Øhop i den svenske skærgård

Det salte vand i Bohuslän nord for Göteborg er et paradis for padlere. Tag med på kajakeventyr i den svenske skærgård.

Skærgården fra sin bedste side. Her Gullmarn, som er Sveriges største fjord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joakim Hermanson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En kæmpe granitblok stikker op i spejlet af vand. Midt på den ligger en lysning, en lejr.

Læs også: Fodrejse til dit indre

Hele dagen har vi zigzagget mellem øer og gennem smalle stræder i den vestsvenske skærgård, så nu presses de sidste hestekræfter ud af armene, og kajakken glider stille gennem en lagune mod den af Sveriges 150.000 øer, der i aften skal lægge ø til lejr og dermed dagens endestation.

Vi kørte fra København i morges, fire timer senere stod vi i Bohuslän. Nærmere bestemt i byen Uddevalla små 100 kilometer nord for Göteborg. Uden kajakker eller grej til at overleve i naturen havde vi allieret os med Upplevelsebolaget; naturfolkets pendant til festabernes Systembolaget. Det er startet af Joakim Hermanson - Jocke blandt venner - som har tilbragt flere dage end han mindes, men færre end han kunne ønske, i sin kajak i den svenske skærgård. Han om nogen ved, hvad der er brug for, når to voksne skal på kajaktur i en forlænget weekend. Hver havkajak rummer 150 liter, så vi kan sejle med dobbelt så meget, som vi kan bære. Udover tøj, mad og telt levner de store rum plads til en boks med tre liter rødvin, så aftenbålet kan få lidt x-factor. Herfra går det stærkt. Kortet sættes fast foran på kajakken, pagajen ryger i vandet og »Hey då« lyder fra bredden. Med fuld oppakning burde vi ligge som to supertankere i vandet, men armene får ubesværet kajakken til at glide ud i skærgården.

Det var i morges, og nu er batterierne i de selvsamme arme ved at være brugt efter godt 15 kilometers roning. Lydløst skærer kajakken sig gennem det lave grønne vand. Det er næsten som øhopping i det græske middelhav. Men pludselig dukker to hoveder op ved siden af kajakken, og får tankerne tilbage til Skandinavien. To nysgerrige sæler skal lige se, hvad jeg er for en nød. De stirrer længe, og de store mørke øjne er intense. Men så et hurtigt klask med lufferne mod vandet, og de går igen på jagt efter skærgårdens fisk.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor flere og flere danskere får lyst til at prøve kræfter med havkajakken. Dansk Kano og Kajak Forbund har på de sidste fire år oplevet en stigning på mere end 50 procent i medlemstallet. De har nu 4.500 registrerede medlemmer inden for havkajak, mens det anslås, at over 50.000 danskere vender kajakken i fritiden. Nye kajakklubber skyder op omkring de danske strande, bugter og bælter, men når det kommer til store oplevelser i den lille flyder, så er skærgården som sendt fra havet.

Inde på bredden kommer teltet hurtigt ud af kajakken og op under et par birketræer. Kaffen koger på trangia-blusset. Vi smed en fiskesnøre ud efter kajakken og fangede to ørreder, lige før vi fandt den perfekte ø. De får en gang salt, peber og kunstig citron, før de ryger på panden som aftensmad. Hellere det end den Jakabov, vi har med som nødration. Efter aftensmaden står den på opdagelse af vores ø. Armene får et velfortjent hvil og benene bruges til at bestige granitblokken. På toppen kan vi se hele områdets kanaler, øer og skove. De blå stræder med klart vand. Næste dags rute bliver diskuteret, mens sommersolen sænker sig. I øens vandkant står en hjort og troner. Den er enten kommet over med vinterisen eller har taget svømmeturen.

Tilbage i lejren kommer rødvinen frem, og bålet luner de møre kinder. Lige før sengetid begynder gøgen på en af de andre øer. Kuk-kuk. Kuk-kuk, lyder det over hele sundet, og granitskrænterne sender lyden frem og tilbage. Gøgen fortsætter og får lov til at lulle os i søvn.

Vi har valgt at gøre brug af vores telt og allemandsretten på en selvguidet tur. Alt er tilladt, medmindre det er forbudt. Når vi nu ikke er i USA, hvor der er et forbud eller påbud hver anden meter, så giver allemandsretten og nysgerrigheden ret frie tøjler i naturen. Så længe du tager alt skrald med dig, så er naturen din legeplads. Derfor bliver vi kun forstyrret om morgenen af et par canadiske gæs, som morgenkysser uden for teltet.

