Diplomater er ofre for pointsystem

Det er nærmest umuligt for danske diplomaters ægtefæller at få opholdstilladelse i Danmark. Regeringens pointsystem medfører, at de højtuddannede danskere bosætter sig i udlandet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ydmygende, nedværdigende og opslidende. Sådan oplever stadigt flere danske diplomater den proces, de skal igennem i Danmark for at få opholdstilladelse til deres udenlandske ægtefæller.

Fagforeningen Djøf og organisationen Danes Worldwide oplever et stigende antal henvendelser fra frustrerede diplomater, der rammes af regeringens pointsystem.

Pointsystemet gør det nærmest umuligt for diplomaters ægtefæller at få permanent opholdstilladelse i Danmark, fordi de sjældent tilbringer tilstrækkelig tid i landet til at opfylde kravene. Det skyldes, at diplomater ansat i Udenrigsministeriet ifølge deres kontrakt skal være parate til at flytte til udlandet med kort varsel.

»Det er stærkt uhensigtsmæssigt for landets interesser, at man har regler, der rammer de udsendte, der skal repræsentere Danmark, så hårdt. Det forekommer absurd,« siger Lars Qvistgaard, formand for fagforeningen Djøfs Overenskomstforening.

Udenrigsministeriet, der i øjeblikket har 1.828 diplomater i udlandet, erkender problemet og frygter, at det vil vokse yderligere, hvis der ikke bliver foretaget ændringer. Flere diplomater vil nemlig vende hjem til Danmark i løbet af de næste år og opleve konsekvensen af det nye pointsystem.

Derfor har man bedt Integrationsministeriet kigge nærmere på, om der er mulighed for dispensation fra reglerne for diplomater.

»Vi beder vores medarbejdere og deres ægtefæller rejse ud og repræsentere Danmark. Samtidig stiller vi dem i et meget svært dilemma, hvor de måske skal vælge mellem karriere og kærlighed. Det er ikke hensigtsmæssigt,« siger Thomas Munk-Larsen, HR-chef i Udenrigsministeriet.

Behøver ikke Danmark

Anne Marie Dalgaard er generalsekretær i Danes Worldwide. Hun erfarer, at problemet får ressourcestærke danskere til at bosætte sig andre steder.

»De kan bare konstatere, at de får en meget fjendtlig modtagelse i Danmark og ender med at bosætte sig i et andet land. De er globale borgere, og de behøver ikke Danmark,« siger Anne Marie Dalgaard.

En anden konsekvens er, at det kan være svært for de danske diplomater at udføre deres arbejde i udlandet, når de føler sig dårligt behandlet hjemme i Danmark, forklarer Jens Christian Andersen, som er Djøfs tillidsrepræsentant i Udenrigsministeriet.

»Vi får svært ved at rekruttere og fastholde kvalificerede ansatte, hvis betingelsen er, at deres ægtefæller ikke kan få permanent opholdstilladelse,« siger han.

S kræver ny lov

Oppositionen bifalder Djøfs initiativ til en dispensation til diplomater, men det er ikke nok.

»Fordi diplomaten passer sit arbejde, kan ægtefællen ikke få permanent ophold i Danmark. Det skriger jo til himlen. Det pointsystem er uanvendeligt, og det kan du ikke reparere på. Der skal et helt andet system til,« siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen.

Hos regeringen evaluerer man løbende pointsystemet, og her vil Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, overveje en dispensation som en oplagt mulighed.

»Vi kan ikke bare give danske topdiplomater særbehandling, men vi bliver nødt til at se på, hvad det er for nogle regler, der gælder for alle andre. Jeg kan godt se problemstillingen, men jeg håber, at det kan løses, uden loven skal laves om,« siger han.

Pointsystemet:

  • Der blev indført pointsystemer for permanent opholdstilladelse i Danmark i foråret 2010.
  • Det kræver 100 point at få permanent ophold. Man skal have 70 point fra bopæl i Danmark i mindst fire år. Desuden skal man opfylde en række krav om bl.a. at være gældfri over for det offentlige, have bestået en danskprøve og have haft arbejde i mindst to et halvt år inden for de seneste tre år. De sidste 30 point kan optjenes ved såkaldt aktivt medborgerskab. Det kan ske ved at bestå en medborgerskabsprøve, arbejde i fire år inden for en periode på fire et halvt år eller tage uddannelse og danskprøve på højere niveau.
  • Danske diplomater skriver under på en kontrakt med Udenrigsministeriet, der forpligter dem til med kort varsel at flytte til udlandet. Det er derfor svært for dem at sige, hvor længe de opholder sig i Danmark ad gangen. De fleste er dog tilbage i omkring fire år mellem to udsendelser, men det er næsten umuligt at nå at opfylde kravene.