De står i spidsen for en række almene boligselskaber – og de får »usædvanligt høje« lønninger: »Det er helt uhørt«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens store historier – om lønningerne i toppen af de almene boligselskaber, to helt uenige konservative borgmestre og en sag, der »kræver al premierministerens opmærksomhed«.

13 direktører i de almene boligselskaber tjener over 1,5 millioner kroner om året. Det vækker forundring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Godmorgen og velkommen til ugens første overblik.

På torsdag markerer vi Kristi himmelfart, men denne mandag kan vi markere nyhedsugens begyndelse ved at orientere os i dagens aviser, der byder på historier om afgifter, investeringer, lønninger – og skotter!

Lad os imidlertid som det allerførste kaste et blik på gårsdagens nøgletal for coronasituationen herhjemme.

Pensionsselskaber afkræves handling

Vi begynder hos Dagbladet Information, hvor det bliver problematiseret, at flere danske pensionsselskaber har investeringer i den franske oliegigant Total for tilsammen over 1,8 milliarder kroner.

Total er den nemlig den største gasudvindingsoperatør i Myanmar og har et tæt samarbejde med landets statsejede olie- og gasselskab, der er under kontrol af landets militær. Militæret tog magten i det sydøstasiatiske land ved et kup i februar, og det får nu Mellemfolkeligt Samvirke til at kræve handling fra de danske investorer i forsøget på at lægge pres på Total.

PFA, Danica og Topdanmark er de tre pensionsselskaber med de største investeringer i Total, og fra både PFA og Topdanmark lyder det, at de er i dialog med Total om spørgsmålet.

»Vi forventer som investor, at de gør alt, hvad de kan for ikke at medvirke til menneskerettighedskrænkelser,« skriver Topdanmark blandt andet til avisen.

Læs mere her.

Hovedstadsborgmestre efterlyser trængselsafgift

Vi fortsætter nyhedsrundturen i Berlingske, hvor Københavns socialdemokratiske overborgmester, Lars Weiss, og Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, i fællesskab efterlyser en eller anden form for trængselsafgift eller roadpricing i et forsøg på at bremse mængden af biler i de to hovedstadskommuner.

»Som konservativ borgmester er jeg normalt ikke fortaler for afgifter på den måde, men jeg ser et stort problem, som vi i fællesskab er nødt til at løse,« siger Simon Aggesen til avisen:

»De skal ramme indpendlerne og ikke borgerne, som i forvejen har betalt for deres bolig og skal kunne bevæge sig frit. Det skal være et incitament til at lade bilen stå og rykke over i den kollektive trafik, vi kan investere pengene i.«

En anden konservativ hovedstadsborgmester – Gentoftes Hans Toft – er imidlertid lidet begejstret. Ideen om en trængselsafgift er ifølge ham udtryk for »kommuneegoisme«.

Find historien i fuld længde her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Boligchef forsvarer millionløn

Vi iler videre og over i Jyllands-Posten, hvor der nu bliver sat spørgsmålstegn ved størrelsen på lønrammen til en række direktører i de almene boligselskaber.

I forbindelse med en kortlægning af området har 82 af 151 boligdirektører over for avisen oplyst deres løn, og heraf tjener 13 af dem over 1,5 millioner kroner, hvor de seks tjener over to millioner kroner årligt, alt inklusiv – herunder altså også pension.

Spørger man professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen – som avisen altså har gjort – er området præget af »usædvanligt høje« direktørlønninger, og formanden for Danmarks Lejerforeninger, Bodil Kjærum, kalder det »helt uhørt, at de får så høje lønninger«.

Det kan du læse her.

Jyllands-Posten har også begået en længere historie om sagen, hvor direktøren i KAB, Københavns Almindelige Boligfællesskab, Jens Elmelund, forsvarer sit lønniveau. Han sammenligner blandt andet med, at direktøren i JP/Politikens Hus – hvorunder Jyllands-Posten hører – tjener væsentligt mere.

Og – siger han – »vi har at gøre med et meget komplekst arbejdsfelt, som ligger i grænselandet mellem et meget reguleret området, et frivilligt og socialt område og en byggesektor med nogle ekstremt høje lønninger«.

Den historie finder du her.

Mikroplast og mange tusinde kroner

Vi smutter tilbage i Berlingske og bevæger os fluks fire år tilbage i tiden.

I sommeren 2017 søsatte SF nemlig en større kampagne bestående af både flyers og film og tillige en selvstændig hjemmeside, der skulle sætte fokus på de enorme mængder plast i verdenshavene.

Kampagnen var finansieret med 344.713 skattekroner fra Europa-Nævnet, der hvert år støtter en række aktiviteter på betingelse af, at de er med til at fremme oplysning og debat om EU.

Og her opstår problemet: En aktindsigt i sagen viser nemlig, at SF ifølge Europa-Nævnet langt fra op levede til kravet. For den eneste oplysning om EU i selve kampagnen var ifølge en redegørelse i sagen en oplysning om, at SF og den grønne gruppe i Europa-Parlamentet havde fået vedtaget en lov, der nedsætter forbruget af plastikposer med omkring 80 milliarder styk årligt.

SF blev derfor pålagt at tilbagebetale 204.765 kroner til nævnet.

Ikke desto mindre mener SFs landssekretær, Jens Andersen, selv, at kampagnen holdt sig inden for retningslinjerne.

»Det havde nævnet en anden vurdering af, og det bøjer vi os selvfølgelig for,« siger han til avisen, der søndag også havde snuden i en anden sag om Alternativets brug af kampagnemidler fra Europa-Nævnet.

Læs hele historien her.

Dagens (skotskternede) analyse

… finder vi også i Berlingske, og det er avisens korrespondent i Storbritannien – Poul Høi – der fører pennen.

Han har vendt blikket mod nord, for oppe i Skotland vandt de to partier, der lørdag gik til valg på at løsrive Skotland fra det øvrige Storbritannien, tilsammen 72 ud af 129 pladser i parlamentet i Edinburgh.

Og det kan få store følger, skriver Poul Høi, uanset at den britiske premierminister – engelske, konservative Boris Johnson – ikke agter at lade skotterne få lov til at udskrive en ny selvstændighedsafstemning.

Korrespondenten citerer således den tidligere konservative britiske finansminister – og skotte – Norman Lamont, der i avisen Daily Mail har konstateret, at truslen om en skotsk løsrivelse fra Storbritannien »nu er overhængende«.

Og – bemærker Lamont – »det kræver al premierministerens opmærksomhed.«

To be continued, med andre ord. Foreløbig finder du analysen her.

Det sker i dag

  • Københavns demokratitopmøde 2021 løber af stabelen. Topmødet arrangeres af Alliance of Democracies Foundation, der er en nonprofitorganisation grundlagt tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.
  • Klokken 09:30 skal Københavns Byret afgøre, hvorvidt en 60-årig mand er skyldig i at have dræbt en britisk statsborger på Christiania i februar 2020.
  • Klokken 10.00 møder Kronprins Frederik Slovakiets præsident, Zuzana Caputová, i Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg. Hun er i København i forbindelse med en demokratikonference.
  • Klokken 17.00 afgør Retten i Aalborg en sag mod en russisk mand, som er tiltalt for spionage. Manden er mistænkt for mod betaling at have udleveret oplysninger om blandt andet dansk energiteknologi til en russisk efterretningstjeneste.