Friværdier på den store slankekur

Dyk i huspriserne får boligejernes friværdier til at dykke til det laveste niveau siden 2003, viser nye beregninger. Alt tyder på, at faldet vil fortsætte i begyndelsen af det nye år.

Parcelhuse i bydelen Hasseris i Aalborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske boligejeres friværdier rasler ned og er for parcelhuse nu de laveste siden 2003. Alt tyder på at friværdierne vil falde yderligere de kommende år. Det vil være med til at presse privatforbruget og kan i yderste konsekvens være med til at fastholde Danmark i en situation med lavere vækst.

Det viser en analyse som Realkredit Danmark, RD, har lavet for Business Søndag. I analysen kan man se, at den gennemsnitlige friværdi for parcelhuse på nuværende tidspunkt er på 650.000 kr. Den samlede friværdi er på 1.200 mia. kr.

Cheføkonom i RD Christian Hilligsøe Heinig fremhæver, at det – inden finanskrisen for alvor tog fart – primært var mere gæld, som høvlede friværdierne ned. Men i de seneste par år har det været faldende boligpriser, der har været den store skurk, og sådan vil det også være i den kommende tid.

»Vi forventer, at boligpriserne vil være faldende i 2012. Vores prognose for huspriserne peger på et fald i omegnen af 2,5 pct. Ydermere venter vi, at danskernes boliggæld vil være svagt stigende, men det vil være boligpriserne, som primært påvirker friværdierne,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund er enig.

»Vi regner med, at boligpriserne vil falde igennem 2011 og ind i første halvår af 2012 for så at stabilisere sig. Det betyder, at faldet i friværdierne vil bremse op i løbet af næste år. Det ændrer ikke ved, at der vil være tale om et realt fald i boligformuen,« siger Ulrikke Ekelund, der påpeger, at boligen er danskernes vigtigste formue, hvorfor et fald i friværdierne vil sætte sig i privatforbruget.

Desparate forsøg

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen påpeger, at nedgangen i friværdierne rammer meget skævt mellem de enkelte familier. Nogle ender med at blive ramt så hårdt, at de har mere gæld, end de kan sælge huset til, og de vil for alvor holde igen med at bruge penge. Det vil dæmpe det danske privatforbrug.

»Boligmarkedet er en central faktor for udviklingen i hele samfundsøkonomien, og lammes boligmarkedet, vil det fastholde Danmark i lavvækst,« siger Curt Liliegreen.

»Nøjagtig samme problem som i USA, hvor man desperat forsøger via diverse hjælpeordninger at komme boligejerne til undsætning og forhindre flere tvangsauktioner. Et boligmarked i krise betyder en samfundsøkonomi i krise,« siger Curt Liliegreen, der som udgangspunkt ikke forventer nogen katastrofal nedgang i friværdierne herhjemme.

»Det er kun, hvis katastrofen rammer os, og Eurosamarbejdet bryder sammen, at vi må forvente en ny dybere recession og en markant nedgang i boligpriser og friværdier,« siger Curt Liliegreen.

Svært i yderområderne

I analysen fra RD kan man se, at der geografisk er stor forskel på, hvor store friværdierne er. De højeste friværdier findes nok i Region Hovedstaden. Friværdierne topper i Frederiksberg Kommune med 3,3 mio. kr. i gennemsnit for parcelhuse.

De største fald i boligformuen har man oplevet i Region Sjælland. Det har gjort, at familiernes gæld i forhold til boligens værdi er vokset. I kommuner som Sorø, Faxe og Odsherred er gælden i gennemsnit omkring 80 pct. af, hvad parcelhusene er værd.

I Hovedstaden ser det billede helt anderledes ud. I Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Furesø kommuner er familiernes gæld lige under 60 pct. af, hvad boligen er værd.Ulrikke Ekelund fremhæver i lighed med Christian Hilligsøe Heinig, at de steder, hvor gælden er størst, er de egne af landet, hvor det går dårligst rent økonomisk.

»Der er således en afmatning i yderområderne, hvilket afspejles i analysen fra RD. Huspriserne her har det sværere, og folk har generelt svært ved at få arbejde, hvorfor mange er nødtvunget til at bruge mere af formuen. Det er et problem, hvis belåningen bliver for høj, dels fordi der så er en stor gæld, der skal serviceres, dels fordi bufferen på et tidspunkt slipper op,« siger Ulrikke Ekelund.

Bliver kritisk

Men selv om en gældsprocent på 80 eller over kan se skræmmende ud, understreger Christian Hilligsøe Heinig, at man ikke entydigt kan sige, hvor meget gæld man kan have, inden det bliver kritisk. Det er forskelligt fra familie til familie.

»For dem med en høj gældsprocent kan situationen blive kritisk, hvis de rammes af arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse og lignende og dermed bliver tvunget til at sælge boligen. De risikerer at skulle slæbe rundt på en dyr gæld i årevis, efter boligen er blevet solgt,« siger Christian Hilligsøe Heinig og påpeger, at jo højere gældsprocenten er i de enkelte kommuner, desto mindre forbrugslyst vil disse boligejere umiddelbart have, og det påvirker den lokale aktivitet i området.