Efter et par pandebrød og lidt suppe begynder himlen at åbne sig. Vi pakker hurtigt alt ned i kajakkerne og skubber fra land. Når det regner, er kajakken det bedste sted at være. Med en regnjakke og et slør over hullet, hvor vi sidder, er man helt tør. Samtidig er alle tingene pakket ned, så det er bare om at nyde naturens lune. Vinden sænker sig ofte, når det regner, så en heftig i skylle på en stille vandoverflade får de to verdener til at smelte sammen. Det virker som om, vandet kommer to steder fra, og du flyder tør rundt i herligheden.

Heldigvis var det kun en sommerskylle, og solen brænder gennem skyerne lidt efter. Det er nu bedst at udforske vejen ud mod den ydre skærgård i godt vejr. Men lidt regn kan ikke slå os ud, når Skagerrak lokker med en uendelig horisont og ubeboede øgrupper.
Hverken indre eller ydre skærgård behøver dog at være med telt, oppustelige liggeunderlag og trangiakøkken. Hvis det godt må være natur om dagen, men mere civiliseret om aftenen, er der mulighed for at bo på pensionater over alt i Bohuslän.

På Väderøerne knap ti kilometer ude i Skagerrak ligger et lille værtshus med god mad, sauna og bløde senge. Du får et lift derud, og kan derfra selv cruise rundt i labyrinten af små øer, mens du slikker sol. Om aftenen kan du så sætte tænderne i hummer, rejer, østers og ørred. Alt sammen fanget for enden af badebroen.
Ved Slussen i den indre skærgård på øen Orust findes et lille pensionat med tre-retters menu og live musik om aftenen. Når det sidste ekstranummer er færdigt, kan du lægge dig i nyvaskede lagner og lade op til endnu en dag blandt bølgeskvulp, grønne øer og kolosser i granit. Vi slår dog teltet op igen, og nyder naturens melodi i vandkanten.

Den sidste dag er vinden taget til. Indtil nu har vi ligget i læ af den store ø Orust, og nydt godt af den indre skærgårds rolige vande i virvaret af øer. Nu nærmer den ydre skærgård sig, og den blæst og bølger, som følger med.
Ikke alle er lige glade for en kajak i sidelæns tango med brændingen, så vi sniger os frem i læ af de små øer. Vi har stadig slør over hullet, så skvulpene ikke langsomt fylder kajakken med vand. Hvis vi vælter, skal vi derfor først hive sløret af, og så skubbe os ud. Det lyder svært, men der er stort set aldrig ulykker med havkajak. Derfor kræves der intet bevis eller erfaring, før man drager til søs. Har man aldrig prøvet en tur i havkajak før, kan man selvfølgelig få et lynkursus på lavt vand. Men den indre skærgård ligger i læ for Skageraks bølger, og alle kan lære teknikken hen ad vejen på spejlblank vand uden fare for en ufrivillig dukkert.

Dagens skvulp og vind er dog lige barsk nok, og vi må søge ly i en lille bådehavn. Det gælder om at lytte til kroppen, så man ikke tvinger sig ud i ubehagelige situationer, når man prøver at presse en fast rute igennem. Vi er på tredjedagen, og armene er trætte, så vi ringer til Jocke. Han kommer og henter os og kajakkerne, så vi kan komme tilbage til den virkelige verden.

Der findes meget få skærgårde i verden, og fraregner man de barske miljøer i blandt andet Canada og Chile ender man faktisk blandt Skandinaviens skær, holme og øer. Finske Ålands mange øer og den stockholmske skærgård er betagende i solnedgangen, men Østersøen savner livet fra den frodige Golfstrøm. I Bohuslän har det salte vand omkring femten gange så meget liv som Østersøen, og Kosterhavet tæt på den norske grænse er Sveriges eneste maritime nationalpark. Her er både hummere i hobetal og østers, som den franske mesterkok Paul Bocuse kalder for verdens bedste. Derfor er skærgården i Vestsverige unik på verdensplan og et must for alle med hang til havkajak.

Rejsen blev gennemført i samarbejde med det Vestsvenske turistråd og Upplevelsebolaget.

Læs også: Sydfyn rundt på to ben