Kan grundejere tvinges til at oprette forening?

Nybyggere og udstykkeren af grundene kan ikke blive enige om at oprette en grundejerforening, som kommunen kræver.

Hvad gør man, når kommunen kræver oprettelse af en grundejerforening, men ejerne af nyudstykkede grunde ikke kan blive enige om det? Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? I et privat, nyudstykket boligkvarter, hvor der er solgt seks ud af 19 grunde, har kommunen pålagt grundejerne at oprette en grundejerforening i henhold til lokalplan, hvor der står:

»Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere i lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal stiftes, når Byrådet forlanger det, eller senest når mindst 5 af de udstykkede grunde er solgt. Grundejerforeningen forestår den løbende vedligeholdelse af veje og stier, herunder beplantning. Grundejerforeningen forestår pleje og drift af fælles friarealer. Grundejerforeningen skal udarbejde vedtægter for områdets drift og vedligeholdelse, som skal godkendes af kommunen. Eventuelle ændringer i vedtægten skal ligeledes godkendes af kommunen.«

Grundejerne har ikke kunnet opnå enighed om oprettelse af grundejerforening, da ejeren af de usolgte grunde har stemt imod alle initiativer.

Kommunen har truet med, at dersom grundejerne ikke får oprettet en grundejerforening, vil kommunen overtage vedligeholdelse af veje med videre samt pleje og drift af fælles friarealer - og så fordele regningen til grundejerne.

Som jeg ser det, kan kommunen gøre det for så vidt angår vedligeholdelse af veje med videre i henhold til Privatvejsloven, men har kommunen hjemmel til at gøre det samme for så vidt angår angår pleje og drift af fælles friarealer?

Med venlig hilsen L.

! Dit spørgsmål er ganske interessant. Jeg har ikke kunnet finde et præcist svar med hjemmel i lov eller retspraksis. Derfor har jeg vendt dit spørgsmål med min kollega, advokat Morten Mark Østergaard, der beskæftiger sig meget med grundejerforeningsjura.

Planlovens § 15, stk. 2 indeholder et såkaldt lokalplankatalog. Heri findes mange eksempler på emner, der kan medtages i en lokalplan. Der kan f.eks. indsættes bestemmelser om oprettelse af en grundejerforening, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg.

Der kan i den forbindelse optages bestemmelser om foreningens opgaver sammen med krav om, at medlemmerne ved kontingent eller sikkerhedsstillelse medvirker til at skabe sikkerhed for, at de opgaver, som foreningen er forpligtede til at varetage, rent faktisk løses.

Forpligtelsen til at foretage drift og vedligehold hviler med lokalplanen herefter på de enkelte grundejere i lokalplanområdet.

Jeg er enig med dig i, at der ikke direkte i bestemmelsen står skrevet, at kommunen kan lade arbejdet udføre og så efterfølgende pålægge udgifterne på grundejerne. Jeg vurderer, at kommunen – i sidste ende ved domstolenes mellemkomst – vil kunne kræve tab, der følger af grundejernes manglende opfyldelse af forpligtelsen til at oprette en grundejerforening og løse den i lokalplanen fastsatte driftsopgave, erstattet. Det er også min vurdering, at grundejerne hæfter solidarisk for opfyldelsen.

Det er derfor vigtigt at få oprettet grundejerforeningen, hvilket I jo også har forsøgt. Hvis I ikke selv kan nå til enighed med ejeren af de usolgte grunde, bør I overveje at løse konflikten på lavest mulige konfliktniveau. Derfor synes jeg, I skal starte med at forsøge at få en aftale om, at alle grundejere går sammen om at vælge en mediatoradvokat, der skal søge at hjælpe jer til en løsning. Det kan være praktisk, at de grundejere, der er enige, og ejeren af de usolgte parceller har hver sin advokat, og at en mediatoradvokat skal bistå. Det kan måske lyde naivt, men fremgangsmåden skal ses som alternativet: At gå til domstolene. Domstolsvejen tager tid, og den vil for begge parter føre til udgifter til at føre sagen for domstolene.

Kommunen, der jo under alle omstændigheder skal godkende vedtægterne, har måske en interesse i at skubbe på i denne retning, for kommunen vil jo også gerne have en løsning.

Hvis det ikke lader sig gøre, så må I gå til domstolene og nedlægge påstand om, at der skal etableres en grundejerforening. Det fører for vidt her i Brevkassen at komme ind på, hvordan påstanden skal formuleres, men når andet ikke er muligt, har vi domstolene til at træffe afgørelser også i et tilfælde som dette, hvor en klart hjemlet forpligtelse støder på usaglig modstand.

For fuldstændighedens skyld gør jeg opmærksom på, at kommunen ikke længere kan pålægge tilslutningspligt til lokale fællesantenneanlæg.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk