Mere dagpenge, mere hængekøje, mere radikalt

Dagens overblik: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afkræves svar på, hvad hun vil gøre her og nu med dagpengene, og hvad hun vil gøre om meget lang tid med boligskatterne. Få overblikket over dagens politiske historier her.

Foto: Nils Meilvang.
Læs mere
Fold sammen

Det efterskælver i dagpengedebatten nu, hvor de to store lønmodtagerorganisationer FTF og LO har lanceret ni principper for nye dagpengeregler, som de mener, at en ny regering bør gennemføre.

SF kører på med en kampagne, kl. 6.16 landede der i min indbakke endnu et dagpengeudspil fra Enhedslisten og en opfordring til at gøre noget nu, og i Ekstra Bladet spiller en en håndfuld socialdemokratiske folketingsmedlemmer med på fagbevægelsens presbal til Thorning.

Kampen står især om, hvorvidt det skal være lettere at generhverve retten til dagpenge. Enten ved at forkorte genoptjeningsperioden, der i dag betyder, at man skal have arbejdet i et år for igen at være berettiget til dagpenge. Eller ved at lade støttet beskæftigelse såsom job med løntilskud tælle med i genoptjeningsbestræbelserne.

»For hver dag, vi kommer nærmere valget, vil presset kun stige på Thorning for at melde klart ud om, hvilke ændringer af dagpengesystemet hun ønsker. Internt hos Socialdemokraterne forventer man da også, at partiet kommer med et udspil på dagpengespørgsmålet, når først valget er udskrevet,« lyder det i en analyse fra Mads Brandstrup, politisk redaktør på Børsen.

Forvent i så fald et løst formuleret papir, der kan indeholde noget om, at færre skal falde ud, at fleksibiliteten skal være større, og at specifikke problemer skal løses, men næppe noget om, hvordan det skal ske.

»Vi kommer lidt tættere på, men ikke med en færdig model,« siger en central S-kilde til Politiko.dk.

En anelse overgearet
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, forholder sig i Politiken til de Konservatives kampagneplakater, hvor partiet kræver stop for det selvopfundne begreb nazi-islamisme.

»Det virker en anelse overgearet,« siger han.

Kombimelding
Først meldte han ud om boligskat, så adresserede han den økonomiske hængekøje efter 2020, og i dag er økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) så på forsiden af Jyllands-Posten med en kombination af de radikale mærkesager.

Hvis boligskattestoppet fortsætter efter 2020, vil de offentlige underskud ifølge regeringens prognoser blive større, end kurven over hængekøjen viser lige nu. Det skyldes, at de økonomiske fremskrivninger forudsætter, at boligskattestoppet ophører i 2020, som er slutpunktet for den brede skatteaftale, der indeholder en fredning af boligskatterne frem til det tidspunkt.

»Hvis man ønsker at fastholde boligskattestoppet efter 2020, står man med den udfordring, at det skal finansieres,« siger Østergaard til avisen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser diskussionen og fastholder, at der ikke skal røres ved boligskatterne frem til 2020 - og måske også efter det tidspunkt.

»Efter 2020 er spillereglerne vel i grunden de samme. Set med mine øjne skal der jo et bredt flertal til for at lave om på de ting, vi én gang er blevet om,« siger han til Jyllands-Posten.

Den røde graf viser det offentlige underskud i procent af BNP frem mod 2080. Den blå graf viser underskuddet, hvis Morten Østergaard får sin vilje, og danskernes pensionsalder hæves med et ekstra år i 2025 i stedet for 2030, som det er politisk aftalt lige nu. Den stiplede linje viser budgetlovens grænse - et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP - som et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig selv til at overholde. Kilde: Finansministeriet Fold sammen
Læs mere

Skal vi afskaffe folkepensionen?
Det er ikke kun på topniveau, at radikale og socialdemokrater går ind i valgkampen fra to forskellige verdenshjørner. I Jyllands-Postens debatspalter sætter de Radikales EU- og kommunalordfører, Helge Vagn Jacobsen, spørgsmålstegn ved helt centrale velfærdsydelser.

»Skal den offentlige sektor så være mindre, skal der være mere brugerbetaling, skal vi afskaffe folkepensionen og børnepengene for de velstillede, og skal vi afskaffe topskatten? Disse og en lang række andre spørgsmål rejser sig, når vi giver velfærdsstaten et grundigt eftersyn, og her bør centrum-venstre gå fordomsfrit ind i løsningerne og ikke afvise noget på forhånd,« skriver det radikale folketingsmedlem.

Dagens tal
1.606 asylansøgere fik opholdstilladelse i Danmark fra februar til april 2015. Kun 59 af dem var omfattet af SR-regeringens nye asylregler. Eller hvad der svarer til 4 pct.

Venstre mener, at tallene afslører Socialdemokraternes »bluff« om en påstået stram udlændingepolitik. Justitsminister Mette Frederiksen (S) mener til gengæld, at man skal se på indrejsetallene. Altså at antallet af asylansøgere har været faldende, siden de nye asylregler blev foreslået. Læs mere her.

Krisens skyld? Eller Venstres?
Danskernes betalingsvillighed til de fattigste lande i verden er faldende. Hvor 76 pct. af danskerne for fem år siden erklærede sig som tilhængere af, at Danmark giver udviklingsbistand, deles den opfattelse nu af 61 pct.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, peger på den økoniske krise som årsag. Udviklingsminister Mogens Jensen (S) peger på Venstre.

»Jeg tror, det er afgørende, at der er politiske partier, der italesætter, at man godt kan skære 15 pct. af udviklingsbistanden, altså 2,5 mia. kr.,« siger han til Politiken.

Det sker i dag
Dronningen fylder 75 år, hvilket blev fejret i aftes på Christiansborg, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holdt tale. Den kan du læse her.

Torsdagsquiz
På tavlen på hans kontor har nogen for flere år siden skrevet med tusch "You will never walk alone", og der er forbud mod at viske det ud. Hvis kontor er der tale om? Lars Løkke Rasmussens (V), Kristian Thulesen Dahls (DF) eller Henrik Sass Larsens (S)? Få svaret her.

Foto: Keld Navntoft. Fold sammen
Læs mere

Opdateret kl. 9.07