Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der opholder sig ca. 60 asylansøgere i kirkens krypt, heriblandt familier med børn, som en række organisationer har plæderet for burde have humanitær opholdstilladelse.
Men det er danskerne uenige i. Hele 67 pct. af danskerne mener, at samtlige afviste irakiske asylansøgere skal sendes hjem, uanset hvor i Irak, de kommer fra. Det er nogenlunde samme tendens som i maj.
Det er især de borgerlige partiers vælgere, som i overvældende grad vil have politiet til at bruge magt for at fjerne de afviste irakere fra Brorsons Kirke. Det gælder f.eks. 87 pct. af Dansk Folkepartis vælgere og 78 pct. af Venstres. Blandt de konservative er det 55 pct., der vil have irakerne ud af kirken.
På den anden side af det politiske skel er der 37 pct. af Socialdemokraterne og tilsvarende 37 pct. af SFs vælgere, der vil have irakerne ud af kirken med magt. Hos de radikale er det hver femte vælger – 19 pct.
Jakob Tamsmark fra gruppen Kirkeasyl, der støtter de afviste irakere i Brorsons Kirke, tror ikke, at de borgerlige vælgere i sidste ende »vil acceptere, at børn og gravide kvinder skal fjernes med håndjern på ryggen,«
SFs retspolitiske ordfører, Anne Båstrup, tager SF-vælgernes holdning til efterretning. »Men jeg forstår den ikke,« siger hun
Gallup har via internettet spurgt 1.174 personer.