Danske forskere i pseudo-tidsskrifter: »Det risikerer at undergrave forskningens troværdighed«

Uden at ville det kan ikke mindst unge forskere ende med at få offentliggjort artikler i videnskabelige tidsskrifter, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være. I stedet er de pirat- eller røvertidsskrifter, som de bliver kaldt.

»Predatory journals anvender typisk meget aggressiv markedsføring og spammer forskere med opfordringer til at indsende artikler. De lever af, at forskerne betaler for udgivelsen af deres artikler (i form af forskellige former for publiceringsgebyr) eller for at løskøbe artiklerne,« hedder det i notat fra DTU om de såkaldte predatory journals.  Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC GAILLARD

»Det risikerer at undergrave forskningens troværdighed.«

Rektor på DTU og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er ikke i tvivl, når han skal beskrive konsekvenserne af de såkaldte predatory journals, hvor forskere mod gebyrer kan publicere forskningsresultater, uden at de bliver udsat for nogen som helst form for kvalitetskontrol.

Resultaterne er typisk ikke genstand for kontrol fra fagfæller - peer review - hvilket forklarer, hvordan det for et par år siden lykkedes en australsk forsker at få godkendt en artikel til optagelse i The International Journal of Advanced Computer Technology mod et publiceringsgebyr på små 1.000 kroner.

I den australske forskers artikel - ledsaget af figurer - bliver sætningen »Get me off your fucking mailing list« gentaget over 800 gange.

Tidsskrifterne virker ofte professionelle og troværdige, og ikke mindst yngre forskere risikerer at blive bondefanget af tidsskrifterne, lyder det fra Anders Bjarklev. Hvis de efterfølgende ønsker at trække artiklerne fra tidsskrifterne, bliver de mødt med et krav om tilbagekøb.

Fagbladet Ingeniøren har netop påvist, hvordan flere end 100 danske forskere siden 2009 har publiceret i sådanne pseudovidenskabelige tidsskrifter eller deltaget i konferencer eller foredrag arrangeret af udgiverne af tidsskrifterne. Nogle af dem »med åbne øjne«, som det hedder.

Rektor på DTU, Anders Bjarklev

»Skriver du noget på din publikationsliste, der viser sig at være fup og fidus, så gavner det dig altså ikke«


På DTU ser de med så stor alvor på tidsskrifterne, at der netop er udarbejdet et notat om de mange faldgruber forbundet med »pirat- eller røvertidsskrifter«, som de bliver kaldt. Notatet vil senere blive behandlet på et møde i Danske Universiteters udvalg for forskning og innovation.

Af notatet fremgår det, at »predatory journals arbejder meget professionelt, og på papiret er alt helt legalt«.

Notatet lægger op til, at »det vil være hensigtsmæssigt, at man oplyser og uddanner forskerne om disse tidsskrifter, via kurser (...) emnet kan f.eks. indgå i undervisningen i forskningsintegritet for nye medarbejdere og ph.d.-studerende«.

Forskere »bliver bondefanget«

Ifølge Ingeniøren har »et tocifret antal forskere« fra DTU publiceret i tidsskrifterne. Det bliver bekræftet af Anders Bjarklev. Men »der er ikke tale om mange«, som han siger. Rektoren er overbevist om, at det i langt de fleste tilfælde handler om, at forskerne »bliver bondefanget«.

»Skriver du noget på din publikationsliste, der viser sig at være fup og fidus, gavner det dig altså ikke. Det går ud over din troværdighed,« siger han.

Ikke mindst yngre forskere riskerer at publicere i tidsskrifter, der nok har troværdige navne og hjemmesider, men ved nærmere undersøgelse viser sig at være knap så troværdige.

»Især unge og mere uerfarne forskere risikerer at blive snydt af predatory journals, og netop denne gruppe kan også have en interesse i at få deres forskning ud så hurtigt som muligt. De kan derfor have et incitament til at vælge et predatory tidsskrift, som netop ofte profilerer sig selv på »hurtig« publiceringsproces,« hedder det i notatet.

Anders Bjarklev afviser, at det dybest set handler om publikationspres, hvor unge forskere hele tiden er nødt til at publicere for at gøre sig bemærkede.

Der bliver betalt for at få ting offentliggjort?

»Der er ikke helt så mærkeligt, som det lyder. Der er efterhånden ret mange tidsskrifter, der kræver en eller anden form for gebyr, typisk et publikationsgebyr,« siger rektorformanden.

Ifølge ham er det en »problematisk« konsekvens af såkaldt open access, hvor forskningsartikler skal være offentligt tilgængelige for den offentlighed, der betaler for forskningen.

»I gamle dage kostede det typisk ikke noget at publicere en artikel i et tidsskrift, men til gengæld skulle dem, der ville læse den, betale for det,« siger han.

Redaktør ved et tilfælde

Men selv erfarne og velanskrevne forskere kan ganske ufrivilligt blive sat i forbindelse med disse tidsskrifter. Spørg bare professor i anvendt marin økologi og modellering på Aarhus Universitet, Jacob Carstensen, der uden at vide det tidligere er blevet udnævnt til redaktør af to tidsskrifter med OMICS International, som det hedder, som udgiver.

Notat, DTU

»Især unge og mere uerfarne forskere risikerer at blive snydt af predatory journals«


Pludselig begyndte han at få den ene autogenererede e-mail efter den anden med manuskripter og henvendelser i sin egenskab som redaktør af tidsskrifterne Journal of Industrial Pollution Control og Journal of Ecosystems and Ecography.

E-mails, han ikke har reageret på.

»Hvis jeg giver mig til kende, bliver jeg bare indrulleret i endnu mere,« siger han.

Jacob Carstensen tøver ikke med at kalde det for »fup«.

»Normalt ved man som forsker godt, at man ikke skal stole på det, der kommer i de her tidsskrifter,« siger han:

»Men det er et problem, hvis folk, der ikke er inde i et fagfelt ude på nettet finder noget, hvor forskere har vist et eller andet i de her tidsskrifter, og så misbruger disse oplysninger.«