byretten.

The Boeing Company tabte slaget om at levere et nyt kampfly til Danmark. I stedet for Boeings F-18 Super Hornet vandt Lockheed Martin, der producerer F-35, opgaven.

Derefter gik Boeing til domstolene for at få indsigt i myndighedernes materiale.

Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Værnsfælles Forsvarskommando blev sagsøgt. Det amerikanske selskab mente, at myndighedernes afslag på aktindsigt var ugyldige.

Ifølge de danske regnestykker skulle Lockheed Martins fly være cirka 50 procent billigere end Boeings, og dette har angiveligt givet sidstnævnte et dårligt ry ude omkring i verden, har selskabet tidligere sagt. Derfor ønsker man at se de danske myndighederne i kortene.

Myndighederne har bedt om at få en afgrænset og mere konkret anmodning fra Boeing. Og dette er i orden, mener byretten, som peger på det enorme arbejde, som anmodningen vil resultere i.

Forsvarsministeriet skulle bruge mindst 1450 timer på opgaven. Materiel- og Indkøbsstyrelsen mener at skulle anvende flere fulde årsværk. Og Værnsfælles Forsvarskommando skyder på et forbrug på mere end 2000 arbejdstimer.

Disse regnestykker har Boeing ikke taget for gode varer, men selskabet har ikke givet noget grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn, mener de tre dommere, der har behandlet sagen.

Derefter konkluderer de, at myndighederne har været berettiget til at give afslag med henvisning til til "det helt ekstraordinære ressourceforbrug".

I den 74 sider lange dom endevendes både offentlighedsloven, forvaltningsloven, miljøoplysningsloven og menneskerettighederne.