Derfor er Roskilde Domkirke skæv

Forsker: Domkirkens byggeplads i Middelalderen var kaotisk, fordi man byggede på kirken flere steder samtidig.

Roskilde Domkirke er skæv. Årsagen skal findes langt tilbage i historien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

I 150 år har man vidst, at Roskilde Domkirke er bygget, som om bygherren, biskop Absalon, i 1100- og 1200-tallet havde set lidt for dybt i drikkekaret.

Nu ved vi med sikkerhed, hvorfor kirken er skæv: Den er begyndt opført fra begge ender samtidig, og det er, modsat hvad man hidtil har troet, gået hurtigt.

Det er arkitekturhistoriker på Nationalmuseet Thomas Bertelsen, der i forbindelse med et kommende formidlingscenter for den berømte UNESCO-listede kirke, har gennemgået hvælvinger, piller, sokkelprofiler, arkader m.m. med lup og derefter krydret det med sin logiske sans.

»Man kan se, at den vestligste del af skibet og den østligste er fuldstændig identiske og alt det, der er imellem, det er noget andet. På den måde taler al logik for, at den vestligste og den østligste del af skibet er bygget på én gang.«

Roskilde Domkirke, interiør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann.

Forklaringen på skævheden er helt konkret, at Roskilde Domkirke er bygget op omkring en ældre kirke fra 1000-tallet, fortæller Thomas Bertelsen.

»Og når man starter en mur på hver sin side af en ældre bygning og skal have murene til at ramme i en lige linje bagefter, så kræver det, at man får lagt sit fundament ordentligt ud. Og det er det, der er gået galt.«

Med Thomas Bertelsens ord er der nu kommet »mere logik« i Roskilde Domkirkers bygningshistorie. Hans konklusion er, at byggeriet er foregået meget hurtigere, end de 100 år man hidtil har antaget.

»Den periode skal vi nu til at snævre ned,« siger Thomas Bertelsen. Hvor hurtigt kan han ikke sige noget om endnu.

Arkitekturhistorikerens »opdagelse« af årsagen til Roskilde Domkirkes skævhed får ham også til at konkludere, at den middelalderlige byggeplads ved opførelsen har været større og mere kaotisk, end eksperter har troet, fordi der blev bygget flere steder på kirken samtidig. På den måde kommer kirkebyggeriet i fint selskab med andre store middelalderlige katedralbyggerier i Europa som Notre Dame i Paris.

»Det er byggerier, der er så enorme, at man ikke byggede dem på et år eller ti eller halvtreds eller hundrede år. Det har stået på i flere hundrede år. Derfor handlede det dengang om at brede byggepladsen ud, så man kunne komme i gang. De store konstruktioner skulle jo tørre, når man havde bygget dem. Og mens de tørrede, begyndte man at bygge på kirken et andet sted.«

På plantegningen af Domkirken ses skævheden tydeligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nationalmuseet.

Selvom det er gået hurtigere, end man troede med at bygge domkirken, så har den nogle af de samme kendetegn som kirker, der har taget længere tid at opføre, mener Thomas Bertelsen.

»Når man bygger en kirke over hundrede år, så er det klart, at det, man har ønsket i starten, til sidst er noget lidt andet, end da man startede hundrede år før.«

I bagklogskabens klare lys siger Thomas Bertelsen:

»Vi har nok hidtil haft en lidt stiv forestilling om, at byggeriet af Roskilde Domkirke har været enklere, end det var.«

Roskilde Domkirke, set udefra- Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen.