Derfor fejrer vi Sankt Hans

I aften tænder vi bålet og synger »Midsommervisen«. Hvorfor egentlig?

Læg en termokande kaffe og et par lune tæpper i picnickurven - så er du klar til Sankt Hans-aften anno 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

– Vi elsker vort land / men ved midsommer mest.

I aften mødes mange af os omkring sankthansbålet og kigger op, mens bålgnisterne ryger til vejrs mod den blå aftenhimmel, og vi synger enten Holger Drachmanns »Midsommervisen« (citeret herover) eller Shubiduas »Midsommersangen«.

Men hvorfor mødes vi hvert år den 23. juni for at fejre denne aften?

Sankthansdag er først i morgen den 24. juni, men ifølge traditionen fejres dagen aftenen inden. Mange tror, at sankthansdag er årets længste – midsommer – men det er det ikke. Årets længste dag falder den 21. juni. Dagen har fået navn efter Johannes Døberen, der angiveligt er født den 24. juni, og hans fordanskede helgennavn er Sankt Hans.

Hedenske ritualer

Sankthans er oprindeligt et levn fra hedenske skikke, hvor man fejrer årets korteste dag, vintersolhverv, og året længste dag, sommersolhverv. Kristne missionærer og præster nyfortolkede de gamle skikke, så de kunne bruges til at udbrede kristendommen. I det syvende århundrede advarede Sankt Eligius de nykristne indbyggere i Flandern mod at fortsætte med at dyrke de hedenske ritualer:

– Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange.

Ifølge folketroen havde aftenen en særlig kraft. Man mente, at lægeurter indsamlet denne aften var særlig kraftfulde, og at hellige kilder og duggen på græsset havde en helbredende virkning.

Man mente også, at onde kræfter var på færde på denne aften og nat, og man troede, at hekse fløj forbi på deres vej til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt. For at holde det onde borte, tændte man bål. Traditionen med at sætte en heksefigur på bålet blev først udbredt i 1900-tallet.

I dag fejres sankthansaften ved både private og offentlige arrangementer – med taler, bål med heks og sang.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi og Wikipedia

(Artiklen er oprindeligt publiceret i 2011)