Kan arvingerne hindre salg af sommerhuset?

Ikke kun juraen men også familiens følelser lægger bånd på længstlevende ægtefælle.

Foto: nanna kreutzmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Jeg sidder i uskiftet bo, og ifølge det gensidige testamente med min afdøde mand har livsarvingerne ret til at overtage boets sommerhus til laveste værdi godkendt af skattevæsenet. Livsarvingerne er min afdøde ægtefælles børn fra hans tidligere ægteskab samt mine børn fra mit tidligere ægteskab.

Ved oprettelsen af testamentet var det tanken, at alle livsarvinger skulle overtage sommerhuset i lige store andele, svarende til arvereglen for den øvrige bobeholdning bortset fra mit særeje.

Imidlertid forekommer det nu helt usandsynligt, at samtlige børn kan blive enige om at overtage sommerhuset i fællesskab. Da jeg ikke længere ønsker at betale udgifterne til driften af sommerhuset, overvejer jeg at sælge det. Kan jeg sælge det enten til én eller flere af livsarvingerne på testamentets vilkår - altså lavest mulige værdi - eller til tredjemand til markedsværdi uden at træde arvingernes rettigheder for nær? Og hvad kan jeg i givet fald gøre for at undgå det?

Med venlig hilsen B.

! Det er et godt spørgsmål, som giver mig anledning til at fortælle læserne om to bestemmelser i arveloven, som overrasker de fleste.

Du har sammen med din mand oprettet et testamente, hvori I har bestemt, hvordan arven skal deles, når længstlevende er død. Her følger det af arvelovens § 81, at længstlevende kun kan ændre på det, hvis der i jeres fællestestamente er givet lov til det. Dette medfører efter arvelovens § 83, at du som længstlevende har en begrænset adgang til at disponere. Du kan derfor ikke fuldstændigt frit vælge at favorisere en eller flere af arvingerne, f.eks. ved at lade et eller flere børn købe til en værdi, der er lavere end markedsværdien. Når I har betænkt jeres børn samlet i testamentet, så skal der ikke så meget til, før du ved at disponere kan geråde ud i problemer - så du bør træde varsomt.

Hvis du sælger til markedsværdien, er de nævnte bestemmelser ikke til hinder for det. Jeg forudsætter her, at der ikke i formuleringen i testamentet eller på anden måde, for eksempel ved løfter til børnene, er pålagt begrænsninger for din råden i levende live.

Da du åbenbart har fået din afdøde mands børns tilladelse til at sidde i uskiftet bo, vil der ofte i forbindelse med sådant samtykke være lavet aftaler eller betingelser, og de skal naturligvis overholdes. Endelig gælder, at når du sidder i uskiftet bo, så skal du opføre dig økonomisk ansvarligt.

Det var så lidt om juraen. I det virkelige liv må du aldrig overse følelserne, som kan spille nok så voldsomt ind, hvis du disponerer – selv om du gør det inden for det råderum, du har. Hvis følelserne kommer i spil, så er det som at trække ledningen ud af stikkontakten: Lyset i lampen slukker øjeblikkeligt. Jeg vil vædde på, at dersom du disponerer, som du tænker på, så kan du næsten være sikker på, at et eller flere af børnene – eller deres ægtefæller eller kærester – vil føle sig blodigt uretfærdigt behandlet, og sker det, så ryger familieidyllen.

Erfaringsmæssigt kan det ske med lynets hast, mens det kan tage mange år – eller være helt umuligt – at få klinket skårene. Derfor råder jeg dig til allerførst at mærke efter: Hvad siger din mavefornemmelse? Du har garanteret en klar fornemmelse liggende i din mave. Mærk efter.

Og hvis du føler det vigtigt at handle, så tal med ungerne først. Det kan være, du synes, det er ubehageligt, men jeg tør godt love dig, at det er mindre behageligt, end det vil være, hvis et eller flere børn eller svigerbørn går i selvsving. Du kan eventuelt drøfte tingene med den advokat, der har lavet testamentet. Hvis advokaten har empati, så kan det være en god idé at invitere både advokat og børn til et møde, hvor du kan lade advokaten være ordstyrer. Det kan være en hjælp for dig – men også her skal du mærke efter: Tror du, advokaten vil virke som en rød klud på børnene, så må du enten vælge en mindre rød klud eller tage mødet alene. Held og lykke med det.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator www.ForumAdvokater.dk