Børn af psykisk syge belastes af ansvar for far og mor

Børn, der vokser op i familier med en eller flere psykisk syge forældre, får ofte lagt alt for meget ansvar over på deres små skuldre. Derfor skal den gruppe børn have obligatorisk hjælp, mener Psykiatrifonden.

ARKIVFOTO. Børn af psykisk syge bliver belastede af for meget ansvar (Foto: Jeppe Carlsen/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Carlsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Morgenmaden skal gøres klar, opvasken tages, og så skal mor eller far hjælpes i bad og have medicin.

Sådan ser hverdagen ud for en del af de børn, der vokser op i en familie, hvor en eller flere forældre kæmper med en psykisk sygdom. Gruppen kaldes »young carers«, og ifølge Psykiatrifonden lider mange af børnene under for det store ansvar, der hviler på deres spinkle skuldre.

»Der er nogle børn, der får hjælp til at løfte ansvaret af netværket omkring dem, og så kan det sagtens fungere godt. Men vi er bekymrede for de børn, som løfter et stort ansvar, og som bruger meget tid og mange følelser på at håndtere en svær situation derhjemme, og som ikke har nogen til at støtte sig. Det kan være fordi, den psykiske sygdom er forbundet med skam eller hemmelighed, eller fordi de har så mange opgaver i hverdagen, at de ikke tager deres kammerater med hjem. Deres ansvar hæmmer deres naturlige udvikling,« fortæller Bjarke Malmstrøm Jensen, der er børne- og ungechef i Psykiatrifonden.

Det er svært at sige præcist, hvor mange børn der vokser op i familier som young carers. Men internationale undersøgelser peger ifølge Psykiatrifonden på, at næsten ti procent af alle børn vokser op i hjem hvor de løfter et stort ansvar, fordi mor eller far er fysisk eller psykisk syge. Selvom tallet er højt, er det ikke nemt at spotte de børn, det drejer sig om, forklarer Bjarke Malmstrøm Jensen.

»Nogle af de her børn kan godt komme til at fremstå meget kompetente med et højt omsorgsniveau. Nogle af dem kan blive læst som havende et stort overskud, mens andre er gode til at gemme sig og være usynlige, så de ikke bliver set af omgivelserne. Det kræver noget særligt at se de her børn,« siger han.

Psykiatrifondens børne- og ungechef peger på, at omgivelserne bør blive bekymrede, hvis barnets ansvarsfølelse går ud over dets generelle udvikling og trivsel, eller hvis barnet ikke føler, det har tid til lektier og venner på grund af de huslige pligter eller plejeopgaver. Og så er det vigtigt at skride ind, ellers kan barnet selv udvikle psykiske problemer, siger han.

»Mange af de her børn har mange bekymringer over, hvordan forældrene har det, når de kommer hjem. Det stresser børnene og kan gøre dem triste og angste. Hvis man går i den situation i mange år, har man en forøget risiko for at udvikle mistrivsel eller psykisk sygdom,« uddyber Bjarke Malmstrøm Jensen.

Psykiatrifonden foreslår, at man hjælper børnene ved ganske enkelt at indføre en lov, som giver myndighederne pligt til at hjælpe de udsatte familier. I Norge findes der allerede lovgivning på området, som medfører, at kommunen skal rykke ud og støtte børnene i familier, hvor en forælder får en psykisk eller psykiatrisk diagnose.

Samtidig opfordrer organisationen til, at skolelærere og pædagoger bliver uddannet til at spotte og hjælpe de børn, der har et særligt behov for hjælp. Og netop det har regeringen, Venstre, de Konservative og SF netop afsat penge til med forebyggelsespakken »Tidlig indsats - livslang effekt«.

280 millioner skal over fire år klæde forældre, pædagoger og andre voksne, der omgås børn, bedre på til at opdage, hvis små, udsatte børn mistrives.