Efter fem år er Løkkes EU-mærkesag om »træsko i en jordbærmark« stadig ikke blevet til virkelighed: Nu prøver han igen

Modstanden mod at sende »store børnechecks« til Østeuropa satte tonen for Venstres EU-valgkamp i 2014. Siden dengang er kampen flere gange erklæret for tabt. Alligevel – og trods en højaktuel sag mod Østrig – står en indekseret børnecheck igen på programmet, som statsministerpartiet i dag vedtager på et særligt EU-landsmøde.

»Vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende store børnechecks hjem til lande, hvor leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af børn måske også er højere,« sagde Lars Løkke Rasmussen forud for valget til Europa-Parlamentet i 2014. Arkivfoto: Julien Warnand/AFP/Ritzau/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det var en fortørnet Lars Løkke Rasmussen (V), der forud for det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014 leverede en af den slags udtalelser, som bliver husket selv fem år senere.

»Vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende store børnechecks hjem til lande, hvor leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af børn måske også er højere,« sagde Venstre-formanden, der tordnede mod den daværende regerings beslutning om – som følge af to EU-domme mod Danmark – at ville give EU-borgere ret til dansk børnecheck efter første arbejdsdag i Danmark.

Da danskerne et år senere skulle stemme til folketingsvalget, gik Venstre sammen med den øvrige blå blok om en erklæring, der advarede om, at EU ikke måtte udvikle sig til en social union, og foreslog, at velfærdsydelser skulle kunne »indekseres efter leveomkostningerne i det land, hvori ydelsen modtages«.

I dag har Venstre anført af Lars Løkke Rasmussen helt bevidst valgt at debattere EU i et mildere toneleje end dengang, men ikke desto mindre vil børnechecken endnu en gang stå på dagsordenen, når statsministerpartiet – knap tre måneder før Europa-Parlamentsvalget 26. maj – afholder et særligt EU-landsmøde i Bella Centret.

Venstre skal på landsmødet således vedtage sit såkaldte EU-handlingsprogram »Et trygt Danmark i et stærkt Europa«, og heri fremgår det som et programpunkt, at »Venstre ønsker at indeksere velfærdsydelser, for eksempel børnechecken, til omkostningsniveauet i det land, hvor de udbetales til børnene«.

En britisk aftale og en østrigsk sag

Indekseringen af børnechecken er altså fortsat Venstres politik, til trods for at netop den kamp flere gange er erklæret både tabt og genoplivet.

Modellen var således en del af den aftale mellem EU og Storbritannien, som gik forud for afstemningen om fortsat britisk medlemskab af unionen, men da briterne i 2016 alligevel stemte for en udmeldelse af EU, bortfaldt aftalen. Og så sent som i juni sidste år måtte Venstres egen beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, erkende, at Danmark havde lidt »et nederlag« i arbejdet for europæisk opbakning til en indeksering af børnechecken, hvilket førte til beskyldninger om løftebrud fra Socialdemokratiet.

Venstres finansminister, Kristian Jensen, blev ganske vist optimist på ny, da Østrig med en solo-manøvre i efteråret valgte at indeksere landets børnecheck, men for nylig valgte EU-Kommissionen så at indlede en sag mod alpelandet for traktatbrud.

Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget, Morten Løkkegaard, erkender, at partiet »har mødt et par sten på vejen«.

»Lige nu er det op ad bakke, fordi vi ikke kunne samle det nødvendige flertal i Rådet (EUs ministerråd, red.)«, og der er heller ikke meget appetit på det i Europa-Parlamentet, skal jeg skynde mig at sige. Men det er jo ikke det samme, som at kampen er tabt,« siger Morten Løkkegaard og forklarer, at hans parti finder sagen vigtig - mere af principielle end pengemæssige årsager.

»Hvis borgerne skal kunne se sig selv i et fortsat succesfuldt samarbejde om den fri bevægelighed, bliver vi nødt til at sørge for at lave konkrete tiltag, der sikrer, at folk opfatter det som ret og rimeligt,« siger han.

»Jeg må henvise til, at den jo var der!«

Men hvorfor skal vælgerne kunne tro på, at I kan lykkes med det her projekt nu – efter at I gang på gang er stødt på problemer?

»Jamen, der er masser af problemer i forbindelse med det europæiske samarbejde. Det er der hele tiden og på alle områder. Nogle gange vinder man, andre gange må man vente en gang. Og jeg må henvise til, at den jo var der!« siger Morten Løkkegaard med reference til den aftale, som briterne fik forhandlet hjem inden Brexit-afstemningen.

Men der havde havde man en afstemning om, hvorvidt Storbritannien skulle ud af EU, hvilket EU for alt i verden ville undgå. Nu står Venstre fra lille Danmark og siger, at I vil have det her, som I hidtil ikke er lykkedes med. I har vel ikke noget at true med?

»Nej, vi har ikke noget at true med. Vi har kun de gode argumenter og tiden med os,« siger Morten Løkkegaard:

»Jeg mener personligt at kunne registrere, at der er bevægelse – også fra østeuropæerne selv – på allerhøjeste niveau. Hvis man uformelt fanger nogle af de her regeringsledere på tomandshånd, har jeg i hvert fald hørt, at det slet ikke er så sort/hvidt. De har jo også et problem med deres borgere, der rejser ud og trækker velfærdsydelser i andre samfund. De vil jo gerne have, at deres gode hjerner bliver hjemme.«

Morten Løkkegaard tilføjer, at Venstre »jo efter Brexit er begyndt at samle nye venner«. Han selv i en alliance med liberale, nordeuropæiske partier og Lars Løkke Rasmussen med andre liberale regeringschefer.

»Hvis du kigger på dem, der bakker os op, er det jo lande fra den alliance,« siger han.

»Er der noget, jeg har lært i politik, er det aldrig at sige aldrig.«