»Det koster dødsfald«: Coronaepidemien forsinker hjælp til tusinder af syge

Patientorganisationer og eksperter slår alarm: Det massive fokus på covid-19 i sundhedsvæsenet skader andre patienter, som er havnet på lange ventelister. Ifølge en ny rapport har der været 150.000 færre udredningsforløb i 2020, hvor syge får svar på, hvad de fejler, eller om deres behandling kan forbedres.

Antallet af undersøgelser og udredningsforløb er gået voldsomt ned under coronakrisen. Når færre udredes, betyder det, at folk kommer for sent i behandling, mener Danske Patienter.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

Tusinder af syge er blevet skubbet til side og har fået forsinket deres hjælp, fordi opmærksomheden og store ressourcer i sundhedsvæsenet primært har været rettet mod at håndtere indsatsen for at bekæmpe coronaepidemien.

Danske Patienter anslår, at det har ført til, at der i 2020 er blevet afviklet cirka 150.000 færre såkaldte udredningsforløb end normalt for andre patienter, som har brug for at få afklaret, hvad de fejler eller få tjekket, hvordan deres behandling kan forbedres.

Det har blandt andet ramt og forsinket behandlingen af folk med kræft-, hjerte- og gigtlidelser samt mange andre patienter, og det får alvorlige konsekvenser for sundhedstilstanden herhjemme, vurderer direktør Morten Freil fra Danske Patienter, som er paraplyorganisation for 21 af de største patientforeninger.

»Det er klart bekymrende. Når færre udredes, betyder det, at folk kommer for sent i behandling. Dermed udvikler deres sygdom sig. Det kan i sidste ende betyde, at de får funktionsnedsættelser, nedsat livskvalitet, og i et længere perspektiv ser vi ind i, at der vil komme flere dødsfald som følge af det,« siger han.

Estimatet om de 150.000 færre udredningsforløb er lavet med afsæt i en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der beskriver konsekvenserne for andre grupper af patienter af den massive fokus på at kunne hjælpe covid-19-patienter.

Den viser, at der især i den første fase i marts og april skete et markant fald i aktiviteten i store dele af sundhedsvæsenet.

Kræftsyge blev væk

Antallet af henvisninger vedrørende fysiske sygdomme faldt fra 18-20.000 om ugen til mellem 4.000 og 9.000 i ugerne efter nedlukningen i begyndelsen af marts.

I slutningen af maj begyndte tallet at stige »frem mod niveauet« før epidemien, men begyndte atter at falde sidst på året, da anden bølge af epidemien satte ind og på ny førte til, at ressourcerne blev flyttet over til covid-19-behandlingen.

Der har været færre indlæggelser og operationer i det hele taget på sygehusene, også når det gælder behandling for akutte tilstande.

En del har været tilsigtet med suspensionen af behandlings- og udredningsgarantien, som betød, at et stort antal planlagte operationer og ambulante besøg blev aflyst og udskudt for at bruge kapaciteten på covid-19-området.

Men der har også været utilsigtede konsekvenser, hvor folk med psykiske lidelser og mulige kræft- og hjertediagnoser har undladt at søge hjælp, selvom det ellers har været den klare hensigt at opretholde aktiviteten for de patienter.

Alligevel skete der et kraftigt fald i henvisningerne til de såkaldte kræftpakker fra omkring 3.500 om ugen til ned omkring 1.500-2.500 i flere uger i foråret.

Tilsvarende faldt antallet af indgreb, som skal hjælpe hjertepatienter.

Der blev udført langt færre planlagte ballonudvidelser af hjertets kranspulsårer og røntgenundersøgelser af hjertets kranspulsårer, KAG.

»Når kræft- og hjertelidelser opdages for sent, er prognosen langt dårligere med risiko for, at folk dør. Vi skubber et stort problem foran os med patienter med alvorlige, kroniske sygdomme. Den aktivitet, der har været i forhold til at kunne håndtere coronapatienter, er gået ud over dem,« siger Morten Freil.

I Gigtforeningen vurderes covid-19 også at have haft store konsekvenser for mange patienter.

Under den første nedlukning i foråret kunne de ikke komme til træning hos deres fysioterapeut, hvilket betød, at de fik mere ondt og havde sværere ved at klare helt almindelige daglige gøremål som madlavning og indkøb, fremhæver direktør Mette Bryde Lind.

