Venstres EU-frontfigur »elsker Macrons franske facon« og vil udfase benzin- og dieselbiler i hele EU

Hvis ikke EU løser migrations- og klimaspørgsmålet vil hele det europæiske projekt være i fare. Det mener Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, der hellere vil brede et centralt mål i VLAK-regeringens danske klimaplan ud til hele Europa end lave store reformer af EU som sådan.

løkkegaard
»Intet har hjulpet mere til at skabe en europæisk offentlighed end Brexit. For når det handler om legitimitet og en fælles samtale om politiske emner, er der intet så velgørende som en stor krise,« siger Morten Løkkegaard, Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, muntert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

For nylig genkendte en pæn, ældre dame Morten Løkkegaard, da han var på indkøb i sin lokale Brugs i Charlottenlund.

»Er det ikke Løkkegaard?« spurgte hun Venstres europaparlamentariker gennem næsten et årti.

»Og så sagde hun: »Hvornår er det, De kommer tilbage fra ferie?«« genfortæller Morten Løkkegaard.

Det var imidlertid ikke ferie fra Europa-Parlamentet, den ældre dame tænkte på, men fra DR, hvor Morten Løkkegaard var studievært på TV-Avisen op gennem 1990erne og 00erne.

»Det illustrerer meget godt, hvad udfordringen er med at lave europapolitik i Europa-Parlamentet: At hvis ikke man tager sig sammen, kan man risikere at gøre det i fuldstændig ubemærkethed,« siger Morten Løkkegaard.

Så hvad har han brugt sine næsten to valgperioder i parlamentet til? Morten Løkkegaard fremhæver selv arbejdet i udvalget for Det Indre Marked og forbrugerbeskyttelse, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med reglerne for billigere mobiltelefoni og databrug i udlandet og været hovedforhandler på et EU-direktiv, der skal sikre europæere med handicap bedre tilgængelighed til f.eks. pengeautomater og internethandel.

Men interessen for, hvad EU beskæftiger sig med, stiger, mener V-politikeren, og det skyldes paradoksalt nok en begivenhed, han begræder.

»Intet har hjulpet mere til at skabe en europæisk offentlighed end Brexit. For når det handler om legitimitet og en fælles samtale om politiske emner, er der intet så velgørende som en stor krise,« som Morten Løkkegaard muntert konstaterer.

»Klima og miljø tordner op på dagsordenen«

Han har tidligere kaldt Brexit for »europæisk politiks år nul«. Et år nul, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron – en ledestjerne for mange liberale i Europa – gerne vil bruge som anledning til at sætte turbo på den europæiske integration. Andre mener derimod, at Brexit snarere bør føre til, at EU kommer på en slankekur.

Hvor placerer Venstre sig så?

»Vi er klart pragmatikere,« siger Morten Løkkegaard og forklarer, at han »elsker Macron for hans franske facon og evne til at tale projektet op«.

Men, tilføjer han, »det er jo ikke det samme, som at Macrons vision eller metode nødvendigvis er den rigtige«.

»Vi skal ikke skabe en masse luftkasteller, som at hele Europa skal tegnes i fransk billede med en superregering med Macron i spidsen. Vi skal frem for alt vise resultater, og derigennem skal vi legitimere os,« siger Morten Løkkegaard.

På hvilke områder skal EU så levere resultater? Venstre har ifølge Morten Løkkegaard to førsteprioriteter til valget: Klima og migration.

»Hvis ikke du løser begge spørgsmål, vil det europæiske projekt være i fare,« som han siger.

Morten Løkkegaard (V) sad første gang i Europa-Parlamentet fra 2009 til 2014. I 2016 kom han igen i parlamentet, da Ulla Tørnæs blev minister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Venstre har bl.a. foreslået en såkaldt klima- og miljøpagt i EU, der skal sikre klima- og miljøvurderinger af al EU-lovgivning, ligesom partiet ønsker at brede VLAK-regeringens ambition om et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030 ud til hele EU.

