Skiløb på Sveriges ukendte pister

Sveriges tredjestørste faldhøjde betyder lange og pænt stejle pister i det naturskønne område midt i Sverige. Her venter skønt familie-skiløb og fredelige nætter i et skiområde, de færreste danskere kender.

Lofsdalen er et meget børnevenligt område, her kører børnene på skiskole gennem den farvede tunnel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lofsdalen

Det bliver ikke på denne skiferie, du skal diskutere med din 17-årige, hvornår han skal vende hjem fra byen, for når pizzahuset lukker ved 21-tiden, sker der sådan set ikke mere den dag.

Læs også: 5 vilde snowparks i Østrig

Til gengæld vil alle teenagedrenge elske at køre på snescooter ud i den hvide verden, tage freestylekursus eller tackle de ganske krævende sorte pukkelpister.
Lofsdalen har overraskende meget i puljen, og det er lige fra lege-ski-kurser for de helt små, til bowlingbanen på dage, hvor vejret ikke måtte arte sig.

»Det er bare den fedeste Funpark – der er ligesom almindelige pister ude i siderne, hvor forældre kan løbe, eller hvor man lige får pusten, hvis det bliver for svært. Og så er der alle disse her sjove hop og bump og snirkler og baner inde på midten,« fortæller datteren glad med sine røde friskluftskinder, sit seje board og viltre hårtotter, der stikker frem under hjelmen.

Pisten, der har vundet hendes hjerte, hedder Natur Funparken og er fantastisk for alle, der synes, at skipister, også de sjove, er skønnest naturel. Helt uden ramper, havenisser og malede krydsfinerfigurer. Og selv om der – bevares – er farver og underholdning på, ovre ved den lille børnebakke i begynder feltet, og masser af sejt grej i den anden Funpark for freestylere og vovehalse, så er den smukke Naturfunpark ned gennem nåleskoven typisk for Lofsdalen.

Her kommer naturen i første række. Og den fås ikke meget flottere end langt herude i vildmarken, hvor den ganske lille by ved Lofssøen er blevet hjertet i et storartet skisportsterræn.

Her er hyggeligt, simpelt hen. Afslappet, fredeligt med masser af godt skiløb og hytter i alle klasser. Ganske vist sker der ikke en snus om aftenen, udover super aften skiløb på Europas længste oplyste piste. Og så er der lidt sjov for ungerne, der med god vilje kan siges at række lidt ind på aftenen, en enkelt gang om ugen.

Men pyt også med det, for der er så meget godt skiløb, og andre friluftsfristelser, at man efter en god middag og en gang planlægning af næste skidag, dejser omkuld i dynerne alligevel.
Området er opstået ved vejr- og skigudernes overenskomst, som ét enkelt bjerg, der stikker sin nøgne top op over trægrænsen i 1.123 meters højde. Og rundhåndet breder adskillige pister ud, omkring hele dette højdedrag, og lidt ud til siderne. 9 lifter med 25 nedfarter i alt, og der er både lange skønne grønne, udfordrende sorte og alt det indimellem.

Allerøverst i terrænet skylder man sig selv at stoppe et øjeblik, når man er hoppet af liften. Vinden piber dig om ørerne, for her er fuldkommen åbent. Herfra er der betagende udsigt, så langt øjet rækker, over Midtsverige, når landet er allersmukkest med sin snehvide natur.

Det er derude på vidderne, i horisonten, at de virkelig veltrænede lægger rigtig mange langrendskilometer bag sig, og drengerøvene m/k får adrenalin-speedede sommerfugle i maven af at fræse store pudderskyer op, på snescooter. Det er en sport, eller leg, som man går varmt ind for deroppe, på linje med bæltekøretøjer og hundeslæde. Underholdning i sig selv, eller som transport til isfiskeri eller indtagelse af nybagte vafler med flødeskum, ude i området.