Hun peger også på, at mange har fået udskudt deres operationer.

»Det med at få en ny hofte eller et nyt knæ bliver ofte fremstillet som noget, der sagtens kan vente. Nærmest på linje med kosmetiske operationer. Men mange med slidgigt har meget stærke smerter, og deres muligheder for at få glæde af operationen bliver ringere, jo længere tid der går. Nogle af dem mister endda deres arbejde, mens de venter på at komme på operationsbordet,« siger Mette Bryde Lind.

Øget ulighed i sundhed

Hvorfor folk af sig selv er blevet væk i mange situationer, vides ikke.

I rapporten nævnes det, at befolkningen kan have ændret deres henvendelsesmønster til sundhedsvæsenet »ud fra et forsigtighedsprincip«.

Jens Winther Jensen, direktør i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle patienter, der lider under den situation, vi har med coronaepidemien.«


Det kan altså handle om, at nogen kan være bange for at blive smittet med coronavirus, hvis de kommer på hospitalet – eller at man ikke ønsker at være til ulejlighed, når så store kræfter sættes ind på at redde særligt de covid-19-syge.

Det kan imidlertid få store konsekvenser.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle patienter, der lider under den situation, vi har med coronaepidemien. Det hører vi om fra konkrete patientforløb. Man kan også frygte, at det vender den tunge ende nedad, og at nedlukningen især er gået ud over patienter med de færreste ressourcer, så det kommer til at øge uligheden i sundhed i Danmark,« siger direktør Jens Winther Jensen fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), der indhenter data om kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet.

Her er man ved at undersøge de sundhedsmæssige konsekvenser af coronaepidemien for andre patienter.

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen siger alene noget om, i hvilket omfang aktiviteten er faldet, men ikke noget om de helbredsmæssige konsekvenser for patienterne.

»Der mangler den type forskning. Vi har en forpligtigelse til at komme tættere på. Dels for at kunne se, om der er patienter nu og her, man skal gøre mere for at hjælpe. Dels for at drage læring til fremtidige situationer med nedlukning,« siger Jens Winther Jensen.

»Vi beder folk om rigtig meget«

I Sundhedsstyrelsen fremhæver enhedschef Charlotte Hosbond, at der løbende har været behov for at prioritere mellem patienterne, i takt med at epidemien har fyldt så meget, som den har.

»Med en epidemi og begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet er det vigtigt at sikre, at dem med størst behov bliver set. I dialog med regionerne er akutte og livstruende sygdomme blevet prioriteret, og der har hele tiden været fokus på, at der er blevet foretaget konkrete individuelle lægefaglige vurderinger af, om patienter kan vente eller ej ud fra for eksempel konsekvenser for førlighed,« siger hun.

Det bratte fald i aktiviteten i de første uger af epidemien har også ført til, at styrelsen, sammen med andre aktører, har satset på at gennemføre en bred og massiv kommunikation til borgerne om, at sundhedsvæsenet stadig har været åbent under epidemien, og at man skal blive ved med at henvende sig som altid, hvis man har symptomer på sygdom – også under en epidemi.

»Vi beder folk om rigtig meget i denne tid – også på sin vis modsatrettede ting. Vi beder folk om at blive mere hjemme og se færre mennesker, og det kan få nogen til at tænke, at man heller ikke skal gå nogen steder, selv hvis man er bekymret for at være ramt af sygdom. Derfor bliver vi nødt til at kommunikere meget tydeligt, at lige når det gælder symptomer på sygdom, som man normalt ville gå til læge for, så skal man altså gøre det,« siger Charlotte Hosbond.

Den 1. marts tages der også skridt til at genindføre patientrettighederne til hurtig udredning og behandling.

Ifølge regeringen sker det, fordi der siden starten af januar har været et fald i coronaindlæggelserne samt i smitten blandt sygehuspersonalet.

»Nu er der plads til, at vi kan genindføre patientrettighederne til hurtig udredning og behandling. Det er gode nyheder for patienterne,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han understreger dog, at udviklingen i den engelske variant B.1.1.7 udgør en »væsentlig usikkerhedsfaktor«, og at regeringen er indstillet på at suspendere rettighederne igen for en periode, hvis »presset på sygehusene bliver for stort«.