7 steder du ødelægger naturen

Mange naturområder og historiske monumenter strammer grebet omkring turismen med grænser for besøg for at ikke at ødelægge sårbare seværdigheder.

21 Nationalparker i det centrale Indien er blevet fredet for at give tigeren en chance, og i dag tror man på, at tiger-turisme faktisk er med til at bevare tigeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aditya Singh

Et er at se dyrene, naturen eller kulturen i TV - noget helt andet er selv at opleve de truede dyrearter ude i det vilde, eller selv have den store natur eller kultur for øjnene.

Læs også: Her er verdens syv nye naturvidundere 

Men vores lyst til at opleve med alle sanser kan ende med at blive en endnu større trussel. Vi kan ende med at løbe oplevelserne over ende, hvis ikke myndighederne griber med og regulerer turismen. Og det sker heldigvis i stigende grad rundt omkring.

Senest har man på Galapagos-øerne strammet reglerne. Fra 1. februar, er der indført begrænsninger i bådenes sejlads med turister, hvor man ad den vej  forsøger at få fordelt påvirkningen af naturen, så skaderne bliver mindst mulige. Regler, som det er rart at kende, inden man planægger en rejse dertil.

Begrænsninger i antal besøgende og regler om hvordan, hvor og hvornår turister må være til stede og opleve det fantastiske, findes mange steder - vi har samlet en række eksempler.


Galapagos-øerne

Hvad: 972 km vest for Ecuador ude i Stillehavet ligger de 19 vulkanske øer spredt over Ækvator. Her findes en hel unik fauna med bl.a. søløver, haviguaner og suler med blå eller røde fødder - alle helt uberørte af turister. Det var her Charles Darwin opdagede hvordan småfuglene, finkerne, og de store Galapagos landskildpadder havde udviklet sig helt forskelligt på de forskellige øer - grundlaget for hans teorier om arternes oprindelse. Øerne blev i 1978 optaget på UNESCOs World Heritage liste.

Nye regler: I 1990 besøgte 40.000 turister øerne. I dag er der mere end 170.000 om året, som hovedsagelig besøger tre øer: Isabela, Santa Cruz og San Cristobal, og faren for nedslidning er stor. Det har fået Galapagos National Park til at stramme reglerne. Fra 1. februar 2012 må turistbådene kun få et anløb hvert sted pr. to uger, men samtidig åbner man mulighed for, at turisterne må besøge flere øer, Santa Fe og Tagus Cove. Ligesom de mindre både må sejle til Española, Genovesa og Fernandina.  På den måde håber turistministeriet at kunne beskytte den sårbare natur ved at fordele turisterne mere og samtidig nedsætte forbruget af forurenende dieselolie fra yachter, både og skibe.

Info: galapagospark.org

 

Antarktis

Hvad: Den syvende verdensdel helt mod syd, som mageligt kunne rumme hele Europa og lidt til, med bjerge, sletter og et klima, hvor kun de allermest hårdføre arter kan overleve.  Ud over bemandingen på de forskellige forskerstationer er de eneste mennesker her turisterne, der besøger øerne langs kysten, hvor det meste dyreliv med pingviner, sæler, søløver, hvaler og fugle befinder sig. Flest turister sejler fra argentinske Ushuaia på sydspidsen af Sydamerika, hvorfra er der den korteste afstand til kontinentet og Den Antarktiske Halvø.

Reglerne: I 1959 underskrev 12 nationer, inkl. de syv som har territorier, Antarktistraktaten, hvorefter kontinentet betragtes som politisk neutralt. Efterfølgende er indgået adskillige aftaler om beskyttelse af historiske monumenter og miljøet. Senest i 2010 en om særlig beskyttelse af Ross-sælen. Turismen har været kraftig stigende. I sommersæson 2002-02 kom godt 16.000 turister, hvor 11.423 var i land, mens der i 2010-11 var knap 34.000 turister, hvoraf knap 20.000 var i land. I 2007 enedes de 12 lande om, at kun de mindre både (under 500 passagerer) måtte sende passagerer i land og kun 100 ad gangen i følgeskab guider, mindst en guide for hver 20 turister.

Info: coolantarctica.com

 

Bjerggorillaerne

Uganda, Rwanda, Den Demokratiske Republik Congo

Hvad: Det var en tysk opdagelsesrejsende, der i 1902 første gang bragte kendskabet til de store bjerggorillaer til Europa, men det var Dian Fossey og ikke mindst filmen om hende og hendes arbejde for at beskytte de truede dyr, der henledte hele verdens opmærksomhed på dem. Verdens Naturfond, WWF, har arbejdet målrettet for dyrene i bjergene mellem de tre lande og kan med tilfredshed notere, at antallet af gorillaer siden 2003 er steget med 25 pct., så bestanden nu er på knap 800. Men kampen fortsætter, senest mod myndighederne i Congo, som sidste år gav tilladelse til olieboringer i nationalparken, hvor en fjerdel af alle Verdens bjerggorillaer bor.

Reglerne: Er ikke helt entydige for de tre lande. Men generelt tillades kun turister i mindre grupper for at forstyrre gorillaerne mindst muligt. Maksimalt seks personer i Uganda, otte i Rwanda og fra seks til otte i DR Congo. Der ud over er der en række regler om hvor tæt man må gå på, om at man ikke må være syg og bringe smitte ind, ikke spytte, ikke blitze med kameraet, ikke tale højt, ikke efterlade affald og i øvrigt højst opholde sig en time ved gorillaerne. Endelig forlanges en høj afgift for at komme ind i nationalparkerne - gorilla permit - på 500 us-dollars - ca. 2.800 kr.

