Bred accept af sygehuslukninger

Danskerne accepterer i stigende grad, at politikerne lukker landets mindre sygehuse. En tidligere protest-borgmester erkender i bakspejlet, at det var fornuftigt at skubbe det lokale sygehus i graven.

Følelserne er blevet bragt i kog, når politikerne har besluttet sig for at lukke et lille lokalt sygehus. Tilbage i 2002 var det samsingerne, der drog til amtsgården i Århus i protest mod, at deres ø ikke længere skulle have sit eget sygehus.<br>Foto: Brian Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Vel har der været lokale protester i forbindelse med beslutningerne om at nedlægge og beskære en række mindre sygehuse i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Sjælland og i Region Nordjylland. Men der har langt fra været tale om et folkeligt ramaskrig af på decibelniveau, som da politikerne i det gamle Århus Amt for fåår siden besluttede at nedlægge sygehusene i Odder og Grenaa.

Det fastslår formanden for Region Sjælland, Kristian Ebbensgaard (V), der selv har været med til at nedlægge en række akutte modtagelser på regionens sygehuse og dermed i fremtiden sender borgerne ud på længere ambulanceture i tilfælde af skut sygdom.

»Jeg har helt klart oplevet en generel forståelse for, at det er nødvendigt at samle specialerne på færre sygehuse for at give borgerne den bedst mulige behandling. Det er klart, at man meget lokalt har været optaget af, hvad ændringerne i sygehusstrukturen kom til at betyde for lige netop ens områder, men vi har langt fra oplevet de voldsomme protester,« siger Kristian Ebbensgaard.

Flere er positive
I Nordjylland har en gruppe borgere demonstreret foran regionens hovedkontor i Aalborg, men heller ikke her har vreden været massiv. Og reaktionerne i forbindelse med sygehusplanerne stemmer overens med resultatet af en Gallup-måling lavet for Berlingske Tidende over danskernes holdning til de små sygehuse.

Målingen viser, at antallet af danskere, der vil bevare de små sygehuse er faldet fra 75 procent til bare 40 procent siden 1994.

Blandt dem, der har skiftet holdning til de små sygehuse, er Grenaas tidligere borgmester Gert Schou (S), der tilbage i 2003 var blandt de hårdeste kritikere af beslutningen om at lukke det lokale sygehus. Vrede Grenaa-borgere samlede omkring 55.000 protest-underskrifter, de løb stafetløb til Amtsgården i Århus og demonstrerede foran Christiansborg. Men lige lidt hjalp det. Sygehuset blev reduceret med 80 pct. til 20 sengepladser og en skadestue.

I dag mener Gert Schou, at det var rigtigt at lukke Grenaa Sygehus.

»Det dur ikke, at man skal forbi et lille sygehus, og så sendes videre til et af de store, fordi det lille sygehus ikke har ekspertisen. Det giver en falsk tryghed. Så er det bedre, at vi har en lægebil, der kan nå hurtigt frem, så patienten hurtigt kan få en diagnose og blive kørt til specialisterne med det samme,« siger Gert Schou.

Ukendt konsekvens
Men hvad lukningen af et lokalt sygehus egentlig betyder, er der ingen der ved. Der er nemlig ikke foretaget egentlige systematiske undersøgelser af konsekvenserne ved at lukke de små sygehuse.

»Vi ved ikke, om der er nogen i lokalsamfundet, der ikke har fået den rette behandling, eller om kvaliteten af behandlingen på de store sygehuse er bedre. Det er et sort område, så vi ved faktisk ikke, om det er godt eller dårligt,« siger Kjeld Møller Petersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.