Alt det praktiske med udlejning, liftkort, skiskole, varmestue osv. er samlet på ét sted, hvor der også er et fint lille børneområde og en begynderlift.
Herfra afgår også »sofaen«, som den effektive og børnevenlige 6-personers stolelift kaldes. Den sikrer en jævn fodring af den brede og lange grøn-blå luksus pist nr. 8, og har så stor kapacitet, at der sjældent er kø. Det er for resten ikke rigtig nogen steder. Og selv om der er helt optaget i varmestuen ved svenskernes frokosttid, er der altid luft at finde et sted ude i skiområdet.

Omkring Expressen, som sofaliften hedder, findes boulevard-pisterne med det fede og nemme skiløb, og mange kommer ikke længere. Men fortsæt ufortrødent helt op til toppen, til de skønne røde og lidt sorte pister, der er fordelt ned over vidderne deroppe. På en klar dag er det fortryllende smukt.

Det bedste tip er at starte dagen tidligt og via toppen stikke ud til den anden ende af området, til pisterne Bergsvängen og Tvären. Det giver en tur på næsten tre kilometers skønhed, uden liftkørsel. Og så har man det hele mere eller mindre for sig selv og kan tage tilbage til restauranterne først på eftermiddagen, når alle de andre har fået tanket op.

Selv i skoleferien er liftkøerne til at overse i Lofsdalen, for kapaciteten er flot og antallet af værelserne overstiger ikke, hvad terrænet rummer.
Det kan dog på kolde dage, når man stopper for varm kakao i caféen for foden af »Loffebakken«, føles som om, at man er dumpet ned midt i en giga-børnehave, Caféen fungerer nemlig også som varmestue, en rigtig pæn en af slagsen, hvor man må have madpakke og thermo med.

Madpakkefrit er der i restaurant Hovärken ved Express-liften. Her har de for øvrigt en udmærket Pasta Bolognaise, ligesom de satser på lidt hyggeligt afterski, sidst på eftermiddagen.

En rejse til renernes rige
»Tjockkkk«. Lassoen flyver 20 meter gennem frostluften, sejler ned over min søns krop, mens han flygter i løb, det bedste han kan. Rebet strammer til om benene. Han er ubarmhjertigt låst fast.
Den vejrbidte ældre samer kniber alvorligt øjnene sammen, mens han afventende betragter sit bytte. Og indkasserer et imponeret »Sejt, mand. Det vil jeg også lære.«

Men præcisionskast af den kaliber er ikke noget, men indstuderer på en halv time, skønt drengen moser på med at vikle reb op og kaste bundtet af sted på én gang.
Glenn Rensberg er same af blodet og født med en lasso i hånden. Han indfanger sine rener, som hans forfædre har gjort det i tusinder af år. Og imponerer de unger, der finder vej til hans gård, 20 km fra skisportsområdet Lofsdalen, her i Midtsverige.

Netop nu har Glenn 30 dyr i indhegningen. En brøkdel af hans flok, for resten klarer vinteren derude på vidderne. De dyr, vi får lov at nærme os i dag, er i tilvænning som slæderener. Dels for at familien kan tjene lidt ekstra, for samerlivet er langtfra lukrativt. Men også ud fra et inderligt ønske, om at give os skigæster et ganske lille indblik i samerkulturen.
Trods næsten 20 knagende minusgrader rensdyrets pels varm og dejlig, da jeg begraver fingrene i det tykke stridhårede lag. Men det er vel også nødvendigt, hvis man skal trampe Sverige igennem på den brede led og spise lav i de strengeste isvintre.

Det er en oplevelse, at være på klos hold af et rensdyr for allerførste gang. Man bliver nysgerrig, vil gerne vide mere om renerne og samerne. Og Glenn fortæller gerne.
Samerkulturen er urgammel her i Sverige. Flokke vandrede hertil fra Rusland for tusinder af år siden som nomader, der slog telt op, hvor vejr og foderforhold bragte dem hen. 

I dag er samerne fastboende, så børnene kan gå i skole, sideløbende med at de lærer samisk i familien og får kulturen i vuggegave. Glenns tre børn har hver sin lille flok. Det er en meget højtidelig dag, når et barn får sine første rener og sit eget øremærke, der tegnes som en variant af forældrenes, og godkendes i samernes register. Dog ikke den yngste søn, der altid arver sin farfars mærke.
Glenns mange hundrede rener vandrer langt omkring efter føde, og han følger dem for at holde øje med syge dyr og rovdyrangreb, der er en evig trussel. Staten giver en tredjedel af det mistede dyrs værdi til samerne, der til gengæld ikke må jage rovdyrene for at beskytte deres flok.

