Cyklist fik fartbøde

En svensk cyklist må af med 1500 kr., da han blev grebet i at køre 58 km. i timen. Helt OK, siger Dansk Cyklist Forbund.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hastighedsgrænserne og færdselsloven gælder også for cyklister. I hvert fald i Sverige.

Det måtte en 17-årig dreng sande, da han i en fartkontrol i Tranås nord for Jönköping blev afsløret i at køre 58 km. i timen på sin cykel. Dermed overskred han hastighedsgrænserne, og straffen faldt prompte: En bøde på 1500 kroner.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT kan det være første gang, at en cyklist får en fartbøde. I hvert fald havde man ikke tidligere hørt om det fænomen i den svenske Transportstyrelse.

Skatere og skøjtere er fodgængere

Heller ikke i Dansk Cyklist Forbund har man kendskab til tilfælde herhjemme, hvor danske cyklister har fået en bøde for at køre for stærkt. Men hvis det skete, ville det være helt i orden, vurderes det.

- Hvis man bringer sig selv eller andre i fare ved at køre for stærkt og hensynsløst, vil det ud fra en konkret vurdering være OK med en bødestraf. Nogle steder kan det være fint at cykle rigtigt hurtigt; andre steder - hvor der er andre mennesker til stede - er det en rigtigt dårlig idé, siger kommunikationschef Frits Bredal, Dansk Cyklist Forbund.

I Sverige er myndighederne ikke i tvivl om, at cyklister godt kan idømmes bøder, da en cykel betragtes som et køretøj. Til gengæld hæfter man sig ved, at folk på rulleskøjter eller skateboards ville slippe for en bøde, hvis de måtte være i stand til at komme op på de hastigheder. De sidestilles nemlig med fodgængere.

INFOshop: Gallup: Vi vil have mere fartkontrol