Seks gode grunde til at besøge London i 2016

Den britiske hovedstad lokker med Dronning Elizabeths 90 års fødselsdag, ny Harry Potter-teaterforestilling og stor Rolling Stones-udstilling.

Foto: Sgt Ross Tilly. Der er pompt og pragt over den britiske dronning, når hun rykker ud, som her ved et kinesisk statsbesøg. I april fylder hun 90 år, og det bliver fejret i månedsvis i London.
Læs mere
Fold sammen

Der er altid en god grund til at tage til London, synes danskerne at tænke.

I hvert fald topper den britiske hovedstad år efter år listen over danskernes foretrukne storbyrejsemål. Her er altid masser at opleve: museer og musicals, shopping og stemning.

Og næste år er der ekstra gode grunde til at besøge London

KUNST: Næppe er nytårsfyrværkeriet slukket, før byen atter oplyses.. Nu under »Lumiere London«, hvor der blændes op for lyskunst på en række af byens bygninger og pladser. Især i West End og King's Cross.
I sidstnævnte bydel med den victorianske arkitektur, som de to stationer Kings Cross og St. Pancras International repræsenterer på bedste vis.
Området mellem de to stationer er for nylig renoveret og har nu store åbne offentlige pladser, som Granary Square med restauranter, forretninger og Central St Martins University of the Arts. Her er der under »Lumiere London« også oplyste fontæner.

Fold sammen
Læs mere

Lumiere London 14.-17. januar.
visitlondon.com/lumiere

MUSICAL: Det er ingen aprilsnar, når Andrew Lloyd Webbers roste musical »Sunset Boulevard« dukker op igen i London, dog for en begrænset periode. Musicalen fra 1993 er baseret på filmen med samme titel fra 1950. Den handler om den falmede stumfilmskuespiller Norma Desmond, spillet af den amerikanske skuespillerinde Glenn Close, som dermed får sin West End-debut.  Norma lever i fortiden i sin store ville på Sunset Boulevard, indtil en ung manuskriptforfatter krydser hendes vej, og hun ser en mulighed for et comeback.
Musicalen sættes op i London Coliseum, som er et de største teater- og operahuse midt i byens teaterdistrikt, Covent Garden.

Fold sammen
Læs mere

Sunset Boulevard 1. april-7-maj.
visitlondon.com

UDSTILLING: For stonesfans er det ultimativt, for andre, som bare godt kan lide The Roling Stones, er det i kategori »must see,« når den første internationale udstilling om den britiske rockgruppe åbner i Staatchi Gallery på Kings Road.
Udstillingen »Exhibitionism« vil brede sig over to etager, og den er opdelt i ni temaer omfattende 500 forskellige originale stones-effekter. Med film og interaktiv teknologi er man med backstage i omklædningsrummet med kostumer, instrumenter og personlige dagbøger. Med plakater og pladecovers vises bandets halvtres år lange historie.
The Rolling Stones har om nogle været med til at skabe populær kultur, og udstillingen vil også fortælle om den række af designere, musikere, skribenter og kunstnere, som bandet har arbejdet sammen med.

Fold sammen
Læs mere

Exhibitionism 5. april-4. september
saatchigallery.com

FØDSELSDAG: Når den britiske dronning Elizabeth fylder 90 år den 21. april, fejres hun ikke kun en dag, men med en række arrangementer sommeren over med udstillinger, parader og begivenheder.
Et af dem foregår på privat område på Windsor Castle i maj, hvor der fire aftener opføres en halvanden time lang forestilling, med tusinder af medvirkende fra hele Storbritannien, både skuespillere, bands og dansere, plus 500 heste. Forestillingen fortæller historien om Elizabeths liv og tilværelse gennem anden verdenskrig, hendes ægteskab, kroning og mere end 60 år som regent.
Forestillingen vil hver aften overværes af medlemmer af den kongelige familie, og den sidste aften af fødselaren selv.

Foto: POOL. Fold sammen
Læs mere

The Queen’s 90th Birthday Celebration 12.-15- maj
hmq90.co.uk

KUNSTMUSEUM: Tate Modern åbner i ny version med 60 pct. mere plads til udstilling.
En ny bygning i ti etager er tilføjet bag den originale gamle kraftværk ned til Themsen, som har været rammen om kunstmuseet siden 2000. Museet, som har gratis adgang, står højt på turisternes besøgslister.
Med den nye bygning bliver der ikke kun flere udstillingslokaler, men også plads til at »mødes, lære og kreere«, som Tate selv udtrykker det.

Fold sammen
Læs mere

The New Tate Modern åbner 17. juni
tate.org.uk

TEATER: Historien om Harry Potter sluttede ikke i juli 2007, da syvende og sidste bind i romanserien om hele troldmandsuniverset udkom. Bøgerne blev til film, filmkulisserne til turistattraktion og J. K. Rowling kunne ikke lade være med at skrive en lille fortælling om, hvad der senere hændte Harry Potter.
Den historie bliver nu den første teaterforestilling. »Harry Potter and the Cursed Child« er i to dele, og første del har forpremiere-forestillinger fra sidst i maj og verdenspremiere i juni i Palace Theatre.
Handlingen foregår 19 år efter Harry Potters endelige opgør med Voldemort og de onde kræfter. Nu er Harry en overbebyrdet ansat i Ministry of Magic, gift og far til tre børn i skolealderen - hvor den yngste søn, Albus, kæmper med den dramatiske familiehistorie, som følger både ham og familien.

Fold sammen
Læs mere

Harry Potter and the Cursed Child 7. juni til 30. april 2017
harrypottertheplay.com