Eksperter: Hold nallerne fra kvik- og forbrugslån

De store udlånere til kvik- og forbrugslån oplever vækst i udlånet. Også selv om de oftest er dyre og farlige.

Foto: Liselotte Sabroe. Ann Lehmann Erichsen.
Læs mere
Fold sammen

Regnskaberne fra nogle af de største udlånere til kvik- og forbrugslån i Danmark viser, at de har øget forretningen mærkbart i 2017.

Det gør de, på trods af at de økonomiske nøgletal viser, at danskerne over en bred kam har fået flere penge mellem hænderne, og at det sjældent - hvis nogensinde - er den bedste løsning.

»Det er ikke alle, der forbrugslåner mere. Der er grupper i samfundet, der ikke har fået en forbedret økonomi. Det kan være folk, der er ramt af ting som kontanthjælpsloftet eller andet.«

»For dem kan det være en af de få muligheder for at få et hurtigt lån, selv om det er dyrt,« forklarer forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen om udviklingen.

Regeringen forsøgte faktisk at bremse op for de hurtige lån i 2017 med en tvungen venteperiode på 48 timer fra låneansøgning til udbetaling. Men den omgik selskaberne let.

»Den regel blev omgået fuldstændigt og havde stort set ingen effekt.«

»Vores største ønske er, at kreditvurderingen af den enkelte kunde bliver bedre, så selskaberne ikke bare afdækker sig mod tab ved at køre renten op over for alle,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Tænk så gerne, at der blev indført et loft over, hvor store omkostningerne ved et lån må være målt i procent på et år.

Den bedste løsning er dog, hvis forbrugerne holder op med at optage de dyre forbrugs- og kviklån. For de giver økonomisk ingen mening.

»Vores råd er at holde nallerne væk fra de her lån. Jeg skal ikke kunne udelukke, at man kan bruge dem i en ekstrem nødsituation.«

»Men mønstret fra vores gældsrådgivning er, at tager man et lån, så tager man også det næste.«

»For hvis man ikke har råd til at betale 6000 kroner for en telefon en måned, så har man nok heller ikke måneden efter,« siger Morten Bruun Pedersen fra Tænk.

Det er Nordeas forbrugerøkonom rørende enig i.

»Jeg kan næsten ikke se nogen situationer, hvor det giver menig at optage denne her type lån.«

»Men det er en fri verden, vi lever i. Så hvis man gerne vil betale en høj rente, så er man fri til at gøre det.«

»Set fra en økonomisk vinkel er det dog ikke en rationel beslutning. Men vi tager mange beslutninger, der ikke er rationelle,« siger Ann Lehmann Erichsen.

/ritzau/