Berlingske nuancerer: Bruger vi færre penge på syge danskere?

Sundhedsudgifterne stiger i Danmark, men bliver der brugt flere penge på hver patient?

 

BERLINGSKE NUANCERER

UNDER FOLKETINGSVALGET 2019 TAGER VI AFSÆT I DANSKERNES VIGTIGSTE POLITISKE EMNER OG NUANCERER DEBATTEN.

Debatten om travlhed og mangel på ressourcer på sygehusene har kørt i årevis, og den kører igen frem mod folketingsvalget 2019.

Nogle prominente læger har af de grunde sagt op på sygehusene, og senest har sundhedsfagligt personale stået bag underskriftindsamlingen »Sundhedsfaglige siger STOP«, der i skrivende stund har indsamlet 4.989 underskrifter.

Men bruger vi egentlig færre penge på syge danskere?

Lad os slå fast med det samme: Det er ikke forkert at sige, at sundhedsudgifterne stiger. Det anerkender folkene bag underskriftsindsamlingen også.

Men det er ikke det samme som, at der bruges flere penge på patienterne. Det gør en stor forskel, om udgifterne gøres op i mia. kr., kroner pr. indbygger eller i forhold til landets samlede økonomiske aktivitet. Eller i forhold til sygehusenes aktivitet.

Lad os først se på udgifterne i kroner. I 2017 blev der i Danmark brugt 182 mia. kr. på sundhed ifølge Danmarks Statistik. I 2009 blev der brugt 169 mia. kr, når vi korrigerer for inflation og måler i 2017-priser ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner. I 1995 blev der brugt 105 mia. kr. Beløbet inkluderer såvel drifts- som anlægsudgifter i både regioner og kommuner.

 

Der er tale om en klar stigning, men dog med tre undtagelser: 2010, 2011 og 2013. Her falder tallet. Det største fald i udgifterne var i 2011, hvor hele sundhedsbudgettet i regionerne og i kommunerne ikke blev brugt. Det skyldtes besparelser i kølvandet på budgetoverskridelser året før. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at landet som helhed brugte færre penge på sundhed det år.

Altså er de samlede sundhedsudgifter, målt i kroner, steget 74 procent på godt 20 år.

Men den enkelte dansker får ikke nødvendigvis bedre behandling, blot fordi der bruges flere ressourcer, alene fordi indbyggertallet også stiger.

Måler vi pr. indbygger, er der dog også en generel stigning i udgifterne, men stigningen er mindre, end vi så før. Sundhedsudgifterne pr. indbygger er steget 58 procent. Regnestykket: Ca. 32.000 kroner pr. indbygger i 2017 fra 20.000 kroner i 1995. Beregningerne er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ser vi alene på de senere år, for eksempel siden 2009, er væksten knap så stor, men også her er udgifterne højere i dag.

Lavere udgifter pr. patient på sygehusene

I de senere år er antallet af sygehuspatienter steget. Som rapporten »Flere ældre, nye behandlinger« fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd slår fast, skyldes det, at befolkningen lever længere, og at ældre mennesker udgør en større andel af befolkningen end tidligere, hvilket igen skyldes de store efterkrigsgenerationer, der er ved at ældes. Den udvikling er for alvor begyndt at tage fart de senere år.

Når udgifterne er steget, samtidig med at der er flere patienter, efterlader det spørgsmålet: Er udgifterne også steget, hvis man opgør udgifterne pr. patient?

Vi koncentrerer os her om regionerne, der står for langt størstedelen af sundhedsudgifterne. I 2017 blev der brugt ca. 110 mia. kr. på sundhed i regionerne. 83 mia. kr. bruges på regionernes sygehuse. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Beløbene er nettodriftsudgifter.

I udgifterne pr. patient i regionerne er der generelt en lille stigning på ca. fire procent fra 2009 til 2017. Men her er praksissektoren talt med. Ser vi alene på sygehusene, er der sket den modsatte udvikling. Her er udgiften pr. patient faldet fire procent i perioden. Fra 30.342 kroner i 2009 til 29.248 kroner i 2017, viser beregninger foretaget af Danske Regioner, der med regionernes pris- og løntal har fremskrevet beløbene til 2019-priser.

Ifølge disse tal får patienterne altså gennemsnitligt billigere behandling samlet set. På sin vis kan det siges at være en god ting, at flere patienter behandles for færre penge, men selvfølgelig ikke, hvis det går ud over kvaliteten.

Tallene alene kan ikke bruges til at konkludere, at færre ressourcer bruges direkte på patienterne. Det er blot et simpelt regnestykke, hvor de samlede udgifter divideres med antallet af patienter. En forklaring på de faldende udgifter pr. patient er, at flere patienter i dag ikke indlægges til behandling, men får ambulant behandling og dermed hurtigt er ude af døren igen. Desuden ligger patienterne ifølge Sundhedsdatastyrelsens nøgletal kortere tid i sengen, når de er indlagt, hvilket også sænker udgiften til den enkelte patient.

Til gengæld har den gennemsnitlige patient flere kontakter til sygehusene end tidligere, viser Sundhedsdatastyrelsens nøgletal.

Faldet i udgifter pr. patient er sket på trods af, at udgifterne til sygehusmedicin pr. patient er vokset 41 procent ifølge Danske Regioners tal. Medicinudgifterne fylder mere end tidligere – dog stadig kun 10 procent af udgifterne til en sygehuspatient. Men dermed er der relativt set en lavere andel af pengene tilbage, der kan bruges på andre ting – for eksempel på personale.

Udgifterne til personale er også vokset betydeligt siden 2009. Og det skyldes ikke bare højere lønninger. Antallet af sygeplejersker og særligt antallet af læger på sygehusene er vokset. Plejepersonale er der kommet mindre af, viser rapporten fra VIVE. Antallet af læger er fra 2010 til 2017 steget fra 10.824 til 16.614, opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede.

Ifølge Danske Regioners tal er der samlet set færre sygehusansatte pr. patient. Den opgørelse bør tages med et gran salt, fordi den ikke siger noget om, om der er tale om nyansatte.