Tror du ikke, der er mange Venstre-vælgere, der ikke synes, at klima er den vigtigste dagsorden, og som f.eks. kan frygte, at det vil gå ud over landbruget, hvis klimahensyn skal være et styrende princip for al lovgivning i EU?

»Nej, det tror jeg ikke. For mens vi sidder her og snakker om gamle emner, er tiden ved at ændre sig,« siger Morten Løkkegaard:

»Lige meget hvor jeg kommer, er det klima og miljø, der tordner op på dagsordenen.«

Direkte adspurgt er han heller ikke betænkelig ved, at EUs store, bilproducerende lande nok skal blive overbevist om fornuften i en slutdato for benzinbiler. Også selvom han erkender, at der er »en vis modstand« fra særligt tyskerne.

»Jeg har rejst rundt på tyske bilfabrikker, og de er jo meget længere! Bilindustrien har jo allerede fuld teknologi og produktionskapacitet til at gå langt videre på elbiler og hybridbiler end de tyske politikere. Så der er med andre ord ting, der allerede sker, mens det politiske niveau tøver,« siger han.

Ønsker »mere realistisk tilgang« til migration

​Om migrationspolitikken skriver Venstre i sit EU-program, at asylansøgere skal håndteres allerede ved Europas ydre grænse, men at partiet ikke ønsker flygtningekvoter med en omfordeling af flygtningene mellem Europas lande.

»Det er et udenrigspolitisk anliggende for stats- og regeringscheferne at forhandle på plads i sidste ende. Derfor er det også svært for os i parlamentet at komme med alle vores resolutioner og rapporter om dit og dat,« siger Morten Løkkegaard.

Men nu går du så til valg med det her som et af jeres to hovedprioriteter. Så hvordan vil Venstre i parlamentet konkret arbejde for jeres retning i migrationspolitikken?

»Det vil vi først og fremmest gøre ved at styrke den gruppe, vi sidder i (ALDE, red.), og den retning, som den gruppe bevæger sig. Vi har som gruppe betragtet været meget progressive, og vores forhandler på Dublin-forordningen (om asylbehandling, red.) har været en kvindelig svensk præst (Cecilia Wikström, red.),« siger Morten Løkkegaard:

»Der har været et element af ønsketænkning og lidt politisk korrekthed i den håndtering, der har været. Jeg ville være rigtig glad, hvis vi kunne få en mere realistisk tilgang.«

Han understreger dog, at »vi som liberale altid vil stå for en ordentlig og værdig tilgang til flygtningeproblematikken«.

I EU-dækningen er Morten Løkkegaard ofte blevet portrætteret som mere pro-EU end Venstres anden landskendte kandidat, Søren Gade. Men i lighed med tidligere afviser Morten Løkkegaard nogen som helst »substantiel forskel« på de to.

»Som jeg har sagt, er der forskel på tonefaldet, og det skal der være plads til,« siger han.

Debatten om, hvorvidt Venstre er splittet i EU-spørgsmålet, er dog ikke ny. Under europaparlamentsvalget i 2009 høstede Venstres daværende spidskandidat, Jens Rohde, således kritik fra tidligere V-formand Henning Christophersen for at gå til valg på at »sætte hegnspæle« for EU, og i 2014 tog Morten Løkkegaard og Venstres to andre europaparlamentarikere et opgør med begrebet »velfærdsturisme«, som partiet ellers førte valgkamp på.

Har I helt ærligt ikke bare en uafklaret opfattelse af, hvor vidunderligt et projekt EU er i Venstre?

»Nu bruger du med vilje ordet »vidunderligt« for at markere et eller andet – igen er det et spørgsmål om tonefaldet, som du gør dig skyldig i. Jeg er bare nødt til at fastholde, at virkeligheden er, at Venstre er et stort folkeligt parti, der ligesom alle mulige andre store, folkelige partier har en bred vælger- og medlemsskare med forskellige holdninger til det europæiske spørgsmål,« siger Morten Løkkegaard, men tilføjer, at »uagtet hvordan det har været med vores vælgere, har Venstre som parti aldrig fraveget en proeuropæisk linje«:

»Jeg kan simpelthen ikke købe præmissen.«