Med sit lange hår og skæg og et afslappet flower-powerdress ligner skotske Bruce mest af alt en gammel, efterladt hippie. 

Læs også: Tag på ferie og kom hjem i topform

En gammel hippie ér han, men ikke efterladt.
- Jeg var lige hjemme hos familien i 10 uger. Det sneede og var hamrende koldt. Det var sgu ikke sjovt. Nu er jeg tilbage i varmen på stranden. Kunne du tænke dig en joint? Jeg kender jo godt Christiania, smiler han med et glimt i øjet.

Nu tilbringer Bruce mere tid i baren Cordon Bleu end på stranden. Han har boet fast her i Correlejo i over 12 år. Der er i det hele taget et kraftigt anstrøg af gamle hippier og surfere med vejrbidte rynkefjæs og strithår i det gamle centrum af Correlejo.

Promenaden mod bystrandene og havnen er pakket med et stort udbud af glimrende restauranter og hyggelige barer. Mojito Bar, Los Percaditos, Agua og Cordon Bleu er gode steder til en drink og snacks med udsigt.

Det barske landskab

Fuerteventura er den mest barske af De kanariske Øer. Store bjergkæder strækker sig ned over den over 100 km lange ø. De er mere imponerende end frodige.

Bjergene er lige akkurat for lave til at give nedbør, og landbruget synes at være gået i stå for mange år siden. Men i de store turistområder er det tydeligt at se, hvad en smule vand kan gøre for det grønne.

Turistbyer som Correlejo og Jandia helt mod syd har lidt lokalmiljø. De største lokale byer er hovedbyen Puerto del Rosario og Gran Tarajal noget længere mod syd. Rosario har rettet op på sit tidligere ry som et råt tilholdssted for fremmedlegionen.

Legionærerne er forlængst væk, og Rosario har fået gågade, havnepromenade med en fin bystrand og så et stort indkøbscenter.

Alle øens busruter går via Puerto del Rosario. Den andenstørre by er havnebyen Gran Tarajal nær sports- og welnesscentret Las Playitas. Den var en positiv overraskelse at besøge.

Tarajal har en flot, bred bystrand og en strandpromenade med mange glimrende restauranter. Inde bag ved er der et afslappet lokalt miljø med en række helt nye farverige gavlmalerier. Leder du efter socialt samvær, er Las Playitas nok ikke lige stedet at søge hen. Men det er derimod et glimrende tilbud til alle, der vil have strammet op på konditionen eller dyrke sport på et højt niveau. Der er endda også en golfbane.

Terrænet omkring centret er præget af løbestier og offroadcykelruter. Ude på Fuerteventura møder man konstant cykelryttere fra Playitas i det sidste nye antræk, enten på de glimrende asfaltveje eller som små støvskyer op og ned ad stejle bakker. 

25 km strand

Mod syd snævrer Fuerteventura ind og bliver til området Jandia. Det er adskilt fra den øvrige del af øen med store sanddyner.

På grænsen ligger den frodige Oasis Park med masser af tilbud til mange timers ophold i en kombination af en zoologisk og botanisk have. Jeg blev imponeret af et show med med ørne, gribbe og ugler i fri flugt. Mod læsiden begynder den lækreste lyse sandstrand.

Efter 25 km når den havnebyen Morro Jable helt mod syd med færger fra Armas og store katamaraner fra Fred. Olsen Line til Las Palmas kun et par timers sejlads væk.

Fra hovedvejen er der et utal af sideveje ned til havet med få hoteller og specielle træningsskoler for især surfing og kiteboarding (surfing med dragetræk).

Det største område på vejen mod syd er Costa Calma. Der er ikke noget egentligt centrum i Costa Calma; man tager pejling efter sit lokale shoppingcenter.

Mange veje fører ned til den gode strand, men der er ingen strandpromenade. Det er der til gengæld længst mod syd i selve Jandia. Her er der anlagt en kombineret motionssti og promenade på fem km længde. Det sidste stykke mod syd og havnebyen Morro Jable har den tæt kontakt til den kridhvide sandstrand og det store Atlanterhav.

Strandbarerne afløses af gode fiskerestauranter ind mod den gamle bydel. Restauranterne Clavio, Avda. del Mar og La Laja har en fremragende udsigt og serverer mad til rimelige priser. 11 til 19 Euro med hvidvin per person. Og husk venligst, at fisk også fås uden ben.

Langs shoppinggaden i Jandia og i shoppingcentret Cosmo er der udmærkede tyskprægede barer. Men som i de engelske pubs mod nord i Correlejo bruger de voksne drenge på over 100 kg megen tid på at se fodbold på så mange TV-skærme som muligt.

I Jandia fandt jeg Oasis Bar med nydelig indretning, fin service, god musik og intet TV.

Ubåde og plastikkirurgi

Som knægt sad jeg og tæskede mit skoleatlas igennem. I dag er det afløst af Google Earth. En prik i ødemarken vækkede min nysgerrighed. Det måtte Apollos supervisor Sara sande, da hun tilbød at køre mig om til den anden side af bjergkæden på Jandia. En grusvej fører op gennem et bjergpas med en fremragende udsigt ned over den imponerende, men lumske, Cofete-strand og flækken af samme navn.

Bag ved kan man lige ane målet for vores tur. Den mystiske Villa Winter står helt isoleret med sit tårn under Fuerteventuras højeste bjerg på 807 m.

Ifølge myten lagde tyske ubåde til her under Anden Verdenskrig. Nogle mener sågar, at der var en underjordisk base i lavatunnelerne under villaen.

Ingeniøren Gustav Winter var en betydningsfuld mand i området, altid iført solbriller og med en stor sort hund ved sin side.

Han arbejdede for både Det tredie Rige og den spanske diktator Franco. Et hårdnakket rygtet vil vide, at naziledere kom hertil ved slutningen af krigen for at få ændret deres udseende. Nogle kom via den nu nedlagte lufthavn helt mod syd.

Cofete på vejen til Villa Winter er ikke nogen by, men en samling primitive huse. Forunderligt nok har flækken en lille festplads og en enkel snackrestaurant.

Villa Winter lever fuldstændigt op til sit ry som et skummelt sted. Selv ikke et par palmer i gårdhaven eller et primitivt museum kan ændre på de lukkede døre og kælderen med de mange uåbnede rum.

Udenfor understreger en gammel mine-tipvogn fra Krupp det mystiske ved Villa Winter. Opsynsmanden Pedro er meget venlig, men fortæller kun lidt. Med en sigende bevægelse lyner han munden til.

Læs også: Ferie i løbesko - og bikini