Advokater om Peter Madsens beslutning: »I en domsmandssag foregår det typisk lidt mere afdæmpet«

Den drabstiltalte ubådskaptajn Peter Madsen har valgt, at så få mennesker som muligt skal afgøre hans skæbne, når retssagen mod ham går i gang.

Peter Madsen's ubåd UC3 Nautilus er i politiets varetægt og står bag hegn i Nordhavnen i København mandag den 11. september 2017.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Tirsdag eftermiddag oplyste hans forsvarsadvokat - Betina Hald Engmark - til nyhedsbureauet Ritzau, at Peter Madsen har valgt at vælge nævninger fra. Det er kutymen, at en retssag rejses som en nævningesag, hvis anklagemyndigheden går efter en dom på mere end fire års fængsel, men det er den tiltaltes ret at fravælge nævninger.

Dermed er det en juridisk dommer og to domsmænd, der skal afgøre sagen.

»Min klient har valgt at fravælge nævninger. Jeg har ikke yderligere kommentarer for nuværende,« lød det fra forsvareren i en sms.

Det vides ikke, hvorfor Peter Madsen valgt at vælge de seks nævninger fra.

Til BT fortæller to af Danmarks førende forsvarsadvokater - Mette Grith Stage og Michael Juul Eriksen - at man generelt som forsvarer gør sig nogle tanker forud for en retssag om, hvorvidt det skal være en nævningesag eller en domsmandssag.

Ifølge Mette Grith Stage kan der være nogle hensyn i visse sagstyper, der gør, at man som forsvarer kan anbefale sin klient at fravælge nævninge.

»Der, hvor det sædvanligvis kan være tilfældet, er der, hvor klienten af en eller anden grund gør et dårligt indtryk. Man må bare sige, at uanset om en person er skyldig eller ej, så er der bare nogle personer, som ikke har noget særligt vindende væsen, hvor man som forsvarer godt kan tænke, at 'han gør ikke noget specielt godt indtryk'. I sådan en situation kan jeg godt finde på at sige til min klient, at det ikke er en god idé, at der er så mange mennesker i retten til at afgøre hans sag,« siger hun og fortsætter:

»Den anden situation, hvor det kan komme på tale, er, hvis sagen i sig selv er af en meget grov karakter, og man kan være bange for, at folk er frastødt på forhånd. Det kan for eksempel være i sædelighedssager, hvor børn er blevet seksuelt misbrugt. Lige så snart man hører anklageskriftet, så væmmes de fleste. I sådan en sagstype kan der være en idé i, at man som forsvarer siger til sin klient, at den her sag ikke egner sig til, at der er mange mennesker, der skal se på den, og at man er bedre tjent med, at det er et lille forum.«

Det er Michael Juul Eriksen - der som sin advokatkollega udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag - enig i.

»Der kan være nogle overvejelser omkring, om man har en sag, der appellerer mest til nævninge, eller om man har en sag, der appellerer mest til juridiske dommere. Det kommer an på, om den ser bedst eller værst ud med de menneskelige briller eller med de juridiske briller,« siger han.

»Hvis jeg stod med en klient, hvor jeg følte, at vi stod med en dårlig juridisk sag, men hvor klienten var meget nem at holde af, så ville jeg nok vælge nævninge til, for så bliver det element mere dominerende,« tilføjer han.

Mette Grith Stage understreger dog, at det signal, man sender ved at fravælge nævningebehandling, ikke har noget at gøre med, om man er skyldig eller ej.

Samtidig forklarer hun, at en nævningesag typisk også er et meget større set-up end en domsmandssag.

»Når man står i en nævningesag, så kører det hele ofte på storskærm, så nævningene kan se, hvilke billeder der bliver vist, og en hel masse erklæringer bliver læst op. I en domsmandssag foregår det typisk lidt mere afdæmpet, og man kan godt få følelsen af, at alle de grimme og uhyggelige ting, der kommer frem, ikke bliver udbasuneret på helt samme måde, som det gør i en nævningesag. Hvis der er en helt masse væmmeligt, der skal vises, så kan man nogle gange godt have en interesse i, at det ikke bliver helt så eksponeret,« forklarer hun.

Michael Juul Eriksen forklarer, at det dog er svært at måle, om det reelt har nogen betydning, om man vælger nævninger fra eller ej.

»Forhåbentligt har det ikke den helt store betydning, men som forsvarer forsøger man altid at træffe det valg, der er taktisk bedst, og håber så, at det kan gavne ens klient,« siger han.

Peter Madsen er tiltalt for for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Anklagemyndigheden mener, at forbrydelsen var planlagt, og at motivet var seksuelt. Det sker med henvisning til 14 knivstik i Walls underliv.

Peter Madsen nægter sig skyldig i seksuelt overgreb og drab, men har erkendt at have parteret Kim Walls lig, efter at hun ifølge hans forklaring døde ved et uheld i ubåden.

Retssagen starter i Københavns Byret den 8. marts.