Bourgogne til under 100 kroner

Læs mere
Fold sammen
Finders der rød Bourgogne til under 100 kroner, der er værd at drikke?



Det spørgsmål, forsøger

vi at lade ugens test afsløre. Og det sker samtidig med, at en større forfalskningssag er i gang i det berømte,

gamle distrikt.



En vinproducent står anklaget for, at have blandet spansk vin i et større parti "Bourgogne".

Til sit forsvar fremfører han, at det er almindelig praksis i Bourgogne. Det burde medføre en massiv protest fra de

andre. Men den er udeblevet.



Nu er det langt fra første gang, at en Bourgogne-producent er grebet i at blande mod reglerne.

Indtil for en generation siden var det helt almindelig og generelt accepteret.

Den sorte vin

Rhnedalen var tættest

på og en af de vigtige leverandører af opfyldningsvin. Bourgognebønderne havde bedt dem sætte Grenachedruen, fordi

den gav en god, mørk neutral blandingsvin. I første halvdel af 1900-tallet var det den sorte vin fra Algier, der måtte

holde for. Og nu er det åbenbart Sydfrankrig og spanske Valencia, der er de "hemmelige" leverandører. Særlig

den unge, sorte, alkoholrige spanske er populær. Den giver fylde og styrke til en blodfattig vin, der har fået for lidt

sol.

Løb den gale vejJeg besøgte engang en bourgognebonde samtidig med, at en stor tankvogn fra Spanien havde

slangen nede i kælderen. Vinbonden fortalte mig,



at spanierne var vilde med Bourgogne.



"Jeg synes, at vinen

løber den gale vej", sagde jeg til ham, og så grinede han.



Han forklarede, at året havde efterladt ham

med en tyndbenet, syrerig vin, som ingen ville have, og at det var nødvendigt med lidt blod-transfusion.



"Jamen

er det ikke svindel," spurgte jeg, velvidende, at det var det. Han svarede, at han ikke mente, det var svindel at gøre

en vin bedre.



Og det har han da en pointe i. At blande er ikke svindel. Det bliver det først, når man forsøger

at sælge blandingen, som noget det ikke er. Som fx en lille Bourgogne-kommunevin, der meget let vil koste et sted mellem 100 og

150 kroner. En Pinot Noir/Valencia-blanding kan vel sælges for en femtedel.



Naturligvis må forbrugeren føle

sig bedraget. Man gider ikke at blive taget ved næsen. Den eneste grund til, at Bourgogne ikke er dFømt ude for lang tid

siden, er, at når man engang imellem får et fantastisk glas vin, så er det ofte Bourgogne.

Når

en tudse ikke er nok
Man er derfor villig til at gå så gruelig meget ondt igennem for at opnå disse gyldne øjeblikke.





Det skal måske lige understreges, at det sædvanligvis ikke er Bourgogne til under 100 kroner, der lægger op

til de minderige stunder. Der skal mange flere penge på bordet, og det, der gør det lidt fascinerende, er, at man selv

med en "tudse" i hånden, ikke får nogen garantier.



Jamen hvad kan man så vente sig af rød

Bourgogne til under 100 kroner. Det er ikke denne fede, landlige, dyriske fløde med læder og røg, violer og underskov,

som en stor Bourgogne overrasker med.



Vi skal nok tage til takke med en forholdsvis let, lys, teglstensrød vin, meget

frugtpræget med lidt kirsebær og jordbær, intens og velafbalanceret. Er den godt lavet, er det en fornøjelse

og rigelig prisen værd op til de 100 kroner i alt fald.



Bourgognedistriktets største udfordring er vejret. I langt

de fleste år er man nødt til at have sukkerskålen fremme, for at erstatte den manglende solskin. Hvis man skal

lave anstændig vin sådan et år, er man nødt til at høste så lidt per ha, at der ikke er forretning

i sagen. Det var det, der fik Henrik Oldenburg til for nogle år siden, at foreslå, at man skulle lukke Bourgognedistriktet.



Vi

kan glæde os over en række særdeles gode Bourgogne år. 2003, hvor solen aldrig gik ned, og 2002 som er et

af de bedste i nyere tid. Det skal blive spændende at se, om de har forstået at udnytte disse muligheder.

Flyt

til Sydfrankrig
På trods af de gode år, er der



ingen tvivl om, at Bourgognebønderne, hvis de fik chancen for

det, ville lægge distriktet et andet sted. I Sydfrankrig fx , hvor mange af de kendte Bourgognefolk allerede har etableret sig.





Samtidig kan man forvente, at man i fremtiden får legaliseret blandingen mellem Bourgogne og sydfransk vin i et eller

andet storsindet appellationssystem. Det ville give mulighed for, at man kun brugte den absolutte bedste del af høsten til

Bourgogne. Det ville være godt for os alle sammen.







Konklusion: Vinene var ok, men generelt ikke spændende nok,

og de vil i alt fald ikke kunne imponere dem, der sværger til de oversøiske vine. En enkelt af vinene var udstyret med

sort kunstprop. Det viser, at de tør bryder traditionerne. Vinene er skabt til fjerkræ og lette lyse retter. Når

bøgerne anbefaler Bourgogne til vildt, er det ikke i denne grupper, der skal ledes.