Populær lokkemad til det grå guld

Flere seniorordninger er en af vejene frem til at få de ældre medarbejdere til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Ny seniorordning skal være vejen for at få ældre medarbejdere til at blive længere i arbejde Fold sammen
Læs mere

Det er vigtigt i de kommende år, hvor efterlønnen bliver beskåret. Sådan lyder det fra en række lønmodtagerorganisationer som Ingeniørforeningen, IDA, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, DJØF, samt Dansk magisterforening.

IDA har netop gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne. Den viser, at omkring 15 pct. af ingeniørerne er ansat i en virksomhed, hvor der er en seniorordning, og blandt dem, der har en ordning, siger 56 pct., at aftalen fik dem til at blive længere i jobbet.

»Vi har fået efterlønsreformen, der på sigt skal resultere i flere hænder på arbejdsmarkedet. Men det er langsigtet. Vores medlemmer siger, at udviklingen kan hjælpes på vej ved, at virksomhederne etablerer seniorordninger,« siger Morten Thiessen, der er formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg.

Må ikke være sovepude

Han påpeger, at langt det mest udbredte gode for de ældre medarbejdere er, at de kan gå ned i tid. Oftest uden at blive kompenseret i løn, men i enkelte tilfælde med kompensation.

»Vi kan se, at de, der har valgt at gå på efterløn, kunne være lokket til at blive lidt længere. Omvendt skal både arbejdsgiver og lønmodtager være bevidste om, at ikke alle er på en bestemt måde, når de kommer op i årene,« siger Morten Thiessen.

»Seniorordningerne må ikke ende som en sovepude. De kræver, at man som medarbejder holder sig i gang, og at virksomhederne er bevidst om, at der skal være adgang til at udvikle sig gennem karrieren,« siger Morten Thiessen.

Kommer først senere,

I undersøgelsen fra Ingeniørerne kan man se, at udover nedsat tid er mere fleksibel arbejdstid med øget brug af hjemmearbejde meget udbredt i seniorordningerne.

Andre typer opgaver med mindre ansvar er ligeledes en af de elementer, der ofte tilbydes medarbejdere, der er oppe i årene. Helt konkret viser Ingeniørernes tal, at de fleste ordninger træder i kraft for medarbejdere, der er fyldt 60 år. En række virksomheder har ordninger, der træder i kraft, når medarbejderne fylder 55 år.

Hos de privatansatte DJØF’ere er det næsten udelukkende dem, der er ansat på en overenskomst eller en kollektiv lokalaftale, der har seniorordninger. Den mest populære model er at gå ned i tid. DJØF har ikke direkte målt på effekterne af den slags aftaler, men chefkonsulent Niels Mosegaard fra organisationens forhandlingsafdeling er ikke i tvivl om, at den er positiv.

»De kan betyde, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet. Det er det, vi ser. Når vi bliver kontaktet, er spørgsmålet ofte, om vedkommende enten skal holde helt op eller gå på nedsat tid. Her kan en seniorordning være med til at hjælpe,« siger Niels Moesgaard, der dog ikke er særlig optimistisk, når det gælder udbredelsen af ordningerne i den nærmeste fremtid.

»Når vi ser på den demografiske udvikling, kan vi komme til at mangle arbejdskraft. Men lige nu kan arbejdsgiverne bare tage en nyuddannet, og jeg tror, at vi skal helt derhen, at der mangler arbejdskraft, før ordningerne får en større udbredelse,« siger Niels Moesgaard.

Føler sig værdsat

I Dansk Magisterforening er man lidt mere optimistisk med hensyn til brug af seniorordningerne.

Foreningen er tilhænger af ordningerne, fordi de kan få medarbejderne til at føle sig værdsat, og fordi de kan give den enkelte mulighed for at få tid til andre gøremål.

»Jeg tror, det bliver en tendens på arbejdspladserne. Både fordi tilbagetrækningsalderen øges i disse år, og fordi der kommer til at mangle arbejdskraft, hvis man skal tro på regeringen og de økonomiske vismænd,« siger formanden for Magisterforeningen Ingrid Stage, der fremhæver, at ulempen ved aftaler for seniorer kan opstå ved fordeling af arbejdsopgaverne.

»Men diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet er en generel problematik, der skal modarbejdes. Og det er uanset, om man har seniorordninger eller ej,« siger Ingrid Stage.

Hos arbejdsgiverne er man enig i, at aftaler for de ældste medarbejdere kan få dem til at arbejde nogle flere år. Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen påpeger en bagside ved medaljen. Det handler om, hvordan virksomhederne taler med folk om seniorpolitikken.

»Virksomhederne skal ikke antyde over for medarbejderne, om de ikke vil holde op på et bestemt tidspunkt. Nogen peger på, at de har haft en uheldig oplevelse ved, at de ved en bestemt alder bliver spurgt om, hvor længe de vil blive. Det skal arbejdsgiverne være meget opmærksomme på,« siger Erik Simonsen.