Børn fik mareridt og tics efter brug af medicin til skizofrene voksne

Lægemiddelstyrelsen indskærper nu, at læger skal være opmærksomme på risikoen for bivirkninger ved brug af et antipsykotisk lægemiddel til børn og unge. Det sker efter en stribe indberetninger, hvor der er mistanke om, at det har ført til bl.a. selvmordsadfærd, depression og voldsom vægtøgning.

Lægemiddelstyrelsen indskærper nu, at læger skal være opmærksomme på risikoen for bivirkninger ved brug af et antipsykotisk lægemiddel til børn og unge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann olesen

En række børn, nogle helt ned i fem-tiårsalderen, som lider af bl.a. autisme og ADHD, har oplevet voldsomme bivirkninger efter at have fået et antipsykotisk lægemiddel, der bruges for at lindre og bekæmpe en stribe lidelser.

Blandt de indrapporterede bivirkninger er selvmordsadfærd, angst, mareridt, depression, overspisning og voldsom vægtøgning.

En tiårig pige med ADHD tog 19 kg på, da hun fik lægemidlet. En pige på 11 år med inkontinens oplevede hårtab, depression og psykose, mens en dreng på fem år med ADHD og hjerneskade reagerede med »træthed, motorisk rigiditet, tics, overspisning og aggressiv opførsel«.

Det fremgår af en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, der nu løfter en advarende pegefinger over for læger, som udskriver det antipsykotiske lægemiddel, aripiprazol, til børn og unge. En udvikling, som også skaber bekymring i Landsforeningen Autisme.

»Vi ser børn ned til ni-tiårsalderen med autisme, som får disse præparater. Vi kender ikke konsekvenserne på lang sigt, og det er forfærdeligt, at nogen får alvorlige bivirkninger efter brug af en medicin, de måske ikke burde have haft,« siger formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup.

Foreningen mener således, at mange børn og unge med autisme i stedet for medicin burde få pædagogisk hjælp til at opbygge relationer og blive inkluderet i samfundet.

Ifølge opgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen er brugen af aripiprazol til patienter mellem fem og 19 år steget kraftigt gennem en årrække. I 2015 fik ca. 13-1400 børn og unge ordineret og indløste mindst én recept på præparatet.

Hovedparten var mellem 15 og 19 år, men ca. 300 var mellem ti og 14 år, og der blev også udskrevet recepter til ca. 50 børn mellem fem og ni år.

I alt er knap 5.000 børn og unge under 18 år blevet behandlet med aripiprazol i perioden fra 2005 til 2015.

Lægemidlet er godkendt til behandling af skizofreni hos voksne og unge fra 15 år samt til behandling af manier hos unge fra 13 år. Men kortlægningen af forbruget viser, at aripiprazol også i flere tilfælde bruges »off label« – det vil sige til formål, det ikke er godkendt til – i forbindelse med behandling af børn og unge med bl.a. Tourettes syndrom og OCD.

Det bruges også til børn og unge under den godkendte aldersgrænse, konstateres det.

Desuden fremgår det, at også børn med ASD – lidelser inden for autismespektret – behandles med aripiprazol, og at de kan udvikle alvorlige psykiatriske bivirkninger så som svære kroniske søvnproblemer, aggressiv adfærd og hallucinationer, fremhæver Lægemiddelstyrelsen.

I en orientering til landets læger beskriver styrelsen 19 bivirkningsindberetninger over flere år, hvor der er mistanke om, at alvorlige helbredsproblemer hos børn og unge kan være en følge af deres brug af det antipsykotiske lægemiddel.

Én indberetning vedrører en pige på 11 år med Tourettes syndrom og autisme, som oplevede bivirkninger i form af hallucinationer, tics, selvmordsadfærd, vægtøgning og akatisi (rastløshed, red.).

I en anden sag blev der indberettet bivirkninger som mydriasis – unaturlig udvidelse af pupillen – samt sløret og stift syn hos en syvårig dreng med Tourettes syndrom.

Sagerne får nu Lægemiddelstyrelsen til at opfordre lægerne til at være opmærksomme på disse alvorlige bivirkninger hos børn og unge i behandling med aripiprazol.

Blandt læger i børne- og ungdomspsykiatrien ser man med alvor på opfordringen. Ifølge formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Anne Marie Råberg Christensen, giver indberetningerne om mulige bivirkninger anledning til at være særligt opmærksom på disse symptomer i overvågningen af behandlingen.

Vurderingen er også, at der i forvejen er stor fokus på området, som er reguleret af retningslinjer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen. Risikoen for bivirkninger og sikkerheden ved brug af psykofarmaka til børn er desuden placeret højt på dagsordenen internt i de psykiatriske institutioner i regionerne.

Men i en række tilfælde er der ingen vej uden om at bruge præparaterne for at hjælpe svært forpinte børn.

»Vi følger mindste middels princip. Det vil sige, at medicinen kun bliver anvendt, når andre behandlingstiltag som f.eks. psykoterapi ikke er tilstrækkelige. Vi forsøger altså at begrænse brugen af psykofarmaka mest muligt, og i de tilfælde, hvor medicin anvendes, er det fordi det lægeligt vil være uforsvarligt ikke at tilbyde medicinsk behandling,« siger Anne Marie Råberg Christensen.

De nye oplysninger om brugen af et antipsykotisk lægemiddel vækker også opsigt på Christiansborg, hvor der er stor bevågenhed om brug af medicin til børn og unge.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har netop bebudet et indgreb mod det hastigt voksende forbrug af sovemedicin med melatonin til børn under 18 år med bl.a. ADHD.

Senere på måneden er der indkaldt til samråd i Sundhedsudvalget om medicinsk behandling af børn med ADHD, hvor der i dag er store regionale forskelle på, hvor mange børn der er i behandling.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener, at rapporterne om bivirkninger ved antipsykotisk medicin understreger, at man har en særlig forpligtigelse til at være »agtpågivende«, når det handler om medicinering af børn, og hvor der kan være en risiko for at skade deres videre udvikling.

Formanden for Sundhedsudvalget, Liselott Blixt  (DF), vurderer ligeledes, at der er brug for at have opmærksomhed omkring den stigende brug af medicin til børn.

»Problemet er, at medicinen ofte ikke er testet på børn, og at man ikke ved så meget om bivirkninger og konsekvenserne på længere sigt for børnene. Det kan være en nødvendig sidste udvej, men man bør også se mere på alternativer som pædagogiske virkemidler, kost, motion og lignende,« siger hun.