Info: visituganda.com og rwandatourism.com

 

Incastien til Machu Picchu

Peru

Hvad: Incaerne skabte et stort netværk af veje og stier i Perus bjerge, og i dag kan man stadig vandre på dele af det udbredte sti-system, som stadig er belagt med de oprindelige sted, som Incaerne lagde.
Den mest populære af Incaernes stier er den der går fra nær byen Ollantaytambo i Den Hellige Dal og til Machu Picchu. Machu Picchu huser de mest berømte ruiner i Sydamerika, men alligevel hævder mange vandrere, at selve turen til byen er det mest spændende, for man møder mange ruiner undervejs. Der findes forskellige ruter, hvor det tager mellem to og fire dage at nå op til Machu Picchu.

Regler: Perus regering har sat et loft over, hvor mange turister og guider, der årligt må vandre ad Inca Stien - og også antallet af firmaer, der arrangerer ture, for de mange føddder slider på stien. Det er heller ikke mere tilladt for individuelle at gå på Inca Stien, og man skal have en guide.
I højsæsonen fra juni til august, skal man generelt booke adgang på forhånd, og et maksimum på 500 vandrere (200 hikere og 300 guider) tillades hver dag.
Inca Stien er lukket hele februar for vedligehold, og voldsom regn kan genere den øvrige vinter.

Info: camino-inca.info

 

Grotten Chauvet Pont D'Arc

Frankrig 

Hvad: For første gang havde arkæologer i 1994 mulighed for at studere en fuldt dekoreret og intakt forhistorisk grotte. Det skete, da forskere fandt grotten Chauvet-Pont-d'Arc i sydfranske Ardeche, et område rigt på hule-systemer. Hvad de fandt, var en enorm grotte hvor den naturlige indgang var kollapset under den seneste istid - rigt udsmykket med vægmalerier, der er mellem 22.000-32.000 år gamle.
 
Regler: Denne opdagelse, der beviste, at der var kommet mennesker i grotten gennem 10.000 år, var for dyrebar til at blive ødelagt af menneskesved og ånde, og hulen vil aldrig blive åbnet for turister.
Til gengæld er besluttet, at Ardeche i samarbejde med staten vil opføre et enormt oplevelsescenter i dalen, hvor man ved hjælp af moderne teknik vil skabe en virtuel kopi af den 500 meter lange grotte, så man kan se hvad der gemmer sig inde i mørket uden at være der.

Info: culture.gouv.fr/rhone-alpes/chauvet/anglais/lettre3/grotte.htm

 

Hvalhajerne

Belize, Mellemamerika

Hvad: Dens navn er egentlig misvisende, for denne verdens største fisk er blid, venlig og meget nysgerrig. Det gør det til en helt speciel oplevelse for snorkere og dykkere at svømme med. Den største hvalhaj, der er målt, var 12 meter lang og med et gab på næsten halvanden meter i bredden, og det kan nok forskrække flok i småbåde ud for kysten, når hvalhajerne i al fredsommelighed lige kikker op for at se, hvad det er for noget.

Reglerne: I 2003 vedtog den lokale miljøorganisation Southern Environmental Association, marineparken ved Palencia-kysten samt områdets turisterhverv et omfattende regelsæt, som skal beskytte hvalhajerne mod "uansvarlig turisme". Her fastslås bl.a., at dykker- og snorklebåde får begrænset opholdstid (halvanden time) i hvalhaj-zonen, og bådene skal være ude af zonen senest kl. 17. Hver båd får desuden tildelt et bestemt tidspunkt, de må være i zonen, og båden må maksimalt have 12 dykkere/snorkere om bord. Der regler for hvor hurtigt bådene må sejle og for tæt de må komme på hvalhajerne (15 meter). Dykkere/snorkere må ikke være tættere end 4-5 meter på hvalhajerne, og dykkerne må ikke gå mere end 25 meter ned. Flash er strengt forbudt. Turister skal betale 30 US-dollars (ca. 165 kr) i hvalhaj-beskyttelsesafgift, og overholdes reglerne ikke kan turister idømmes høje bøder, f.eks. 10.000 dollars for bevidst at røre hvalhajerne.

Info: destinationsbelize.com

 

Parker til tigrene

Hvad: 1.700 tigre. Det er antallet af vilde tigre, der er tilbage i Indiens Nationalparker, ifølge den seneste optælling. Under kolonitiden levede der 40.000 tigre, men voldsom jagt, krybskytteri og ufattelig skovhugst fik næsten udryddet tigeren. Midt i 1990erne skønnede man, at der kun var ca. 700  tigre tilbage, men det tal er altså steget til ca. 1.700 i dag.

Regler: 21 Nationalparker i det centrale Indien er blevet fredet for at give tigeren en chance, og i dag tror man på, at tiger-turisme faktisk er med til at bevare tigeren. Det er ikke sådan, at man selv kan køre ind i de parker, der er åbne for turister. Det er safariselskaber med uddannede naturvejledere, der kører gæster rundt på junglens stier. Nationalparkerne åbner ved daggry, og det nøje afmålte antal turister skal ude igen inden solen går ned, så dyrene får fred. Fordelen for tigrene er, at med naturvejledere og gæster i nationalparkerne får krybskytter sværere arbejdsbetingelser, og landsbyboerne sværere ved at lægge forgiftet kød ud til tigrene - det gør de hvis en tiger dræber deres husdyr, og ofte ryger et par tigerunger med i købet.

Info: rejseliv.dk/gaa-den-bengalske-tigers-fodspor

Kender du andre steder eller andre oplevelser, hvor man skal være opmærksom på regler og begrænsninger?