Advarsel om kraftig røg fra Studstrupværket ophæves

Bliver man dårlig efter at have indåndet røg fra større brand, opfordrer politiet til at søge læge.

Relevante myndigheder holder pressemøde om situationen på Studstrupværket i Aarhus fredag den 30. september 2022. Slukningsarbejdet giver kraftig røgudvikling som særligt udsatte borgere kan blive generet af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Borgere i Studstrup by kan igen gå udenfor, efter at røgen fra en brand i en silo på Studstrupværket er aftaget.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse sendt fredag eftermiddag.

Politiet opfordrer stadig folk til at holde sig orienterede, da situationen hurtigt kan ændre sig.

Tidligere fredag blev udsatte borgere i Løgten, Skødstrup, Studstrup, Skæring og Hjortshøj opfordret til at fjerne sig fra området. Opfordringen var henvendt til personer med for eksempel astma, KOL og hjerte-kar-sygdomme.

Der blev senere udsendt et varsel til borgerne om at holde sig indendørs og lukke døre og vinduer. Det er ophævet.

Siden 22. september har Østjyllands Brandvæsen forsøgt at nedkæmpe branden i siloen med træpiller.

Bliver man dårlig efter at have indåndet røg, for eksempel ved at have vanskeligheder med at trække vejret, skal man kontakte egen læge eller lægevagten, fremgår det af beredskabsmeddelelsen.

Der bor cirka 800 mennesker i Studstrup by.

/ritzau/