Det er, som man kan tænke, en debat, der aldrig får ende, Samerne mister ca. tusind rener om året til ulve, losser, jærve og bjørne. Og kongeørne sågar, der sætter deres gigantiske kløer i dyret. Så Glenn følger flokken på snescooter og ski. Lassoen har han over armen og et par skarpe knive i skindskeder på siden af bukserne. Det er ingen nem tjans, men det er i pagt med hans rødder og Guds fri natur.
Han kunne ikke tænke sig det anderledes, og hans store håb er, at børnene vil tage over, når tiden kommer. Og alt tyder på, at heller ikke de kunne tænke sig andet.

Ude ved selve skisportsområdet arrangeres små slædeture et par gange om ugen, men kan I rive en halv dag ud af ski-kalenderen, er det en fantastisk rejse til en anden kultur, at besøge Glenn Rensberg på gården i Sörvattnet, en halv times tid fra Lofsdalen. Her får du meget mere at vide om renerne og samerlivet, og der er masser af rener at hilse på, for flere af dem er vænnede til mennesker og vil gerne spise lav af hånden, hvis man er lidt tålmodig. Der er længere slædeture at prøve, og I kan også købe gevirer med. Og renkød til steaks hjemme i hytten. Sidstnævnte kunne jeg dog ikke få over mit hjerte.

Sådan kan du bo
I Lofsdalen kan du holde »Bo billigt ferie«, eller gå i den anden grøft til en lækker »Bo bedre ferie« i nogle af Sveriges lækreste bjælkehytter. De koster, det gør de altså. Men så bliver selve opholdet også til forkælelse i sig selv.
Her er et par tip. Men der er meget mere, så check udbuddet grundigt, med et pistekort ved siden af, før I beslutter. For der er store forskelle.

Når det skal være nemt med ungerne 
Hytterne på tæt hold af børne-skiskolen og begynder-liften hedder Fjällterrasserne. Det er praktiske lejligheder, og genialt at bo midt i det hele, når man har de mindste unger eller et begynderbarn med. Et minimum af slæberi med grejet, og mulighed for en middagslur med de mindste, er altafgørende for succesen!

Når du bare vil stå på ski 
Hvis du holder på, at den dybere mening med begrebet ferie, er fravær af indkøb, madlavning og opvask, så indloger Jer på Fjällhotellet med halvpension. De nybyggede fløje »Elgen« og »Renen« har praktiske store værelser og lille ekstrarum med køjesenge. Der er også thekøkken. Husene ligger et stykke fra hotellets hovedbygning, så det er på med støvler og jakker for at komme over til måltiderne. Det er man til gengæld dejlig fri for hvis man bor inde på selve hotellet, hvor flere værelser også er rigtig pænt istandsat.
 
Når børnene er blevet sikre på ski
Lofsfoten Stugby ligger ude på siden af bjerget i et glimrende område med brede og ganske lange pister. Det er et populært sted at bo for familier, der ynder at lukke børnene ud efter morgenmaden, så de kan løbe kræfter af sig på pist nr. 6, indtil forældrene har fået tømt kaffekopperne, og gør børnene selskab. Der er ikke så mange hytter herovre, så vær tidligt ude.

Når du vil have fred og ro
Der er kik til snepudrede graner gennem sprossede ruder, heroppe på fjeldsiden, en smule for sig selv, i fred for alt tumulten. Panoramahytterne er helt nye, bygget i klassisk stil af smukt tømmer, sten og andre naturmaterialer. Det er rustik kvalitet, endda med egen sauna. De her hytter er et super valg, hvis I er til langrend, for sporene går lige forbi. Der er 900 m sti til slalombakkerne, og en ny pist er på vej, denne vinter, så man kommer tættere på terrænet.

Læs også: Børnefamilier vælger skiferie i Skandinavien