Årets forskerspire - mobbet og uegnet til gymnasiet

Emilie Maja Jeppesen blev mobbet i skolen og blev ramt af alvorlig stress, der gjorde hendes skolegang meget ustabil. I 9. klasse mente lærerne ikke, hun var egnet til gymnasiet. Men tre år senere hyldes Emilie som årets forskerspire.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Emilie Maja Jeppesen fra 3.g på Frederiksværk Gymnasium er netop blevet kåret til årets forskerspire for sit forskerprojekt om stress og unge. Men i folkeskolen blev hun ikke erklæret uddannelsesparat til gymnasiet, fordi hun gennem mange år havde lidt af angst og stress på rund af langvarig mobning.
Læs mere
Fold sammen

Det var en grå novemberdag og midt i 3.g´ernes psykologitime på Frederiksværk Gymnasium. Emilie Maja Jeppesen sad og arbejdede med et individuelt projekt om læring, da hun fandt ud af, at hun var blevet nomineret til årets forskerspire.

Hvad!?!

Først vantro. Så kram. Og endelig masser af glædestårer. Ringe til forældrene, der begge sad i møde, fortælle det til kammerater, lærere og rektor. Glæde, men stadig vantro.

Men den var god nok, og den 7. december kunne uddannelsesminister Søren Pind (V) overrække Emilie Maja Jeppesen prisen som den endelige vinder af årets forskerspire inden for samfundsvidenskab for projektet »Unge og stress«. Der var taler og klapsalver i festsalen på Københavns Universitet, men hverken ministeren eller de indbudte gæster fik historien bag projektet.

For Emilie Maja Jeppesen kender alt for godt til stress. Fra den første dag i børnehaveklassen til hun gik i 5. klasse, blev hun udsat for grov mobning. Hun blev angst og fik posttraumatisk stress, og hendes skolegang var et mareridt.

»Stress prægede mig meget i alle skoleårene. Jeg følte mig konstant utryg. Pigerne sendte ondskabsfulde sms´er til mig, drengene jagtede mig med en sav i sløjdtimerne. Jeg gemte mig på pigetoilettet, hvor jeg sad og græd. Min lærer sagde, at de andre bare lavede sjov med mig.«

»De sagde, det var min egen skyld«

 

Men Emilie syntes ikke, det var sjovt. Der var kaos inde i og omkring hende, og hun fik en grundlæggende mistillid til lærerne i de år. I lange perioder gik hun slet ikke i skole.

»Min mor ringede grædende til lærerne og sagde, at jeg ikke kunne gå i skole på grund af mobningen. Hun tryglede dem om at gøre noget. Men de sagde, det var min egen skyld. Da jeg skiftede skole, bebrejdede lærerne mig og mine forældre mobningen. Jeg gik helt ned på grund af det,« siger Emilie Maja Jeppesen, der oplyser, at der var flere børn i klassen, der blev mobbet.

Hun skiftede skole og skiftede skole og skiftede skole og skiftede skole.

Selv om hun ikke længere blev mobbet, sad stressramtes typiske reaktionsmønster i hende. Når en stressramt udsættes for belastninger, modstand eller trusler, er reaktionen ofte at tage kampen op eller flygte. Reaktionen betegnes »fight-flight«.

»Min skolegang fortsatte med at være meget ustabil, selv om jeg ikke blev mobbet mere. Men jeg var traumatiseret af mobningen, og jeg turde ikke længere stole på lærere. Jeg troede ikke på, de ville hjælpe mig.«
I 9. klasse var Emilie Maja Jeppesens store drøm at komme i gymnasiet. Men hun blev ikke erklæret uddannelsesparat.

Lærerne mente, at pigen med de mange skoleskift havde bedre af at blive et år mere på skolen. Det opfattede hun som endnu et tillidsbrud.

Emilie valgte at gå til optagelsesprøve på Frederiksværk Gymnasium. Dagen efter fik hun at vide, at hun var kommet ind.
For Emilie Maja Jeppesen blev gymnasiet en ny start. I dag går hun i 3.g, hendes karaktergennemsnit ligger omkring 10, og hun har med forskerprisen vundet 20.000 kroner til realisering af sit stressprojekt.

»Jeg ser ikke mig selv som et offer«

 

I gymnasiet fik Emilie tillid til lærerne tilbage. Hun fik en dansklærer, som med klasseledelse og omsorg, formåede at få det bedste frem i hende. Dansklæreren var også medvirkende til, at Emilie fik idéen til projektet om »unge og stress«.I vinderprojektet skitserer Emilie Maja Jeppesen, hvordan hun vil undersøge, om gymnasierne ved at arbejde målrettet med klasseledelse kan styrke elevernes trivsel og forebygge deres oplevelse af stress.

»Jeg vil gerne undersøge, om klasseledelse og mere omsorg fra lærerne kan skabe rammer, der mindsker stress, fordi eleverne føler sig trygge og kan være åbne om deres problemer. Jeg har selv oplevet, at det har hjulpet, at min dansklærer for eksempel starter hver time med at bede os om at lukke computerne, så hun kan få øjenkontakt med os og få en fornemmelse af, om vi har det godt,« fortæller Emilie Maja Jeppesen.

Emilie har ikke før gået åbent ud med sin historie om mobning, skoleskift, stress og manglende uddannelsesparathed. Hun har ikke ønsket at gøre sig selv til offer.

»Jeg har holdt det privat og har kun fortalt om det, hvis folk spurgte mig direkte. På trods af det, jeg har været ude for, ser jeg ikke mig selv som et offer. Jeg vil hellere have, at folk tænker, at jeg har rejst mig, og at jeg klarer mig godt i dag. Jeg føler mig lettet, for jeg kunne sagtens være endt et helt andet sted.«