Din telefon kan blive aflyttet

En række eksempler både herhjemme og i udlandet indikerer, at mikrofonen i din smartphone bruges til at målrette reklamer det, du har talt om, når du senere logger på tjenester som Facebook, Instagram eller 9GAG. Teknisk er det muligt at aflytte via telefonens mikrofon, og vi har selv givet lov. Facebook afviser dog, at de aflytter.

Foto: Niels Ahlmann Fold sammen
Læs mere

»Har du nogensinde oplevet dette: du taler i telefon med din søster, ven eller en tredje person. I taler måske om skiferie og drømmer om at suse ned ad Frankrigs bjergsider. Bum! Da samtalen slutter, og du efterfølgende går på Facebook, bliver du pludselig præsenteret for reklamer om det, du netop har talt om. Del gerne erfaringer. Laver research til artikel.«

Sådan skrev Berlingske, da vi lavede research til denne artikel. Kort efter begyndte meddelelserne at tikke ind.

Jo, det var bestemt sket, mente flere. En berettede om en nylig telefonsamtale om julegaver med sin mor, der resulterede i, at hun på Facebook blev præsenteret for reklamer for det Nike-tøj, hendes dreng ønskede sig til jul, og som havde været et tema i samtalen.

En anden fortalte om en gåtur på Frederiksberg, hvor han og kæresten havde talt om, at han ønskede sig en globusbar. Telefonen lå i lommen, og da han af ren og skær vane senere tjekkede Facebook, var der reklamer for globusbarer. Og så var der kvinden, der havde talt med veninder om et brud med ekskæresten over telefonen, som efterfølgende følte sig forfulgt af reklamer for kurser, der skulle hjælpe hende over kærestesorger. Alle forklarer til Berlingske, at de ikke har søgt på de emner, de senere bliver præsenteret for. Forud har de enten talt i telefon om emnet, eller haft en samtale ansigt til ansigt om emnet, hvor telefonen tilfældigvis var i nærheden.

Stemmegenkendelse

Berlingske har ikke haft mulighed for at efterprøve kildernes udsagn. Men er det overhovedet muligt at omsætte det, vi siger, til reklamer, som vi udsættes for på sociale medier? Absolut ja.

Det, vi taler om, kan ryge gennem et stemme-genkendelsessystem og oploades til datalagring i det, der populært kaldes »skyerne«. Herefter kan det blive analyseret for nøgleord som eksempelvis »globusbar«, »ekskæreste«, »Niketøj« for herefter at blive lagret som big-data på vores sociale profiler. Det forklarer IT-sikkerhedsekspert Henrik Kramshøj:

»Det er helt sikkert, at mikrofoner i telefoner bliver brugt til at lytte med. Og det er også veldokumenteret, at de lytter efter reklamemuligheder. Det kan teknisk lade sig gøre, og måske kan man huske sagen om Samsung-TV, der lytter med, når du ser film. Det har de selv offentligt sagt. Så det vil være en mulighed, som tjenesterne snildt kan benytte sig af.

Desuden giver vi ofte selv lov, gennem de apps vi downloader til vores telefon, når den spørger om lov til at bruge mikrofonen på telefonen.«

Hvis vi vil være sikker på, at vores mikrofon i telefonen ikke sladrer om os, skal man aktivt tage stilling, forklarer Kramshøj.

»En lang række apps spørger om adgang til mikrofon eller adgang til kontaktoplysninger. Vi har en tendens til bare at klikke videre, fordi vi måske har travlt, og så trykker vi bare »accept«. Dermed har appen lov til at bruge enheden. Der er formentlig mange apps på vores telefon, der kan aflytte. Kun teknisk kyndige brugere går i reglen ind og sorterer i det, vi giver appen lov til at bruge.«

I sommer var der i amerikanske medier debat om, hvorvidt Facebook lyttede med. Logikken tilsagde dengang, at når man giver Facebook mulighed for at bruge mikrofon og kamera til at optage videoer, så var det nærliggende, at firmaet benyttede sig af muligheden.

»Spekulation«

Da Berlingske lavede research til denne artikel og efterlyste konkrete eksempler fra læsere, tog Facebook selv kontakt for at afvise præmissen:

»Facebook bruger ikke på nogen måde mikrofonen til at påvirke, hvilke reklamer du ser, eller hvad der dukker op i dit News Feed. Virksomheder kan levere annoncer, som er relevante for folk baseret på deres interesser eller andre demografiske oplysninger, men ikke på baggrund af baggrundslyd,« lød det skriftlige citat, der også afviste alle Berlingskes eksempler som »spekulation«.

I en erklæring fra 2. juni 2016, forklarede Facebook, at man brugte telefonens mikrofon til følgende: »Vi tilgår kun din mikrofon, hvis du giver tilladelse gennem appen, og hvis du aktivt bruger en specifik feature, som kræver lyd. Det kan være, når du optager en video eller bruger en valgfri feature, vi introducerede for to år siden for at inkludere musik eller anden lyd i din statusopdatering.«

Det er umuligt at gennemskue, hvordan forskellige tjenesters algoritmer fungerer, og hvordan metadata bruges, så oplysninger man har talt om havner på sociale profiler. Men faktum er, at mange sidder med oplevelsen. Det kan synes uskyldigt, at sociale medier ved, at du har en interesse for saftkogere, vaskemaskiner eller rejser til Gran Canaria. Men hvad nu hvis mulighederne blev brugt politisk?

»Søger man i Tyrkiet eksempelvis efter systemkritikere og kurdiske ord? Aflytning kan bruges til at spore folk, der taler om noget, et regime ikke kan lide, og som man vil lukke ned. Det er et nærliggende perspektiv, men vi ved selvfølgelig ikke, om nogen af de her tjenester deler den slags oplysninger,« uddyber Henrik Kramshøj.

Også Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, er bekymret over udviklingen. Han kalder den udvidede samtykke­erklæring, som mange store sociale medier kræver en accept af, før man kan få adgang til fællesskabet, for et »afpresset samtykke«. For mange ønsker at være en del af Facebook, Messenger eller Instagram.

»Du risikerer, at din telefon bliver en aflytningscentral, og du skal i princippet passe på, hvad du siger. Det er virkelig et skråplan, hvis telefonen sættes til at lytte efter baggrundsinformation. Det betyder også, at man næsten ikke kan gardere sig, for hvad har dine venner og familie givet tilladelse til?«